Analyse af 
Simon Friis Date

Med Messerschmidts nye klimalovstrussel gør DF sig klar til at vinde stemmer på det grønne tilbageslag

Aldrig har Danmark været tættere på at nå klimamålet i 2030. Dette sågar uden nævneværdige konsekvenser for danskerne. Alligevel er det nu, Morten Messerschmidt truer med at melde Dansk Folkeparti ud af forliget bag klimaloven. Det kan ligne en ironisk timing. Men tilfældig er den næppe.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Simon Friis Date

Siden 2019 har klimalovens 70 procents-mål været adgangen til voksenbordet i dansk politik.

For første gang er målet nu begyndt at se realistisk ud.

Alligevel er det nu, der for alvor begynder at gå politik i klimadagsordenen på Christiansborg.

I et interview med Berlingske lørdag lufter DF-formand Morten Messerschmidt seriøse tanker om at trække sig ud af forliget bag klimaloven.

Dansk klimapolitik er blevet "ekstrem" – ligefrem "sjofel" – og det politiske flertal bag klimaloven er ifølge Messerschmidt en flok "klimafantaster", som handler uden social omtanke.

Dansk Folkeparti har kort sagt fundet ud af, at klimakampen er politisk, og at der snart vil være stemmer at hente på dens konsekvenser. Om tre uger får vi første klare indikation på, om den analyse er rigtig.

Det er ikke første gang, Dansk Folkeparti lufter sin fortrydelse over klimaloven.

For nylig udtalte partiets næstformand og kandidat til Europa-Parlamentet, Majbritt Birkholm, til DR, at Dansk Folkeparti slet ikke støtter aftalen.

Birkholm har selv korrigeret den udtalelse sidenhen, men med Messerschmidts interview tyder det på, at hendes ord var mere sande, end hun i første omgang var villig til at indrømme.

Næppe tilfældig timing

Messerschmidt selv har længe flirtet med tanken om at melde Dansk Folkeparti ud af den brede klimakonsensus på Christiansborg, der opstod efter klimavalget i 2019.

Allerede i 2020 foreslog han som partiets klimaordfører, at Danmark på grund af coronakrisen burde skrue klimalovens 2030-mål ned til 60 procent.

Dengang var det først og fremmest konsekvenserne for erhvervslivet, der fyldte for Dansk Folkeparti. I dag er fokus skiftet til klimapolitikkens sociale konsekvenser – dens påvirkning på "helt almindelige menneskers hverdag", som det lyder fra Messerschmidt i interviewet med Berlingske.

De socialpolitiske bekymringer for den grønne omstilling deles bredt – fra Danmarksdemokraterne til Moderaterne og Socialdemokratiet.

Men det kan virke paradoksalt, at Messerschmidt truer med at melde sit parti ud af klimaloven på et tidspunkt, hvor klimahandlingens sociale konsekvenser ser ud til at blive markant mindre end frygtet for bare ét år siden. Med de nye tal for lavbundsjorde og skovenes CO2-optag er regeringen kun 1,5 millioner ton CO2-reduktioner fra 2030-målet.

At det er nu, Messerschmidt åbner en offensiv mod klimapolitikken er dog næppe noget tilfælde.

Det er ikke klimaloven, der presser

I interviewet med Berlingske lægger Morten Messerschmidt vægt på problemerne med klimaloven og dens 70 procents-målsætning. Som udtryk for de danske klimapolitikeres ekstreme og sjofle logik, nævner Messerschmidt kravet om at gennemføre en CO2-afgift på landbruget.

Men som økonomiprofessor Michael Svarer viste med al tydelighed, da han og resten af ekspertgruppen præsenterede de berømte tre modeller for en CO2-afgift på landbruget, er det ikke klimaloven, der presser de danske landmænd til at omstille sig; det er EU’s klimakrav.

Lørdag, samme dag, som Messerschmidt gik ud i Berlingske med sin trussel om at trække sig fra forliget bag klimaloven, hang hele hans partiorganisation i lygtepæle landet rundt, fordi valget til Europa-Parlamentet nu kun er tre uger væk.

Der er bred enighed om, at valget vil medføre et betydeligt tilbageslag for det grønne momentum, som både EU-Kommissionen og Parlamentet har redet på siden 2019-valget.

Med den nye melding gør Dansk Folkeparti sig klar til at profitere maksimalt på det tilbageslag i valgkampens sidste uger. Og bedømt på sine reelle konsekvenser, kan EU ligne en oplagt spillebane for et genfødt klimakritisk DF.

