Debat

Fælles opråb fra direktørerne i L&F og DN: Lyt nu til ekspertgruppen om lavbundsjorder

Vi opfordrer til, at den kommende tids forhandlinger bruges til at sikre, at udtagning af lavbundsjord får den plads på finansloven, som al fornuft tilsiger, skriver Merete Juhl og Lars Midtiby.

Kommunernes rolle skal øges via en langsigtet aftale med staten, landmændenes mulighed for at få hjælp fra udtagningskonsulenterne skal styrkes, og der skal etableres en statslig jordpulje til strategisk opkøb, skriver Merete Juhl og Lars Midtiby. 
Kommunernes rolle skal øges via en langsigtet aftale med staten, landmændenes mulighed for at få hjælp fra udtagningskonsulenterne skal styrkes, og der skal etableres en statslig jordpulje til strategisk opkøb, skriver Merete Juhl og Lars Midtiby. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Merete Juhl
Lars Midtiby
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kommunernes rolle skal øges via en langsigtet aftale med staten, landmændenes mulighed for at få hjælp fra udtagningskonsulenterne skal styrkes, og der skal etableres en statslig jordpulje til strategisk opkøb.

Det er nogle af de glimrende anbefalinger fra ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjord, som vi i Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening særligt har bidt mærke i.

De har det til fælles, at skal de have gang på jord, kræver det politisk handling, og de kræver også, at politikerne er villige til at finde yderligere finansiering.

Vi opfordrer derfor til, at den kommende tids forhandlinger bruges til at sikre, at udtagning af lavbundsjord får den plads på finansloven, som al fornuft tilsiger.

Brug for mere fart

Med landbrugsaftalen fra 2021 blev det sat som langsigtet mål, at 100.000 ha landbrugsjord skal være udtaget fra produktion og vådlagt i 2030.

12 anbefalinger er det blevet til, og langt henad vejen adresseres de største barrierer for, at et af vores mest omkostningseffektive klimaværktøjer for alvor kan udfoldes

Merete Juhl og Lars Midtiby
Hhv. adm. direktør i Landbrug & Fødevarer og direktør i Danmarks Naturfredningsforening

Selvom der er blevet lagt godt fra land, er der bred enighed om, at der er brug for mere fart, hvis målet skal realiseres.

Meget er skrevet om mulige forklaringer på, at indsatsen ikke har det nødvendige tempo.

Ekspertgruppen, som politikerne bag landbrugsaftalen gav til opgave at øge reduktionspotentialet, har givet sit bud på, hvad der skal til.

12 anbefalinger er det blevet til, og langt henad vejen adresseres de største barrierer for, at et af vores mest omkostningseffektive klimaværktøjer for alvor kan udfoldes.

Anbefalinger gør det dog ikke alene – der skal også handling til.

Politisk nølen

Det finanslovsforslag, som regeringen har lagt frem, tilfører imidlertid ikke yderligere midler til indsatsen.

Det havde ellers været klædeligt, hvis udtagningskonsulenterne, der blandt andet skal være landmandens kontaktperson i udtagningsprojekter, var blevet tilført de midler, som deres opgave kræver.

Vi kan kun opfordre til, at udtagningsindsatsen får et finansielt løft, så der sikres fuld finansiering af udtagningen af de 100.000 ha. lavbundsjord og randarealer

Merete Juhl og Lars Midtiby
Hhv. adm. direktør i Landbrug & Fødevarer og direktør i Danmarks Naturfredningsforening

Det samme gælder kommunernes rolle. Udtagning af lavbundsjord er frem for alt en myndighedsopgave.

Derfor er der brug for, at staten aftaler med kommunerne, hvor meget lavbundsjord de skal udtage, og hvilke ressourcer de på længere sigt skal have for at understøtte processen.

Det har vi sammen med KL påpeget helt tilbage i 2021, men vi venter stadig på en afklaring.

Samtidig er der behov for midler til naturindsatser på de udtagne arealer og til at sammenbinde større naturarealer i forbindelse med udtagning.

På den måde kan vi tilgodese klima, vandmiljø og biodiversitet på en gang.

Læs også

Grundlæggende sammentænkning

I regeringens finanslovsforslag afsættes der en ramme på 400 millioner kroner til grøn omstilling, ligesom der skal udmøntes et større millionbeløb fra Den Grønne Fond.

Vi kan kun opfordre til, at udtagningsindsatsen får et finansielt løft, så der sikres fuld finansiering af udtagningen af de 100.000 hektar lavbundsjord og randarealer, som der sigtes efter i landbrugsaftalen.

Et udtagningsprojekt tager typisk 4-7 år. Det er derfor nu, vi skal handle, for at de politiske ambitioner skal blive til virkelighed

Merete Juhl og Lars Midtiby
Hhv. adm. direktør i Landbrug & Fødevarer og direktør i Danmarks Naturfredningsforening

Andre tiltag i ekspertgruppens rapport er gratis og kræver blot en politisk aftale.

Det gælder blandt andet en samtænkning af de ordninger, der er på området.

De involverede styrelser gør i dag rigtig meget for at ensrette ordningerne på området, men i virkeligheden er det i højere grad brug for en grundlæggende sammentænkning, da det alt andet lige vil reducere kompleksiteten.  

Et udtagningsprojekt tager, som ekspertgruppen påpeger, typisk 4-7 år. Det er derfor nu, vi skal handle, for at de politiske ambitioner skal blive til virkelighed.

Politikerne har ansvaret og skal tage det på sig i finanslovsforhandlingerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00