Formand for L&F: Vi slipper ikke for at gentænke fremtidens landbrug og fødevareproduktion

Engang imellem kan man godt tage sig i at have snuden begravet så dybt i det spor, der er lige foran en, at man måske ikke får prioriteret det mere langsigtede. Og langsigtet må arbejdet med EU’s næste reform af den fælles landbrugspolitik siges at være.  

Den træder efter planen i kraft i 2028, og de første linjer er ved at blive trukket op i Bruxelles.

Vi er også i gang på Axelborg, og lige før påske var vi værter for en konference om dette. Her lagde vi de fire prioriteter frem, vi har for den næste europæiske landbrugspolitik:

• Beskyttelse af det indre marked og principperne om lige konkurrencevilkår internt i unionen. Konkurrenceforvridende støtteordninger er et onde, som skal bekæmpes.
• Understøttelse af en grøn omstilling af produktion. Med en tyk streg under ”produktion”. Vi køber ikke ind på dagsordenen om, at problemer kan og skal løses ved at producere mindre.
• Fastholde EU som verdens største eksportør af landbrugs- og fødevarer. Det er vigtigt, at unionen fastholder sin konkurrencedygtighed på de globale markeder.
• Opretholde størrelsen af det nuværende landbrugsbudget. Vi ser ind i øgede krav til landmændene, ikke mindst på bæredygtighedsdagsorden. Derfor er det meget væsentligt at fastholde det nuværende budgetniveau.

Selvom det er svært at kloge sig på fremtiden, kan vi være ret sikre på, at rammerne for fremtidens fødevareproduktion bliver ændret markant.

For det første bliver konsekvenserne af klimaforandringerne tydeligere og voldsommere. Samtidig bliver vi flere og flere mennesker på jorden, og dermed bliver forsyningen af fødevarer en endnu større opgave. Og for det tredje vil ambitionen om at sikre en fortsat produktion i landdistrikterne, hvor landbrugsproduktionen spiller en central rolle, være vigtig i mange lande.

Læg dertil, at Ruslands ulovlige invasion af Ukraine på den mest tragiske måde har mindet os alle om vigtigheden af fødevareproduktionen og dermed også forsyningssikkerheden i hele EU.

Samtidig stiger verdens befolkningstal, så vi i 2050 vil være tæt på ti milliarder mennesker mod de otte milliarder, vi er i dag.

Danmark viser vejen for EU's landbrugspolitik

Vi slipper ganske enkelt ikke for at gentænke fremtidens landbrug og fødevareproduktion.

Med teknologi og innovation øger vi konstant vores effektivitet og mindsker vores aftryk på klimaet. Vi laver, med andre ord, mere med mindre

Søren Søndergaard
Formand, Landbrug og Fødevarer

Det er noget nær den mest bundne opgave overhovedet, og det kan lyde fuldstændig umuligt. Men smider jeg al min jyske besindighed overbord et øjeblik, mener jeg, at vi i den danske fødevaresektor har løsningerne hele vejen rundt.

Siden 1990 er udledningerne af drivhusgasser fra danske landbrug faldet med 15,5 procent, mens produktionen er steget med knap 28 procent. Med teknologi og innovation øger vi konstant vores effektivitet og mindsker vores aftryk på klimaet.

Vi laver, med andre ord, mere med mindre.

Og løfter vi blikket fra landbrugene, er vores fødevareproduktion i en klasse for sig selv. For eksempel er både Arla, Danish Crown og DLG alle optaget i Science Based Targets Initiative, og dermed har hele værdikæden altså det fine stempel på sig.

Det er præcis den udvikling, som EU’s landbrugspolitik skal understøtte. Så vi bliver endnu bedre og kan inspirere resten af EU i endnu højere grad.