Stemmer i det grønne tilbageslag

Selv om EU’s klimalov kun har fastsat et krav om 55 procent procents reduktion i 2030, er der nemlig ikke plads til at udskyde reduktionerne i det europæiske regime. De såkaldte budgetmål rummer ingen plads til hockeystavsløsninger, hvilket kan blive et problem for Danmark, der har udskudt en række af sine politiske virkemidler til slutningen af 2020’erne.

Desuden er det på EU-plan, at den potentielt mest sprængfarlige regulering gennemføres.

EU’s kvotemarked – hvor virksomheder køber tilladelser til at udlede CO2 – har knap 20 år på bagen, og har langt fra været nogen succes. Men i de senere år har markedet gennemgået en række opstramninger, som betyder, at det reelt begynder at virke.

Der er kommet en pris på CO2 i Europa. Og selv om den endnu ikke har nået smertelige niveauer, vil prisen kun stige i de kommende år, indtil den sidste udledningstilladelse kan købes i 2039.

Hidtil har kvotemarkedet kun været noget, der ramte energivirksomheder og den tunge industri. Virksomheder som Ørsted, Carlsberg og Aalborg Portland.

Men fra 2027 bliver kvotesystemet udvidet til også at omfatte brændstof til biler og lastbiler, samt opvarmningen af europæernes husstande. Det vil sige, at prisen på benzin og diesel vil stige. Og at det bliver endnu dyrere at opvarme sin bolig med gas eller olie. EU's klimapolitik rykker helt ind i europæernes stuer.

Selv om Messerschmidt hidtil har haft mest fokus på "klimafantasterne" på Christiansborg, har han og resten af partiet for længst fået øje på den relativt offensive EU-politik.

Til Altinget har Dansk Folkepartis spidskandidat, Anders Vistisen, for nylig udtalt sin klare modstand mod EU’s klimapolitik.

Vistisen kritiserer EU’s opstramning og indførslen af nye afgifter og melder sig klar til at udvande kvotesystemet for at beskytte borgernes tegnebog og fossile forbrug.

Vistisen fortæller også, at han vil bruge et eventuelt EP-mandat til at tilbagerulle det, han kalder "nogle af de mest vanvittige tiltag, der er blevet taget de sidste fem år" med henvisning blandt andet til EU’s bygningsdirektiv og forbuddet mod salg af nye benzin- og dieselbiler i 2035.

DF’s nye eksistensberettigelse

For bare et år siden lignede Dansk Folkeparti et parti, der stod ved afgrundens rand. Men i al ubemærkethed har Dansk Folkeparti stabiliseret sig og indkasseret betydelig fremgang i målingerne fra de 2,6 procent, partiet landede på ved folketingsvalget i 2022.

Seneste måling fra Epinion giver DF 5,5 procent. Det er mere end Lars Løkkes Moderaterne og langt fra den spærregrænse, de så længe har flirtet faretruende med.

Med sin offensiv mod klimapolitikken forsøger Messerschmidt at lægge sig i slipstrømmen på et af de andre højtflyvende, klimakritiske partier, nemlig Danmarksdemokraterne, der i føromtalte måling står til hele 12 procent af stemmerne.

En måling, Epinion har foretaget for Altinget viser, at knap ti procent af Danmarksdemokraternes vælgere, er i tvivl om deres kryds. Ved at lægge sig tættere på DD’s linje, håber DF at kunne tiltrække nogle af de systemkritiske stemmer, som de tidligere har haft så godt fat i. Messerschmidt forsøger at fiske i rørte vande.

Truslen om dissens fra den klimapolitiske konsensus lægger også pres på et i forvejen presset Venstre, der har forpligtet sig til at indføre en CO2-afgift på landbruget. Med både DF og DD solidt plantet i protestfløjen, bliver fronterne trukket skarpere op til højre for midten. Det grønne splitter de blå.

Morten Messerschmidt har mildest talt gode erfaringer med at føre EU-valgkamp med et systemkritiske budskaber. De 466.000 personlige stemmer, politikeren fik ved EP-valget i 2014 er hverken før eller siden blevet overgået.

Ved at kombinere EU- og klimaskepsis ser partiet ud til at have fundet den platform, som skal bære dem frem mod EP-valget d. 9. juni. De har også fundet en ledig spillebane for den elite-kritik, der i mange år var partiets eksistensberettigelse i dansk politik.

Dansk Folkeparti har kort sagt fundet ud af, at klimakampen er politisk, og at der snart vil være stemmer at hente på dens konsekvenser. Om tre uger får vi første klare indikation på, om den analyse er rigtig. Om et klimalovsskeptisk Dansk Folkeparti har fundet deres nye grund til at eksistere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Anders Vistisen

MEP (DF)
cand.jur. (Aarhus Uni. 2013)

Majbritt Birkholm

Næstformand, Dansk Folkeparti
politibetjent, efterforsker hos National enhed for Særlig Kriminalitet

0:000:00