Her er regeringens grønne vækstplan

DOKUMENTATION: Regeringens vækstplan for vand-, bio- og miljøløsninger rummer i alt 40 initiativer fordelt på fem indsatsområder.
Klaus Ulrik Mortensen

Med initiativet om industriel symbiose sætter vi fokus på, at affald fra én virksomhed kan være en anden virksomheds ressource.

Annette Vilhelmsen (SF)
Erhvervs- og vækstminister
Dokumentation
Det siger ministrene om vækstplanen:

Miljøminister Ida Auken (SF):

“Danmark skal være et foregangsland og udstillingsvindue for ny miljøteknologi. Vi skal stimulere teknologiudviklingen og inspirere resten af verden til at købe dansk. Derfor opretter vi grønne margueritruter, så udenlandske repræsentanter og investorer kan blive ført rundt i hele landet og præsenteret for de mange løsninger, som danske forskere og virksomheder har udviklet for eksempel inden for klimatilpasning og rensning af spildevand.”

Fødevareminister Mette Gjerskov (S):

“Med vækstplanen gør vi en målrettet indsats for, at eksempelvis halm og gylle kan blive lavet om til alt fra flybrændstof til plastikposer. Vi skal blive bedre til at få det maksimale ud af spild og restprodukter fra for eksempel fødevaresektoren. Bioøkonomien rummer muligheder for at producere ressourceeffektivt og samtidig også nye forretningsmuligheder, vækst og flere arbejdspladser på den lange bane.”

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R):

“Bæredygtige og effektive løsninger inden for vand-, bio- og miljøområdet kræver stærke forskningsmiljøer, innovation og de rette kompetencer. Derfor indeholder vækstplanen også en lang række initiativer med fokus på at styrke forskningsmiljøerne, skabe nye samarbejdsflader og løbende udvikle uddannelserne, så vi sikrer relevante kompetencer til fremtidens arbejdsmarked.”

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF):

“Danmark skal også i fremtiden ligge i front med vand, miljø og bioteknologier. Et stærkt hjemmemarked er vigtigt som fundament for succes på eksportmarkederne, hvor en voksende middelklasse vil afkræve deres regeringer ordentlige miljøforhold og rent vand - som i Danmark. Jeg ser store muligheder i på en gang at hjælpe disse lande med at udvikle den nødvendige lovgivning for rene bæredygtige løsninger og sælge dem teknologien, der kan løse problemerne.”


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00