Hele byen mødes i Brugsen - og hele verden i din indkøbskurv

At arbejde med fødevarer kan somme tider føles som at arbejde med noget af det mest omdiskuterede i samfundet.

Fødevarer har en særlig status. Vi er alle afhængige af dem – helt fysisk hver eneste dag – og vi er helt afhængige af, at fødevaresystemet er til at stole på og frembringer alt det, vi som mennesker, som kroppe, har brug for.

Selvom man kan sige, at alle verdens problemer ultimativt ender i din indkøbskurv, betyder det også, at dit supermarked er indgangen til en hel skov af muligheder for at gøre en positiv forskel.

Thomas Roland
CSR-chef, Coop Danmark

Kort sagt er vi langt fra ligeglade med, hvad vi putter i munden.

Men hvor vi i dagligvarehandelen tidligere hovedsageligt var optaget af fødevaresikkerhed, er det slet ikke nok til at opfylde kundernes forventninger i dag.

Mange kunder ønsker, at vi stiller endnu flere krav og agerer på deres vegne, når vi vælger varer til hylderne. At vi for eksempel kun sælger dansk kød, eller at vi kun sælger visse varer i økologisk udgave.

At vi afstår fra at sælge varer, som har for højt aftryk på verden – for eksempel oksekød. At vi kun sælger jordbær i sæsonen. At vi afstår fra at bruge palmeolie eller sælge kød fra hurtigvoksende kyllingeracer. Eller at vi fravælger varer fra bestemte områder, lande eller virksomheder.

Rigtig mange – særligt producenter – mener også, at vi har de forkerte varer på hylderne. Måske fordi de hellere havde set deres egne dér. Og endnu flere kunder vil bare have billigere priser.

Det er fristende at prøve at imødekomme alle de mange forventninger for at gøre sine kunder og leverandører glade. Men når ønsker og krav til tider er direkte modstridende, er det i praksis ikke muligt.

For snart en del år siden var jeg i biografen for at kommentere dokumentarfilmen ’Canned dreams’, der udfoldede værdikæden bag en dåse discountravioli til under 10 kroner fundet på hylden i et finsk supermarked.

Vi så forholdene for den polske slagteriarbejder, der netop var blevet skilt. Den portugisiske tomatplukker, der forsøgte at tjene nok til sin datters uddannelse. Den danske svineproducent, der elskede sit arbejde, men mest af alt drømte om en kæreste. Og til den brasilianske enlige mor, der arbejdede i en åben mine, for at bryde malm til det metal, som dåsen var fremstillet af.

Nogle af forholdene var rystende og langt fra, hvad jeg tror, danske forbrugere forestiller sig om hyldevarerne.

Der var kritiske spørgsmål fra salen: Hvorfor kan Coop tillade sig at sælge sådanne varer? Hvorfor fjerner I dem ikke fra hylden?

Men i virkeligheden fik jeg lyst til at købe alle dåserne med ravioli. For filmen viste, at bag enhver vare – hvor billig den end er – er menneskers skæbne også på spil.

Vores fødevaresystem består af masser af individer alle med deres håb og drømme for egen fremtid. Og mange af dem med få eller ingen bedre alternativer end at tjene deres penge som del af de globale fødevarekæder. Selvom de næppe forestiller sig, at den råvare, de på et tidspunkt har holdt i hænderne, spises af en familie i Danmark.

Vi er glade for alle slags kunder og ønsker ikke at pege fingre ad nogen. Men det gør ikke noget, at vi hver især bliver mindet om, at alle ikke tænker, spiser eller drømmer om det samme.

Thomas Roland
CSR-chef, Coop Danmark

Varerne i supermarkedet forbinder os med hele verden. De små, usynlige tråde, som vi til daglig kalder værdikæder, er i bund og grund globale relationer båret af mange tusinde menneskers interesse for at handle med hinanden.

Fødevaresystemet er på godt og ond globalt, og selvom man kan sige, at alle verdens problemer ultimativt ender i din indkøbskurv, betyder det også, at dit supermarked er indgangen til en hel skov af muligheder for at gøre en positiv forskel.

Når vi handler med hinanden, er vi også i dialog og kan spørge nysgerrigt ind til hinanden behov og forventninger.

Betyder det, at vi bare skal acceptere alle forhold, som de er? Nej ingenlunde. Men forudsætningen for at være med til at påvirke verden i en bedre retning er, at vi engagerer os i værdikæden. Boykot af varer, virksomheder eller områder løser sjældent verdens problemer. Men selvfølgelig skal vi stille krav til og betingelser for samhandelen også.

I Coop prøver vi netop det. I globale værdikæder vil vi kunne følge varen helt tilbage til jorden, hvor den er dyrket. Vi interesserer vi os for og stiller krav til arbejdsforhold og miljøforhold, og vil kende til vores leverandørers forretningsmodel.

Og i udvalget i den enkelte butik, hvor vi tit er byens eneste indkøbssted, vil vi gerne tilbyde et bredt udbud af de varer, som kunderne i Danmark ønsker.

Vi interesserer os for, hvad de vælger, og vi vil også gerne påvirke vores kunders valg. Både ved hele tiden at arbejde med udbuddet af forskellige varer, ved at fremhæve forskellige egenskaber eller mærkningsordninger eller ved at tilbyde opskrifter og gode råd til at undgå madspild eller sortere emballagerne rigtigt.

Jeg mener, det er af stor værdi, at Brugsen nede om hjørnet stadig er det sted, hvor vi alle kan mødes. Uanset om du går efter danske varer, billige tilbud, økologi eller veganske varer, skal vi have noget på hylderne til netop dig.

Vi er glade for alle slags kunder og ønsker ikke at pege fingre ad nogen. Men det gør ikke noget, at vi hver især bliver mindet om, at alle ikke tænker, spiser eller drømmer om det samme, og at du måske kunne træffe nogle andre valg – også når du bare er nede for at handle fredag eftermiddag.