Grøn chef: En bæredygtigheds- og sundhedskrise er på vej. Så lad os forbedre madkulturen i børnehaverne

Rammerne er der allerede

Jeg er i embeds medfør ude i daginstitutionerne for at skubbe på den grønne madkultur og har erfaret, at rigtig mange køkkener i daginstitutionerne er meget langt med at introducere planterig mad til den yngste del af Danmark.

Der er klare retningslinjer fra Fødevarestyrelsen i "Kostråd til måltider i daginstitutioner" til, hvordan der tilberedes sund, klimavenlig mad: Kostråd, som de madprofessionelle i landets daginstitutioner med stolthed omsætter til sunde og bæredygtige måltider.

Vi ved, at vores unge generationer står overfor ikke bare en galoperende bæredygtighedskrise, men også en ditto sundhedskrise.

Trine Krebs
Grøn chef i Food Organisation of Denmark

Vigtigt er her, at vi ikke taler om vegetariske eller veganske måltider. Vi taler om måltider, hvor der er en klog fordeling mellem kød/mejeri og planter på tallerken – både af hensyn til sundhed og bæredygtighed.

Der er mange måltider på en dag i en dansk daginstitution: Der er formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad – af og til også morgenmad. Det anslås, at et institutionsbarn får op mod 70 procent af sit daglige madindtag i institutionen.

I Danmark har vi cirka 4000 daginstitutioner, hvoraf cirka 2400 har eget køkken, hvor en madprofessionel medarbejder sørger for måltiderne i de lyse timer. Og vi ved, at det fælles måltid er vigtigt for børnenes madmod, fællesskab og madvaner.

Ligesom vi også ved, at vores unge generationer står overfor ikke bare en galoperende bæredygtighedskrise, men også en ditto sundhedskrise.

Rammerne er der, men ofte oplever jeg, at det pædagogiske personale enten har for dårlig tid, eller ikke er godt nok klædt på til at bakke op om rammerne for måltidet – og det gør jobbet som madprofessionel til en sårbar position.

Det forstærkes i særlig grad af, at det ofte kun er én person, som varetager madlavningen i den enkelte institution. Den madprofessionelle står i meget høj grad alene med at forklare og forsvare vores fælles vedtagne offentlige klimakostråd.

Inddragelse af den madprofessionelle

Derfor vil jeg gerne opfordre til, at alle der har magt og agt iagttager, at ledelsen i den enkelte institution italesætter og sikrer samarbejde og dialog mellem den madprofessionelle og det pædagogiske personale, så det bliver en fælles indsats og ansvar at indarbejde maden og måltidet i den pædagogiske indsats og børnenes hverdag, så det grønne måltid bliver skattet og hyldet.

Desuden bør den madprofessionelle have en tydelig kontaktperson i kommunen, hvor embedspersoner og politikere tager ansvar for at bakke op, stille op og skabe rammer for, at det planterige måltid bliver skattet og hyldet i kommunen.

Med disse små punkter, mener jeg at vi er MEGET langt i forhold til at skabe sunde og bæredygtige generationer.

Trine Krebs
Grøn chef i Food Organisation of Denmark

Det er også vigtigt, at det pædagogiske personale er uddannet og engageret i at opelske en madkultur for vores børn, hvor de er med til at normalisere og skabe glæde over planterige måltider.

Der bør desuden være fokus på at inkludere og indtænke den madprofessionelle i personalegruppen på lige fod med institutionens andre medarbejdere og for eksempel deltager på personalemøder. Den madprofessionelle har ofte mange ideer til, hvordan mad og måltider kan bidrage til den pædagogiske praksis.

Forældre bør opmuntres til at være nysgerrige og glæder sig over, at de nu ikke skal have dårlig samvittighed over det med grøntsagerne, for der er et godt setup, som tager ansvaret for gode fælles måltider i de lyse timer i vores daginstitutioner.

Det er desuden essentielt, at de madprofessionelle i alle kommuner har et efteruddannelsesbudget, så de kan komme på kurser og hele tiden lære mere om at skabe velsmag i planterige måltider. Dette punkt er desværre meget mere vigtigt, end vi skulle tro.

Ofte får den madprofessionelle ingen kursus- eller efteruddannelse, fordi medarbejderen angiveligt ikke kan undværes i køkkenet én enkelt dag eller to om året.

Endelig er det vigtigt at sikre, at køkkener i daginstitutioner er tidssvarende indrettet, så det er muligt at lave rigtig mad fra bunden med professionelle ovne og udstyr, der gør det nemt for den madprofessionelle at lave velsmagende planterig mad til mange børn, til alle måltider.

Med disse små opfordringer, mener jeg, at vi er meget langt i forhold til at skabe sunde og bæredygtige generationer i et system, som både er etableret og virker, og som, hvis det får lige lidt mere opmærksomhed, rykker rigtigt meget på samfundets sundhed- og bæredygtighedsdagsordener.