Her er konsekvenserne af landbrugspakken

Det har været en endog meget kaotisk uge for miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Men torsdag kunne hun med tilfredshed notere, at et centralt punkt i landbrugspakken blev vedtaget, nemlig en ny lov, der tillader landmændene at tildele deres afgrøder mere gødning.

Imens udspænder sig en højdramatisk regeringskrise. Den er udløst af en strid debat om kvælstof-regnskabet, hvor forskere i stærke vendinger har kritiseret ministeriets beregninger, og der er udtrykt mistillid over for ministeren.

De egentlige konsekvenser for vandmiljøet og for de danske landmænd fylder noget mindre.

Økonomien i sig selv er substantiel, fordi den vil tilføre bedrifterne en stor merværdi, men pakken har også en stor psykologisk effekt, som kommer oveni.

Anders Panum
Vand- og naturchef i Landbrug & Fødevarer

Mere kvælstof på kort sigt
Kurt Nielsen kender som prodekan ved Aarhus Universitet til de miljømæssige konsekvenser ved landbrugspakken. Og der er ingen tvivl om, at pakken vil øge udledningen af kvælstof på kort sigt.

”Landbrugspakken vil isoleret medføre en merudledning i de første år. Her er der bestemt ikke tale om noget grønt plus,” siger han,” siger han.*

Det er helt klart, at pakken betyder, at man forsinker opfyldelsen af miljømålene i fjordene yderligere i nogle år.

Kurt Nielsen
Prodekan ved Aarhus Universitet

Selvom der kommer en merudledning, ser han det som “meget usikkert”, hvor stor påvirkning, der vil ske i vandmiljøet.

“Men det er helt klart, at pakken betyder, at man forsinker opfyldelsen af miljømålene i fjordene yderligere i nogle år,” siger Kurt Nielsen.

Størrelsen af merudledningen afhænger også af, i hvilket omfang de såkaldt kompenserende miljøtiltag i landbrugspakken bliver etableret som planlagt.

Mange usikkerheder
Kurt Nielsen peger også på, at målet om god økologisk tilstand er lige så langt væk i 2021, som det den tidligere regering lagde op til, da daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S) præsenterede anden generation af vandplanerne.

”Den samlede kvælstofudledning til havet i 2021 lander på et resultat , hvor der stadig mangler en indsats på 6.200 ton kvælstof frem mod 2027,” siger Kurt Nielsen.

Men også her er det en forudsætning, at det lykkes at iværksætte alle de kompenserende miljøtiltag, som er indeholdt i landbrugspakken.

Han understreger, at udlægningen baserer sig på, at alt lykkes som aftalepartierne har lagt op til. Og der er mange usikkerheder, lyder det. Særligt med de såkaldte kompenserende miljøtiltag, der for eksempel omfatter skovrejsning, vådområder og minivådområder, som partierne har planer om skal virke allerede fra 2016.

”Jeg har svært ved at se, hvordan man kan få det til at virke med det samme. Der er også forsinkelse på effekten,” siger Kurt Nielsen og fortsætter:

“Det gode ved den her pakke er, at man vil sætte gang i målrettet regulering – selvom der ikke endnu er truffet nogen beslutning om, hvordan den skal foregå.”

Strid med EU-regler?
Det juridiske har også været et omdiskuteret spørgsmål, ikke mindst fordi man fra ministeriets side selv har påpeget, at der kan være risici i forhold til EU-retten.

Ifølge professor i miljøret, Helle Tegner Anker, er der grund til bekymring.

”EU-retligt set er problemet, at landbrugspakken generelt, og over hele landet, lemper miljøkravene, herunder gødskningsnormerne. Der er en vis sandsynlighed for, at det kan føre til en øget kvælstofudledning til nogle sårbare områder og potentielt en forringelse af tilstanden i disse områder i strid med EU-reglerne,” skriver hun i et debatindlæg.

Det er således ikke det samlede miljøregnskab, der er problematisk, argumenter Helle Tegner Anker. Det er fordi, at der i nogle enkelte vand- og naturområder kan ske en negativ påvirkning, så Danmark overtræder EU-reglerne.

Hun peger også på, at det kan vise sig problematisk, at landbrugspakkens miljøkompenserende virkemidler er baseret på frivillighed.

