For tredje år i træk sår regeringens eget råd tvivl om planerne for klimamålene. Alligevel er minister “helt overbevist” om, at vi når i mål
Der er for høj risiko for, at Danmark hverken når klimamålene for 2025 eller 2030, lyder konklusionen fra Klimarådet i en ny statusrapport. På trods af dette holder klimaministeren fast i, at Danmark når 2030-målet ved at følge regeringens planer.


Marie Møller Munksgaard
JournalistFørst sagde de det i 2021. Så igen i 2022.
Og nu konkluderer Klimarådet for tredje år i træk:
Danmarks vej til at opfylde klimamålet for 2030 er ikke anskueliggjort.