Madland: Nej, bioraffineret græsprotein skal ikke være fremtidens aftensmad

Når vi mekanisk omtaler fremtidens mad som "planteproteiner til human konsum" og "klimakost, der ikke må koste livsglæde", fremmedgør vi os fra vores mad og formår hverken at vise vejen eller inspirere til reel, bæredygtig forandring af madsystemerne, skriver Marie Sainabou Jeng.

Placeholder image
Men hvorfor skal "plantebaserede fødevarer" være ensbetydende med produkter forarbejdet til ukendelighed for at efterligne noget, de ikke er, skriver Marie Sainabou Jeng. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Bioraffineret græsprotein til human konsum".

Smag på ordene en gang. Kan du mærke tænderne løbe i vand?

Det kunne vi heller ikke, da fødevareminister Rasmus Prehn beskrev fremtidens mad under sin tale på Københavns Universitets konference "Fra hakkebøf til plantebøf" – en af mange samtaler, der i disse måneder inviteres til i jagten på at besvare et af tidens helt store spørgsmål: Hvad skal vi spise i fremtiden?

Det er som om, vi har glemt, hvor simpelt mad kan være, og det er vi nødt til at huske, hvis vi vil skabe reel forandring i vores forsyningskæder, og ikke blot erstatte gamle problemer med nye.

Marie Sainabou Jeng og Anton Scharling Krebs, hhv. direktør, Koalition og Madland, og studerende ved Københavns Universitet

Bør ikke forarbejdes til ukendelighed

Ministeren indledte ellers med formanende ord om, at "plantebaserede fødevarer ikke må koste livsglæde". Men hvis en menubeskrivelse med bioraffineret græsprotein ikke suger livsglæden ud af dig, så ved vi snart ikke, hvad der gør.

Der er ingen tvivl om behovet for at gentænke vores madsystem i en mere bæredygtig retning. Spørgsmålet er, hvordan vi angriber den opgave – og gør vi det med en antagelse om, at plantemaden risikerer at tage livsglæden fra os, er det måske ikke så underligt, at forandringslysten mangler og industrien i stedet sælger vores grøntsager i kødforklædning.

Men hvorfor skal "plantebaserede fødevarer" være ensbetydende med produkter forarbejdet til ukendelighed for at efterligne noget, de ikke er?

At plantebaseret mad er meget mere end køderstatningsprodukter er så banal en pointe, at den ikke burde være nødvendig at rejse. Men det er som om, vi har glemt, hvor simpelt mad kan være, og det er vi nødt til at huske, hvis vi vil skabe reel forandring i vores forsyningskæder, og ikke blot erstatte gamle problemer med nye. 

Industrien driver "proteinomstillingen" – og det er et problem

Som Københavns Universitets konferencetitel vidnede om, har både store dele af forskningsmiljøet og de markedsdominerende kræfter i industrien taget køderstatningsparadigmet til sig i stor stil.

"Fra hakkebøf til plantebøf – sådan bliver fremtidens bæredygtige kost en succes". "En succes for hvem?", havde vi lyst til at spørge fra tilhørerrækkerne, mens fødevareministeren delte scenetid med industrien og et udvalg af Københavns Universitets egne forskere.

For hvem står til at profitere på "proteinomstillingen", som senest møder kritik i en ny rapport fra International Panel of Experts on Sustainable Food Systems (IPES-Food)? Ja, det gør de selvsamme industrikonglomerater, der dominerer markedet i dag og har været afgørende for at skabe vores nuværende madsystem baseret på stadig mere skrøbelig, storindustriel monokultur. 

I rapporten The Politics of Protein advarer IPES-Food mod netop ensporede agendaer, der ikke tager højde for, hvor komplekse vores madsystemer er. Den såkaldte proteinomstilling kan ganske enkelt ikke koges ned til den populære, men forsimplede afvejning af proteinindhold over for drivhusgasudledninger.

