Debat

Modejournalist: Minkavlere gør sig selv stinkende rige, selvom mink længe har været umoderne

Minkmiseren handler i bund og grund om en ureguleret modeindustri, der alt for længe har fået lov til at mishandle dyr for at producere noget så latterligt som frakker til mennesker i udlandet, skriver Mikkel Lind Sorgenfrey.

Med udsigt til en fremtid, hvor de økologiske kriser kun bliver mere synlige, også i den offentlige debat, er det svært til umuligt at forestille sig, at minkpels skulle genvinde glansen som det statussymbol, det engang var, skriver Mikkel Lind Sorgenfrey.
Med udsigt til en fremtid, hvor de økologiske kriser kun bliver mere synlige, også i den offentlige debat, er det svært til umuligt at forestille sig, at minkpels skulle genvinde glansen som det statussymbol, det engang var, skriver Mikkel Lind Sorgenfrey.Foto: Soren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Mikkel Lind Sorgenfrey
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Minkskandalen vil ingen ende tage.

Senest er det kommet frem, at de demokratiske instanser, der forvalter erstatningerne, måske ikke er så demokratiske endda. De er nemlig overrendt af minkavlere, som gør dem selv og hinanden stinkende rige på bekostning af velfærdssamfundet.

Det er selvfølgelig nemt at være bagklog, men hvis man havde udvist rettidig omhu fra politisk side og udfaset minkavl og pelsproduktion, kunne vi faktisk have været denne skandale foruden.

Men hensynet til ganske få minkavleres situation nu og her er større.

Læs også

Så sent som torsdag 4. april nedstemte et flertal i Folketinget Alternativets forslag om et forbud mod pelsdyravl.

Vi må bare ikke glemme, at minkmiseren i bund og grund handler om en ureguleret modeindustri, der alt for længe har fået lov til at mishandle dyr for at producere noget så latterligt som frakker til primært mennesker i udlandet.

Det kan ikke retfærdiggøres.

Mink er out

Vi ved, at det allerede før coronanedlukningen af erhvervet gik økonomisk dårligt for mange minkavlere.

Fra 2013 til 2019, før coronanedlukningen, faldt eksporten af minkskind ifølge Danmarks Statistik med 63 procent, minkfarmenes gennemsnitlige overskud blev til underskud, og erhvervet beskæftigede langt færre end tidligere.

Alt det er der en ganske simpel grund til: Mink er blevet umoderne.

Nogle vil påstå, at pels er bæredygtigt, men det er i bedste fald en sandhed med modifikationer.

Mikkel Lind Sorgenfrey
Kultur- og modejournalist

Det er ikke kommet på mode siden, og det kommer det heller aldrig igen. Mink har ingen profitable fremtidsudsigter.

Flere modeuger verden over har allerede gjort mink på catwalken til fortid.

Selvom den københavnske modeuge endnu ikke kan kalde sig helt pelsfri, så er et forbud mod skind og pels fra såkaldte vilde dyr, blandt andet mink, indført.

Indtil videre har flere end 1.500 globale modebrands som H&M, Adidas, Prada og Dolce & Gabbana skrevet under på ikke at bruge pels fra blandt andet mink.

Det gælder også Kering, et af verdens største luksus-konglomerater, der ejer brands som Gucci og Balenciaga. Listen vokser.

Med udsigt til en fremtid, hvor de økologiske kriser kun bliver mere synlige, også i den offentlige debat, er det svært til umuligt at forestille sig, at minkpels skulle genvinde glansen som det statussymbol, det engang var. 

Det er blevet et for tydeligt og konkret symbol på, hvordan vi udnytter Jordens ressourcer og presser naturen til det yderste. Det er simpelthen blevet dårlig smag.

Læs også

Mode- og trendmæssigt peger alt tværtimod på, at interessen bevæger sig i modsatte retning: Genbrug, økologi og veganisme er nye statussymboler.

Det handler ikke længere kun om det, man kan se, men mere og mere om alt det, man ikke kan se.

Værdier som at give sit tøj et langt liv, og at det i sin fremstilling ikke må have behandlet natur og mennesker unødigt dårligt.

Ræv allerede udfaset

Tilbage i 2008 valgte Danmark faktisk at udfase rævepels. Det skete på en fair og ordentlig måde og med en mere end rimelig varsling på 15 år for producenterne – den sidste danske rævefarm valgte at lukke 12 år efter.

Men hvad er egentlig forskellen på en ræv og en mink?

Det politiske efterslæb er uoverskueligt stort, når det kommer til modebranchen, som har fået lov til at flyve under den politiske radar alt for længe.

Mikkel Lind Sorgenfrey
Kultur- og modejournalist

Hvad er den logiske forklaring på, at det er synd for den ene, men ikke den anden?

Ifølge Dyrenes Beskyttelse har 20 lande i Europa forbudt minkavl, påbegyndt en udfasning af produktionen eller indført strengere krav, så det i praksis ikke er muligt at fortsætte.

I Tyskland og Schweiz er pelsdyravl udfaset på grund af skærpede krav til dyrevelfærd.

Derudover overvejer Litauen, Montenegro, Polen og Spanien at følge trop med et forbud. 

Uden for Europa har den amerikanske delstat Californien forbudt salg af pels, New Zealand har forbudt import af mink, og Japan har gjort det ulovligt at opføre nye minkfarme. I 2021 blev Israel det første land i verden til at forbyde salg af pels.

Man hører ofte argumenter om, at dyrevelfærden forringes, hvis produktionen flytter til Kina. Men hvad skal vi så ikke tillade, bare fordi Kina gør det?

Læs også

Selvom der stadig måtte være et marked for minkpels i Kina, er tendensen den samme: En globalt faldende popularitet.

Nogle vil påstå, at pels er bæredygtigt, men det er i bedste fald en sandhed med modifikationer.

De vil måske frygte, at oliebaserede plastprodukter som faux fur vil erstatte den biologiske pels, men miljø- og klimahensyn udelukker ikke dyrevelfærd; plastik i tøj er et problemområde, som også bør reguleres.

Det politiske efterslæb er uoverskueligt stort, når det kommer til modebranchen, som har fået lov til at flyve under den politiske radar alt for længe. Det dækkede jeg for Ugebrevet Mandag Morgen tilbage i 2019, nu et halvt årti siden.

Så mon ikke det er på tide at komme i gang?

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Lind Sorgenfrey

Kultur- og modejournalist
bachelor i journalistik, Syddansk Universitet

0:000:00