Greenpeace: GMO løser ikke landbrugets problemer

Af Jan Søndergård
Politisk rådgiver i Greenpeace
og Dan Belusa
Ekstern konsulent i Greenpeace

For 20 år siden da GMO-afgrøder først blev dyrket, blev de tillagt et stort potentiale. Plantegensplejsning tiltrak sig derfor mange ressourcer i form af forskningsmidler og kloge hoveder. Siden da er forventningerne falmet, fordi resultaterne udeblev. Det skyldes, at GMO-teknikken er begrænset til at arbejde med egenskaber, der styres af et enkelt gen, hvilket ikke er tilfældet for landbrugsmæssigt vigtige egenskaber. Teknikken er desuden meget upræcis og giver derfor ofte uforudsete og uønskede resultater.

Efter 20 år dækkes det globale GMO-areal af kun to typer GMO-afgrøder. Herbicidtolerante planter gensplejset til at kunne tåle øget sprøjtning med Roundup og andre ukrudtsgifte, og planter, der er gensplejset til selv at producere insektgift.

Ikke nok med at plantegensplejsningen ikke har leveret, der er sideløbende udviklet metoder, der faktisk virker. Marker Assisted Selection (MAS) er en forædlingsmetode, der modsat GMO ikke rykker rundt på gener, som kan arbejde med komplekse egenskaber, og som rent faktisk leverer resultater ude på markerne i form af øget udbytte og stresstolerance. 

Tre forslag til GMO
Altingets debatspørgsmål, hvad der yderligere bør undersøges ved GMO, før der træffes beslutning om dyrkning i Danmark, virker lidt forældet. Næsten som hvis vi i 2014 stadig debatterede, hvad der yderligere skal undersøges for at træffe beslutning mellem Betamax og VHS. 

Da Landbrug & Fødevarer imidlertid stadig ønsker, at GMO-vejen skal stå vidt åben, har vi tre forslag: 

Kampen for GMO er endnu et udtryk for den evindelige jagt efter at producere endnu billigere kød og mælk til verdensmarkedet.

Jan Søndergård og Dan Belusa
Hhv. politisk rådgiver og ekstern konsulent, Greenpeace

Den kritiske risikovurdering, som EU’s GMO-lovgivning faktisk foreskriver, skal overholdes. Den europæiske fødevaremyndighed, som har ansvaret for risikovurderingerne, har i årevis ignoreret helt åbenlyse afvigelser. Derfor krævede et enigt ministerråd i december 2008, at GMO-risikovurderingen blev bragt op på det niveau, der er beskrevet i EU-lovgivningen. Det er endnu ikke sket.

Der bør laves forsøg med GMO-frit foder på gårdniveau. Nogle danske landmænd har opnået reduceret dødelighed, forbedret trivsel, minimeret antibiotikaforbrug og forbedret økonomi, efter de droppede GMO-foderet. Ifølge Aarhus Universitet kan GMO-sojaens negative effekt på dyresundheden skyldes Roundup-rester i GMO-sojaen. Forsøg på gårdniveau vil give andre landmænd, der forgæves slås med sløje dyr og højt antibiotikaforbrug, det fornødne vidensgrundlag. 

Miljøkonsekvenserne af soja sammenlignet med hjemmedyrkede alternativer skal kortlægges. EU’s 7. miljøhandlingsprogram kræver, at de skov- og miljømæssige konsekvenser af EU-landenes import skal vurderes og reduceres. Vi ved allerede, at kombinationen af lave udbytter og høj efterspørgsel betyder, at sojaen lægger beslag på store arealer i Sydamerika. Der sprøjtes så intensivt, at GMO-sojaen har forårsaget en epidemi af fosterskader og aborter i Argentinas landdistrikter. Til sammenligning giver hestebønner og markært, som er de proteinafgrøder, vi kan dyrke i Danmark, højere udbytte og en klimabelastning på omkring en fjerdedel af sojaen. Med de støt stigende sojapriser er der endda god økonomi i, at svineproducenter selv dyrker f.eks. hestebønner.

Billighed er ikke holdbart
Når Landbrug & Fødevarer genoptager kampen for hurtigere GMO-godkendelser, skyldes det næppe en stor lyst til at dyrke GMO. Det er GMO-import, det handler om. Dansk landbrug importerer omkring 1,5 mio. tons soja om året til proteinfoder. Når det er GMO-soja, der købes, skyldes det simpelthen, at GMO er det billigste på markedet.

Kampen for GMO er således endnu et udtryk for den evindelige jagt efter at producere endnu billigere kød og mælk til verdensmarkedet. De røde tal i landbruget viser med al ønskelig tydelighed, at billighed ikke er en holdbar forretningsstrategi. Mælk koster allerede mindre end vand i supermarkederne! Priser på ned til 4,50 kr. for en liter mælk er uretfærdigt over for både køer, landmænd og forbrugere.

Tænk, hvis der i stedet var et yndigt land på 4,3 millioner hektar, hvor man ved at producere sunde kvalitetsprodukter med et mindre miljømæssigt fodaftryk skabte en margin, som landmændene kunne leve af.