Debat

Laveste fællesnævner vil skade økologien i EU

DEBAT: En harmonisering af økologireglerne vil kunne resultere i laveste fællesnævner, derfor er der brug for, at EU støtter økologien både økonomisk og politisk, skriver formand for Det Økologiske Råd Bo Normander.
Der er brug for både økonomisk og politisk støtte til økologien fra EU, skriver Bo Normander.
Der er brug for både økonomisk og politisk støtte til økologien fra EU, skriver Bo Normander. Foto: normander.dk
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For at EUs nye øko-regler skal blive en succes, må EU fuldt ud støtte økologien økonomisk såvel som politisk. Især har EUs støtte til forskning i økologi længe været underprioriteret.

Bo Normander
Formand, Det Økologiske Råd
Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Svar på spørgsmålet: EU-Kommissionen vil harmonisere unionens økologiregler. Er det godt for dansk landbrug?

Af Bo Normander
Formand, Det Økologiske Råd

EU's regler for økologi står foran en længe ventet opdatering. Kommissionen fremlagde i marts et omfattende udspil, som på grund af valget først vil blive behandlet af det nyvalgte Europaparlament i løbet af efteråret.
 
Der er gode takter i udspillet, men i Det Økologiske Råd er vi også bekymrede over, om en harmonisering af reglerne vil betyde laveste fællesnævner. Altså at for eksempel Danmark må lempe på nogle af vores mest ambitiøse målsætninger for natur og klima. 

Tidligere var der tanker om, at de nationale øko-mærker skulle erstattes af EU’s mærke. Den tanke ser heldigvis ud til at være droppet, og det røde danske ø-mærke er reddet til gavn for forbrugeren, der kender og har tillid til det. 

Overordnet set vil det være en fordel for dansk landbrug med fælles øko-regler i EU. I Danmark er der en meget høj forbrugertillid til økologi, og med en markedsandel i detailhandlen på 8 procent ligger Danmark klart i top i EU. Men ikke alle lande har samme høje niveau som herhjemme. Ved at skabe fælles regler vil forbrugertilliden i andre lande blive højere og dermed føre til øget omsætning og bedre eksportmuligheder for danske øko-producenter. 

Ens regler kan også være godt for miljøet. For at økologien kan få den plads, den fortjener i europæisk miljøregulering, for eksempel via landdistriktsprogrammerne, så må der være klare og fælles regler – og også gerne definitioner på mere vidtgående Økologi Plus regler, som kan bringe økologien i centrum som miljøpolitisk virkemiddel og som genstand for EU's landbrugsstøtte.

Bagsiden af medaljen er, hvis de fælles øko-regler bliver for uambitiøse og fører til at hensyn til natur, miljø og klima bliver for slappe.
 
Her har Kommissionens forslag visse mangler. Ifølge den internationale økologi-sammenslutning, IFOAM, er det en akilleshæl, at sikre økologer mod at deres marker eller produkter forurenes med pesticider eller GMO.
 
Lovforslaget lever ikke op til dette, men vender ’forureneren betaler’-princippet på hovedet. Reglerne skal strammes op, så de konventionelle landmænd eller producenter, der forårsager en forurening, holdes ansvarlige for de skader, de pådrager den økologiske landmand eller fødevareproducent. 

For at EUs nye øko-regler skal blive en succes, må EU fuldt ud støtte økologien økonomisk såvel som politisk. Især har EUs støtte til forskning i økologi længe været underprioriteret.
 
En tysk undersøgelse viser, at økologi får under to procent af forskningsstøtten, selvom økologi udgør mere end 6 procent af det tyske landbrugsareal. Midlerne under EU's Horizon 2020 forskningsprogram skal i langt højere grad øremærkes økologi. Det vil skabe grobund for yderligere fremgang i øko-sektoren.
 
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Normander

Direktør, NaturTanken, Forskningsfaglig Rådgiver, Biodiversitetsrådets Sekretariat
cand.polyt. i kemi (DTU 1996), ph.d. i mikrobiel økologi (Danmarks Miljøundersøgelser 2000)

0:000:00