Ingen penge til forskning i skuldersår

Det er, som om at der er kommet en blind vinkel på dyrevelfærdsforskningen - i hvert fald på svineområdet. Det bliver hverken prioriteret fra de statslige programmidler eller i Svineafgiftsfonden.

Jan Tind Sørensen
Forskningsleder på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Af Uffe Laursen

Tv-billederne af slagtesvin ophængt på kødkroge med åbne sår helt ind til knoglerne vakte stor opstandelse og mange fordømmende ord fra politikere, dyrevelfærdsgrupper, ja selv landbruget, da billederne kørte over skærmen for et par uger siden. 

Men på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), der hører under Aarhus Universitet, blev man ikke overrasket.  Her har man de sidste tre år forsøgt at skaffe både offentlige og private midler til at undersøge, hvordan skuldersår hos grise opstår, og hvordan man kan forebygge dem. Uden held.

"Det er som om, at der ikke længere er fokus på forskning i dyrevelfærd hos dem, der skal bevillige midlerne", siger forskningsleder Jan Tind Sørensen, DJF. De seneste par år har han og hans forskere været henvist til at søge om forskningsmidler hos svineproducenternes egen fond, Svineafgiftsfonden.

Hos DJF sendte man i 2005/2006 fire ansøgninger til fonden uden resultat. I 2006/2007 sendte man ni ansøgninger om forskningspenge, ligeledes uden at få en krone.  En del af de foreslåede forskningsprojekter handlede om dyrevelfærd i svinebesætninger - blandt andet muligheden for at undersøge forekomst, årsag og virkning af tabersøer i danske so-besætninger. Traditionelt har tabersøer en høj risiko for at udvikle skuldersår.

Er nødsaget til at søge hos svineproducenterne
Hovedårsagen til, at man hos DJF er nødsaget til at søge forskningsmidler hos den industri, hvor velfærdsproblemerne opstår, er ifølge Jan Tind Sørensen, at der er sket en omprioritering af de statslige programmidler til forskning, så pengene i højere grad tildeles mere afsætningsorienterede områder og i mindre grad blødere områder som dyrevelfærd. 

"Det er, som om at der er kommet en blind vinkel på dyrevelfærdsforskningen - i hvert fald på svineområdet. Det bliver hverken prioriteret fra de statslige programmidler eller i Svineafgiftsfonden," siger Jan Tind Sørensen.

Projekter for 11-12 mio. kr.
Hos danske svineavlere kan man ikke få øje på den blinde vinkel.  I Svineafgiftsfonden, som alle svinelandmænd betaler afgift til, har man godt nok ikke nævnt ordet dyrevelfærd som et prioriteringsområde for 2007/2008.
"Men det betyder ikke, at vi ikke prioriterer dyrevelfærd", siger fondens formand Bent Claudi Lassen.

"Jeg kan godt huske nogle af skuldersårsprojekterne fra DJF. Vi foretog en faglig vurdering og mente at de lå for meget op af lignende forskning, som vi selv havde gang i hos Danske Slagterier (DS).  Konkret giver vi via fonden 11-12 mio. kr. om året til forskellige dyrevelfærdsprojekter", siger Bent Claudi Lassen.

Vigtigt med uafhængig forskning
Det argument køber forskningsleder Jan Tind Sørensen dog ikke. Han bemærker, at 96 pct. af alle midler, som Svineafgiftsfonden uddeler, går til branchens egne institutter og organisationer.

"Det er muligvis rigtigt, at DS har projekter i gang på velfærdsområdet, men det er ikke forskningsprojekter, der frembringer ny, uvildig viden om årsagerne til de mange skuldersår. Jeg synes, det er mærkeligt, at de ikke er interesseret i mere uafhængig og uvildig forskning", siger han.  

DF vil have flere penge
Hos Dansk Folkeparti er man enig i med Jan Tind Sørensen i, at forskning i dyrevelfærd er inde i en blind vinkel.

"Derfor har jeg også netop spurgt fødevareministeren om, hvorvidt han har tænkt sig at stille flere forskningsmidler til rådighed til forskerne fra DJF. Jeg synes, det er forkert, at forskerne hverken hos det offentlige eller hos det private kan skaffe midler til at afdække årsagerne til skuldersår hos grise", siger Christian H. Hansen, dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti.