Generaldirektør: Følelser tæller mere end fakta for den moderne forbruger

Af Laura Fernández Celemín
Generaldirektør, European Food Information Council

Du går og tænker på, hvordan kulhydrater påvirker din diæt, så selvfølgelig googler du: ”Er kulhydrater gode for dig?”, og svimlende 216.000.000 resultater kommer frem i søgningen.

Hvordan kan nogen forventes at vide, hvilke af disse 261 millioner resultater der er pålidelige og videnskabsbaserede informationskilder? At finde pålidelig information om mad og sundhed er blevet en uoverskuelig opgave for forbrugere i en verden, hvor dét at blive præcist informeret er essentielt for et sundt og aktivt liv.

Udfordringen er endnu større, hvis vi overvejer vores fødevaresystems paradoks. På den ene side har fedme nået det højeste niveau nogensinde: 39 procent af alle voksne er globalt set overvægtige. Samtidig dør et barn af sult hvert 3,6 sekund. Så hvad gør vi?

Følelser og fakta
I European Food Information Council (EUFIC) tror vi fuldt og fast på, at vi ved at give adgang til videnskabsbaseret information kan gøre folk i stand til at tage bedre beslutninger om kost og livsstil. Her er hagen: Informationen skal være let at forstå og formidlet via kreative medier.

Vi lever i en såkaldt post-sandheds-æra, hvor følelser ofte tæller mere end (videnskabelige) fakta, men de to behøver ikke at udelukke hinanden. Ved at tilføre bedre balance med følelser i videnskabsformidling kan publikum opmuntres til at analysere og fortolke den konstante informationsstrøm, de bombarderes med.

At finde pålidelig information om mad og sundhed er blevet en uoverskuelig opgave for forbrugere i en verden, hvor dét at blive præcist informeret er essentielt for et sundt og aktivt liv.

Laura Fernández Celemín

Nu bliver folk ofte overvældet af utilstrækkelig og løsrevet information om den seneste diæt, trend eller forskning, der lover hurtige løsninger. Således må det første skridt henimod at forbedre folks forståelse af de modsatrettede budskaber om ernæring og sundhed være at skabe bedre forståelse for selve den videnskabelige proces. For eksempel: Hvor mange mennesker ved, at nyhedsoverskrifter oftest fokuserer på ”relativ risiko” og ikke ”absolut risiko”?

Sidste år udgav pressen historier om fund, der antydede, at mennesker, der spiser forarbejdet kød, har 18 procents ”øget risiko” for tarmkræft. Artiklerne blev set af mange, men ville folk have reageret på samme måde, hvis medierne havde fokuseret på den faktiske ”øgede absolutte risiko”, der var på blot 1 procent? Den oprindelige risiko for kødspisere var på 5,6 procent, og studiet viste en ny risiko på 6,6 procent.

Absolut risiko giver et mere helt billede af risikoen, da det er baseret på sandsynligheden for tilstanden (tarmkræft) under specifikke omstændigheder. Men medierne fokuserede på den ”øgede relative risiko” på 18 procent. Det betyder, at kødspisere havde 18 procents højere risiko for tarmkræft i forhold til en anden gruppe (for eksempel kødspisere over for vegetarer i dette tilfælde).

Alligevel skal vi ikke undervurdere vigtigheden af at reducere kødforbruget for vores sundheds og for klimaets skyld.

Viden og tillid
For rigtigt at forstå risiko og dens forhold til sundhed, så har offentligheden brug for kvalitetsformidling, som påvirker deres livsstilsvalg – ikke sensationalistiske overskrifter.

I dag står medier, offentlige institutioner og fødevarekædeaktører over for et rekordlavt niveau af offentlig tillid. Samtidig er ”opmærksomhedsræset” blevet skarpere på tværs af medier og sociale medier, hvor folk konstant bliver forbundet og trækker sig på en og samme tid.

Den eneste måde at øge forbrugernes viden og tillid er virkelig at involvere sig i dem ved at formidle videnskaben åbent og kreativt. Hvis vi vil leve op til de høje ambitioner fra 2018 World Food Summit i København – og gøre bedre fødevareinformation banebrydende for et sundere liv – er tiden inde til handling nu.

Folk kan blive i stand til at leve sundt med korrekt information for hånden, og det er op til os at tilvejebringe den information.