En særlig metode vil stå for halvdelen af CO2-reduktionerne, når landbruget pålægges en klimaafgift. Nu peger Klimarådet på en risiko ved at bruge den

En ny analyse fra Klimarådet viser, at knap halvdelen af drivhusgas-reduktionerne fra teknologiske løsninger i landbruget vil komme fra kulstoflagring, hvis man indfører en CO2-afgift. Metoden har klimamæssige fordele frem mod 2030, men sikrer ikke permanente reduktioner, advarer eksperterne.

Landbruget skal passe på med at satse stort på kulstoflagring som vejen til at reducere udledningen af drivhusgasser, da det ikke nødvendigvis er en permanent reduktion, lyder det fra Klimarådet i ny analyse.
Landbruget skal passe på med at satse stort på kulstoflagring som vejen til at reducere udledningen af drivhusgasser, da det ikke nødvendigvis er en permanent reduktion, lyder det fra Klimarådet i ny analyse.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Marie Møller MunksgaardAndreas Arp

Det kan blive en risikabel vej at gå, hvis landbruget satser på kulstoflagring som den gyldne vej til grøn omstilling. 

For selvom reduktionsmetoden, hvor man binder klimaskadelig kulstof i jord, planter og skov, er et “væsentligt omstillingselement” for landbruget frem mod 2030, er det også en metode med væsentlige problematikker. 

Selvom der er potentiale for at øge kulstoflagringen kraftigt i de første år, er det ikke en reduktion, der vil holde på lang sigt.

Jette Bredahl Jacobsen
Næstformand, Klimarådet

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00