Kommunal chef: Klimavenlig køkkendrift skal på finansloven
DEBAT: I regeringens udspil til en grøn statslig indkøbspolitik indgår krav om minimum 60 procents økologi. Det mål bør understøttes af økonomiske midler til at opkvalificere de medarbejdere, som skal drive udviklingen i køkkenerne, skriver Gitte Breum.
Af Gitte Breum
Chef for Mad & Frivillighed i Odense Kommune
Gennem de seneste otte år har en række kommunale køkkener arbejdet målrettet på at forandre måltider og arbejdsgange, så der kommer mere økologi i bæredygtighedens navn.
Det har resulteret i et større fokus på madhåndværket, mindre madspild, mere økologi, flere lokale råvarer og mere klimavenlig menuplanlægning og større arbejdsglæde. Resultater, der stemmer helt overens med borgeres og politikeres voksende forventning om, måltiderne skal være både grønnere og sundere
Derfor kan vi, der arbejder med bæredygtig køkkendrift, glæde os over regeringens udspil til en grønnere indkøbspolitik og krav om 60 procents økologi i de statslige køkkener. Godt nok fik den mest opmærksomhed på ambitionen om to kødfrie dage om ugen, selvom kravet om økologi reelt er det, der på alle ugens dage vil gøre den store bæredygtig forskel.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Ildsjæle bærer omstillingen
Det ved vi, der arbejder med økologien. Siden 2014 har Odense Kommune ligesom en række andre danske kommuner arbejdet efter de økologiske principper, og kommunen har Det økologiske spisemærke i sølv.
I den omstilling er Odense Kommunes måltider til medarbejdere, børn og ældre blevet grønnere, vi er blevet dygtigere til at menuplanlægge klimavenligt, og madspild er blevet minimeret. Det har krævet, at vi har ændret tanke- og arbejdsgange gennem opkvalificering og uddannelse, så vi er blevet dygtigere og mere bevidste om ressourcerne.
Desværre har regeringens udspil til finanslov for 2021 udfaset alt, hvad der handler om investering i økologi
Gitte Breum
Chef for Mad og Frivillighed, Odense Kommune
En opkvalificering, der er hjulpet på vej både af ildsjæle, men også af den politiske og økonomiske prioritering af køkkenomlægning, der fulgte af Økologisk Handlingsplan 2020, som Mette Gjerskov lancerede i sin tid som fødevareminister.
Finanslov uden midler til økologi
Desværre har regeringens udspil til finanslov for 2021 udfaset alt, hvad der handler om investering i økologi – herunder også i økologisk køkkenomlægning og faglig opkvalificering i de offentlige køkkener.
Det hænger ikke sammen med, at der nu er udmeldt et krav om 60 procents økologi som led i en offentlig indkøbsstrategi. Hvis regeringen vil i mål med økologi i de statslige køkkener, er det nødvendigt, at det understøttes med midler til kompetenceløft af ledere og medarbejdere.
Miljø- og Fødevareministeriets organisation, Madkulturen, har sammen med Aalborg Universitet undersøgt erfaringerne med økologisk omlægning af offentlige køkkener. Og konklusionen er tydelig: Det kræver vedvarende politisk-, ledelses- og forvaltningsmæssig prioritering af økologi, hvis omlægningen skal forankres og skabe resultater, og det kræver opkvalificering og uddannelse af medarbejderne.
I 2020 har godt 2200 offentlige køkkener Det økologiske spisemærke. Det er en succes med potentiale for mange flere.
Vi skal fortsætte det gode arbejde med mere økologi, flere lokale varer og en bred tilgang til bæredygtig drift af de offentlige køkkener – det er sund fornuft for både økonomien og klimaet. Det kan regeringen understøtte ved at sikre, at Finanslov 21 fortsat indeholder midler til økologisk køkkenomlægning.