Debat

Grøn Vækst – En begyndelse

DEBAT: Jordbrugsakademikerne ser Grøn Vækst-udspillet som et skridt i den rigtige retning, skriver formand Kirsten Holst.
Foto: Claus Boesen, Media press
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kirsten Holst
Formand, JA

Regeringens udspil er kommet og det hilser jordbrugsakademikerne (JA) velkommen, selv om målet ikke er nået. Vi bemærker, at naturforkæmperne er mere utilfredse med resultatet end landbruget. Sikkert fordi landbruget har haft mere i klemme og frygtet mere vidtgående indgreb.

Vi er i JA meget helhedsorienterede, og derfor kede af den ensidige fokus på landbruget og fødevareproduktionen. Vi savner fx skovbruget og mangler den landskabelige dimension. Men nu handler det om landbrug, og det må vi forholde os til.

Regeringen vil udvikle landbrugserhvervet. Det er positivt. Visse havde frygtet, at udspillet gjorde det svært at drive intensivt landbrug i Danmark, andre så frem til, at økologisk jordbrug blev den eneste mulighed. Men frygten for at slagte landbrugserhvervet, som vi kender det, må ikke blive et alibi for en grøn vækst på bekostning af naturen og vandmiljøet.

JA i centrum

Vi er som jordbrugsakademikere om nogen placeret i krydsfeltet mellem naturen og landbrugets fødevareproduktion. Derfor handler det for os ikke om at vælge side, men om at finde balancen og den ser vi ikke i udspillet.

Jeg vil fremhæve dele af den grønne vækst:

Krav i stedet for frivillighed er, for mig at se, det største skridt i den rigtige retning i forhold til at sætte gang i landbrugets miljøhensyn.

  • Jeg hilser målet om en forøget økologisk landbrugsdrift velkommen. Tiden vil vise, om visionerne kan føres ud i livet. Der er skepsis til, at økologien fordobles frem til 2020. Der er brug for mere end gode intentioner, og finanskrisen begrænser markedet for specialprodukter.

  • Indsatsen for vandmiljøet er ikke tilstrækkelig. Der er områder i Danmark, hvor vandmiljøet har brug for, at man begrænser muligheden for at drive intensivt landbrug. Man kunne til gengæld have mere frie rammer for landbrugsdriften andre steder. Det er en udfordring at forskelsbehandle, men en mulighed for at sikre de følsomme områder.

  • I brugen af pesticider lægger regeringen fornuftigt vægt på midlernes skadevirkninger i forhold til natur og mennesker i stedet for pesticidforbruget. Målet er, at det samlet set giver en "markant reduktion" af skadevirkningerne på landsplan. Det må ikke betyde, at problemerne flyttes.

  • DN kalder dansk svineproduktion for sejrherren i "kampen om den grønne vækst". Problemet er nok, at de fokuserer på svineproduktionen som skurken i landbruget, og ikke tror på løsningen. Regeringen foreslår bl.a. flere nye biogasanlæg, og udfordringen er at realisere ideen om at producere energi af svinegylle og begrænse miljøbelastningen. Først når vi ser, om det kan lade sig gøre, kan vi vurdere, om planen holder vand.

Afslutningsvis vil jeg opfordre til fortsat dialog, og i erkendelse af, at vi ikke kan nå et kompromis, hvor alle parter bliver tilfredse, handler det for politikerne om at prioritere. Det er let at ville det hele, men det kan være et svært, hvis vi vil opnå resultater i praksis. JA vil gerne deltage i det fortsatte arbejde og stiller op med det brede bagland af eksperter inden for både natur og landbrug.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00