Mere GMO-valgfrihed tirrer både de grønne og industrien
SELVBESTEMMELSE: EU-Kommissionen foreslår at give EU-landene ret til at nægte importeret GMO-foder og -fødevarer adgang til deres markeder. Ramaskrig følger.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørHvis folk forsøger sig ud fra miljøpolitiske eller etiske hensyn, så siger jeg, at i en sag mellem sådan et land og USA ved jeg godt, hvem der vinder. En WTO-domstol vil aldrig godkende en sådan grund. Dermed har landene fået en mulighed. Men de har ikke fået en ret.
Jan Søndergård
Politisk rådgiver, Greenpeace Norden
Der dyrkes pt. kun en enkelt GMO-afgrøde kommercielt på EU’s territorium. Det er den såkaldte MON810-majs, der udgør cirka 1,5 procent af den samlede EU-majsproduktion og primært dyrkes i Spanien. Til gengæld er der 58 GMO’er, der er godkendt til forbrug og foder, mens yderligere 58 er på vej gennem EU-systemet. Af de godkendte GMO’er udgør størstedelen proteinafgrøder til foderbrug, primært soja, som der importeres omkring 30 millioner tons årligt af.
BRUXELLES: De danske økologer er glade. Men ellers er det sparsomt med rosen til det udspil til mere selvbestemmelse til EU-landene i GMO-spørgsmål, som EU-Kommissionen lagde på bordet i denne uge.
Frygt for et retligt mareridt, et udvandet indre marked og knas med frihandlen er bare nogle af de anker, som luftes af industrien, grønne organisationer og andre magter, hvis landene efter Kommissionens model får mulighed for at afvise import af EU-godkendte GMO’er til fødevarer og foder, sådan som det allerede er sket med GMO’er til dyrkning på EU-jord.
”Vi er meget kede af det. Vi synes, det er vigtigt at holde fast i, at godkendelser skal være baseret på objektive og videnskabelige grunde,” siger Bruno Sander Nielsen, der er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer – et erhverv der er dybt afhængigt af blandt andet de mere end 30 millioner tons GMO-soja, der hvert år importeres i EU til brug i foder.
Fødevarer