Vi har ikke brug for en snæver proteinomstilling i en fødevareindustri, der ellers får lov at buldre videre, som den plejer. Vi har brug for en reel, holistisk gentænkning af madsystemerne.

Marie Sainabou Jeng og Anton Scharling Krebs, hhv. direktør, Koalition og Madland, og studerende ved Københavns Universitet

Hyperforarbejdet plantemad forstærker et uholdbart madsystem

Det sort-hvide syn ignorerer ifølge forskerne "kritiske bæredygtighedsudfordringer" som tab af biodiversitet, kemisk forurening, forringelse af jordens frugtbarhed og levevilkår for småbønder, sult og mangel på mikronæringsstoffer. Er det ikke lige så vigtige udfordringer at have for øje som det berygtede CO2-regnskab?

Når vi anlægger hektar efter hektar af monokulturlandbrug i jagten på ærteprotein til vores plantebøffer i stedet for at omfavne den diversitet – og velsmag – planteriget byder på, begrænser vi givetvis udledningen af drivhusgasser. Men vi forstærker samtidig det skrøbelige madsystem, som er hele årsagen til den madkrise, verden står over for. Fra monokultur og masseproduktion til storforbrug af kunstgødning og energikrævende hyperforarbejdning af vores råvarer. 

Ifølge FAO kommer 75 procent af verdens mad fra bare 12 plante- og fem dyrearter! Det er billigt, effektivt – og hamrende usundt for både os mennesker og kloden, vi bor på. Derfor kan vi ikke fortsætte med at indrette fremtidens madsystem på storindustriens og markedskræfternes præmisser, forklarede laboratorieleder i FoodSHIFT 2030, Line Rise Nielsen, da vi snakkede med hende til Madland Podcast.

"For det er ikke virksomhederne, der er årsag til miljøpåvirkningerne, som rydder op bagefter. Det er staterne, det er samfundet, og det er kloden, der står med regningen".

Vi har ikke brug for en snæver proteinomstilling i en fødevareindustri, der ellers får lov at buldre videre, som den plejer. Vi har brug for en reel, holistisk gentænkning af madsystemerne. Det norske ord for bæredygtig er bærekraftig, og det beskriver meget godt det sigte, vi bør have: Et madsystem, der har kræfter til at bære os alle – og de mange tæt forbundne udfordringer, vi står over for.

Hvem vil sætte "planteprotein til human konsum" på middagsbordet?

Vi kunne begynde med at tale om forandringen på en anden måde. I stedet for at tale om planteprotein og tabt livsglæde, skulle vi måske hellere tale om plantemad, og om hvor smagfulde, farverige, mangfoldige og næringsfyldte, vores frugter, grøntsager og urter er.

Serverer vi "planteproteiner til human konsum" for familien derhjemme? Nej, vi serverer da mad! Vil vi inspirere flere til at omlægge deres madvaner, skulle vi måske begynde med at omtale det sådan. 

"Fødevarekriserne står i kø, og vi står med stadig mere ødelagt landbrugsjord i hænderne," plæderede rektor for Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, i konferencens åbningstale. Så i stedet for at pløje de samme skrøbelige spor dybere, skal vi så ikke tage at starte nogle nye og mere robuste?

Det kræver stor indsats: politisk handling, ændret lovgivning, anderledes uddannelse, gentænkt produktion – og ikke mindst en forandring af vores forbrug og måltidskultur. Men det starter i første omgang med en samtale om, hvorvidt den retning, der i øjeblikket udstikkes, nu også er den rigtige.

Omtalte personer

Marie Sainabou Jeng

Direktør og stifter, Koalition og Madland Bestyrelsesmedlem i CPH Food Space, medlem af Københavns Kommune Erhvervsråd, advisory board-medlem i FoodSHIFT 2030 og Zero Foodprint Nordic
Diplomuddannelse i Food Policy, (City University of London) og Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, Københavns Professionshøjskole

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser