Henrik Bertelsen: Det er da godt, at klimaindsatsen ikke haster, når myndighederne nøler år efter år

Klimarådet efterlyser handling, når det kommer til klimaindsatsen. Det er jeg helt enig i. Men hvor Klimarådet især har fokus på indførslen af afgifter, så savner jeg, at myndighederne tager ansvar i forhold til at få den frivillige indsats op i fart.

I landbruget er vi klar, men myndighederne kører i tomgang, ja, faktisk kører de indimellem i bakgear. 

Der opstod hos myndighederne en usikkerhed omkring kompensation til udtagning af de såkaldte paragraf 3-arealer

Henrik Bertelsen
Formand for Familielandbruget Sydvest

Der er især ét virkemiddel, som der er enighed om, er et effektivt og billigt virkemiddel til at begrænse klimabelastningen fra landbruget - nemlig udtagning og vådlægning af de kulstofholdige jorder også kaldet lavbundsjorde.

Og som sagt, så er vi i landbruget klar til denne indsats. Faktisk var den forrige ansøgningsrunde overansøgt med en faktor 4,5.

Men indsatsen er gået i stå, og det har den været i et år nu. Der opstod nemlig hos myndighederne en usikkerhed omkring kompensation til udtagning af de såkaldte paragraf 3-arealer, som findes overalt i landet, ikke mindst i de områder, hvor de kulstofholdige jorder er. Og det er praktisk umuligt at gennemføre større lavbundsprojekter, hvis der ligger arealer indimellem, som ikke er med i projekterne.

Og hvis man sætter kompensationen for udtagning og vådlægning af paragraf 3-arealer til nul kroner, så kan man være helt sikker på, at de ikke er med. Og så bliver hele indsatsen mange steder meget kompliceret for ikke at sige umulig.

Problemet var, at når man lovgivningsmæssigt forbyder dyrkning af paragraf 3-arealerne, så blev man i tvivl om, hvorvidt man samtidig kan kompensere udtagningen af dem. Man må nemlig i forhold til EU-regler ikke kompensere ting, der i forvejen er forbudt ved lovgivning.

Det undrede vi os en del over ude i virkeligheden, for ved udtagning og vådlægning påfører man arealerne flere restriktioner og begrænsninger, end en paragraf 3-udpegning medfører.

Nå, det ville myndighederne da hurtigt få styr på.

Med den rapport tænkte jeg, at nu kommer der gang i tingene igen. Men nej - der blev jo udskrevet valg, og lange regeringsforhandlinger gik i gang

Henrik Bertelsen
Formand for Familielandbruget Sydvest

Københavns Universitet blev bedt om at lave nogle nye beregninger. De lå klar i oktober sidste år. Og de gav et ret klart svar på spørgsmålet, nemlig at paragraf 3-arealerne kan kompenseres.

I den nye rapport konkluderede Københavns Universitet, at der er yderligere tab, mistede muligheder og begrænsninger ved permanent udtagning og vådlægning. Det harmonerer rigtig fint med vores oplevelsen herude i virkeligheden.

Samtidig konkluderer rapporten, at når man har et højt mål for, hvor stor del af lavbundsarealerne, man ønsker udtaget, så er man nødt til lægge et lidt højere kompensationsniveau i forhold til nogle enkelte arealer for at få alle med. Og det er der mulighed for indenfor reglerne.

I forhold til udtagning af lavbundsarealer, så har man et meget højt mål i forhold til, hvor stor del af arealerne man ønsker udtaget.

Så med den rapport tænkte jeg, at nu kommer der gang i tingene igen. Men nej - der blev jo udskrevet valg, og lange regeringsforhandlinger gik i gang. Og som vi jo alle ved, så må hverken myndigheder (og politikere?) tænke og tage beslutninger i den periode. 

Hvis nogen for syv år siden havde fortalt mig, at projektet ville tage 8-10 år at gennemføre, havde jeg nægtet at tro på det

Henrik Bertelsen
Formand for Familielandbruget Sydvest

Men nu har myndighederne både måttet tænke og arbejde i tre måneder, men der er stadig ingen afklaring. Og Landbrugsstyrelsen har netop udsat den nye ansøgningsrunde på ubestemt tid. Som de skriver: på grund af enkelte uafklarede elementer. Her er det utvivlsomt usikkerheden om kompensationen, der gør sig gældende.

Den nye fødevareminister Jacob Jensen (V) udtalte ellers for over to måneder siden, at nu kom der meget snart en løsning. Men vi venter stadig, og indsatsen står stille. 

Jeg startede for syv år siden et lavbundsprojekt op, og vi har ikke gravet et eneste spadestik endnu. Årene er gået med ansøgninger, vurderinger, nye ansøgninger, nye vurderinger, uklarheder, fejlbehæftede modeller, forhandlinger og så videre. 

Måske vi kommer i gang med den konkrete indsats i år, og måske vi bliver færdige i år? Næh - mine forhåbninger er efterhånden små. Måske er jeg bare pessimist, men som vi ved, så ender pessimister ofte med at få ret- uden de dog har glæde af det.

Hvis nogen for syv år siden havde fortalt mig, at projektet ville tage 8-10 år at gennemføre, havde jeg nægtet at tro på det. 

Når alle siger, at klimakrisen kræver handling nu, så kan det jo undre, at myndigheder og politikere skal bruge år på at afklare relativt simple spørgsmål om kompensationen og nu har brugt et halvt år, siden rapporten fra Københavns Universitet var færdig. 

Når alle siger, at klimakrisen kræver handling nu, så kan det jo undre, at myndigheder og politikere skal bruge år på at afklare relativt simple spørgsmål om kompensationen

Henrik Bertelsen
Formand for Familielandbruget Sydvest

Heldigvis blev der i september 2022 nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til at få sat skub i udtagningen. 

Den er sammensat af en række dygtige personer. Der er en borgmester i spidsen og herudover en direktør, folk fra ministerier, styrelser, universiteter, akademier med videre. Det kan næsten kun blive godt og brugbart.

Vi er måske nogen, der undrer os over, om der ikke skulle have været en praktiker med. Sådan en med virkeligheden helt inde på livet. Men man har altså ikke ment, at det kunne bibringe viden, som man ikke inde i styrelserne, universiteterne med videre allerede er klar over. 

Og hvornår kommer ekspertgruppen så med deres anbefalinger? Ja, det er forventningen, at det gør de i løbet af et års tid. 

Jeg plejer at sige: Det er da godt, det ikke haster med den der klimaindsats.