”I Natura 2000-områder kræves en høj grad af sikkerhed for, at der ikke sker forringelse eller skade, og de frivillige virkemidler er ikke egnede til at opfylde dette krav,” skriver Helle Tegner Anker.

Milliardgevinst på øget gødning
Landbrugserhvervet var blandt dem, der torsdag kunne skåle sammen med miljø- og fødevareministeren. Afskaffelsen af de reducerede gødningsnormer er en vigtig milepæl for landbruget.

“På kort sigt er det klart det punkt i pakken, der giver den største isolerede økonomiske effekt for landbrugssektoren,” siger Henrik Zobbe, leder af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet.

Miljø- og Fødevareministeriet har netop henvist til beregninger fra IFRO, der viser, at den økonomiske gevinst for landbruget ved mere gødning vil være mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner årligt.

Endnu større tiltro til det økonomiske potentiale har man i Landbrug & Fødevarer, der peger på gevinster på 2,2 milliarder kroner.

Baggrunden for den store gevinst er en forventning om, at man med mere gødning vil kunne producere flere tons korn og at man samtidigt kan øge proteinindholdet.

“I dag køber rigtig mange landmænd suppleringsprotein som ekstra foder, der kan være soyaskrå fra Sydamerika, men det får de mindre brug for i fremtiden, og det styrker økonomien i den enkelte bedrift,” forklarer Anders Panum, vand- og naturchef i Landbrug & Fødevarer.

Samtidigt kan det højere proteinindhold give højere priser for dem, der sælger deres korn på verdensmarkedet.

“Og der har dansk korn jo desværre fået et ry for et meget lavt proteinindhold. Vi har ovenikøbet oplevet, at det er kommet så vidt, at nogle skriver “Danish excluded" i deres ordrer,” siger han.

Randzoner vækker vrede
I en helt anden økonomisk liga for landbruget er tiltaget om at fjerne kravet om randzoner og flere efterafgrøder. De to ting tilsammen vil medføre en gevinst for landbrugssektoren på omkring 136 millioner kroner årligt, vurderer Landbrug & Fødevarer.

Alligevel har det været et væsentligt stridspunkt og noget, som landbruget har holdt hårdt fast på. Det skyldes, at der ved siden af den økonomiske lettelse også består et andet aspekt, fortæller Anders Panum.

“Her er der også et følelsesmæssigt aspekt, der fylder meget. Mange af vores medlemmer synes ikke, de har fået en særlig god dokumentation for, at det er nødvendigt for miljøet med de her randzoner, og derfor oplever de, at det er en krænkelse af deres ejendom,” siger han.

En anden meget håndgribelig gevinst for landbruget er forslaget om at hæve harmonikravet for slagtesvin fra 1,4 til 1,7 dyreenheder per hektar jord. Det vurderer Landbrug & Fødevarer kan give mellem cirka 55 og 150 millioner kroner. Udregningen er baseret på antallet af slagtninger i 2014.

Økonomisk og psykologisk effekt
Der foreligger ikke hverken fra forskere, erhverv eller ministerium en samlet vurdering af den økonomiske betydning for landbrugssektoren af den aftalte fødevare- og landbrugspakke.

Men Landbrug & Fødevarer er ikke i tvivl om landbrugspakkens store betydning for erhvervet.

“Den er super vigtig. Økonomien i sig selv er substantiel, fordi den vil tilføre bedrifterne en stor merværdi, men pakken har også en stor psykologisk effekt, som kommer oveni,” siger Anders Panum.

Det er dog ikke alle landmænd, der skal glæde sig lige meget, pointerer Henrik Zobbe. Han understreger, at pakken ganske rigtigt er en gevinst for de dygtigste landmænd i dag, fordi pakken giver dem mulighed for at øge deres indtjening.

“Men det er ganske få landmænd af dem, der har alt for høj gæld og andre problemer i dag, som vil kunne udnytte det her til at flytte sig fra at være lukningstruet til at blive et økonomisk veldrevet landbrug,” siger han.

For samfundet som helhed vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at initiativerne samlet set vil bidrage med godt en milliard kroner i såkaldt strukturelt BNP.

*Citatet er rettet, Altinget beklager fejlen. (Opdateret 27/2 18.30)