Landbrug & Fødevarer og dyrlægeforeningen: Sådan sikrer vi glade grise med et mindre antibiotikaforbrug

Når de danske dyrlæger udskriver antibiotika, udskriver de – naturligvis – det præparat, der bliver anbefalet af Fødevarestyrelsen. Det præparat, der anbefales til smågrise, har en højere massefylde end andre, og det vejer derfor – bogstaveligt talt – tungere i statistikken, der opgøres på anvendte kilo frem for doser per dyr.  

I starten af 2022 trådte en ny EU-lovgivning i kraft. Den pålægger dyrlægerne at følge medicinproducenternes anvisninger til punkt og prikke frem for deres egen faglige, konkrete vurdering af dyrets behandlingsbehov.  

Indtil den nye EU-lovgivning trådte i kraft, kunne en dyrlæge gennem faglig vurdering og laboratorieundersøgelser vurdere, hvor længe syge grise skulle behandles. Dyrlæger på Københavns Universitet har kastet betydelige forskningsressourcer i at undersøge den mest optimale – og korte – antibiotikabehandling af grise med fravænningsdiarré. Det er i det konkret undersøgte tilfælde kortere tid, end der står i indlægsseddelen.  

Det Veterinærmedicinske Råd anser det ligeledes for ansvarligt antibiotikaforbrug, hvis behandlingen stoppes, kort efter at dyret ikke længere viser symptomer på sygdom. Men det spænder EU-lovgivningen nu ben for. Derfor får mange danske grise nu antibiotika i længere tid, end hvad der er fagligt nødvendigt. Det er både fagligt og sundhedsmæssigt utilfredsstillende. 

Anbefalinger til veterinærforliget 

Vi skal fortsat reducere brugen af antibiotika. Og det skal gøres på en måde, der også har blik for grisens sundhed og trivsel. Derfor er vi enige om tre anbefalinger til det kommende veterinærforlig. 

I Fødevarestyrelsens Antibiotikavejledning fra 2018 inddeles de forskellige antibiotika-typer i tre kategorier, som dyrlægen kan lade sig vejlede af ved valg af produkt til behandling. Vejledningen er efterhånden fem år gammel og bør opdateres med nyeste viden, så vi bruger de præparater, der har mindst risiko for at udvikle resistens.  

Veterinærforliget bør se på muligheden for at anvende autovacciner som alternativ til antibiotika. Gennem autovacciner kan vi målrette behandlingen til den enkelte besætning.

Christian Fink Hansen, John Haugegaard.

Opdateringen bør ske på fagligt grundlag og bør i det omfang, det er muligt, prioriteres i forhold til mindst mulig resistensudvikling. Desuden bør jævnlig resistensundersøgelse af bakterier være et krav ved tilbagevendende behov for behandling. 

Dernæst bør veterinærforliget se på muligheden for at anvende autovacciner som alternativ til antibiotika. Gennem autovacciner kan vi målrette behandlingen til den enkelte besætning, og den eller de bakterier, der skulle være til stede her. Det giver mulighed for at arbejde målrettet med den enkelte besætning og begrænse udviklingen af sygdomme, der vil kræve antibiotikabehandling, hvis de udvikler sig. 

Endelig bør der etableres en mulighed for, at man kan sammenligne udskrivelsen af antibiotika på tværs af besætningsejere, dyrlæger og geografier. Heri kan ligge væsentlig information, hvis man i en region har nedbragt forbruget mere end andre. Eller man kan som besætningsejer eller dyrlæge se en anonymiseret statistik og sammenligne sit ordinationsmønster med andre besætningsejeres eller dyrlægers. 

I den danske produktion af grise og blandt danske dyrlæger bakker vi op om ambitionen om at nedbringe forbruget af antibiotika. Og vi har ambitioner om at bringe forbruget endnu længere ned, samtidig med at vi har høj sundhed og trivsel blandt danske grise.  

Ved at inkludere vores tre konkrete forslag i det kommende veterinærforlig kan vi bringe forbruget endnu længere ned uden at på kompromis med danske grises sundhed og trivsel.