Når regulering bliver en handelshindring

Af Anne Mette Bæk Jespersen
Direktør, Marine Ingredients Denmark

Vi har i Danmark en stor produktion af fiskemel og fiskeolie. Branchen eksporterer årligt for mere end 3,5 milliarder kroner til mere end 60 lande verden over.

Branchen sikrer altså ikke bare store eksportindtægter til Danmark, men skaber også mange vigtige arbejdspladser i mere tyndt befolkede områder af Danmark. Vi køber fisk og fiskeafskær for cirka to milliarder kroner årligt og udgør en betydelig del af værdigrundlaget for hele den danske fiskerisektor.

Produktionen foregår på fabrikkerne i Thyborøn, Hanstholm og Skagen og er baseret på landinger af små, olieholdige, kortlivede fiskearter, som ikke efterspørges til direkte konsum. Fiskene er naturligvis fisket og produceret på bæredygtig vis og med fuld sporbarhed og dokumentation.

Vi oplever samtidig, at reglerne i biproduktforordningen ofte er i direkte modstrid med anden EU-regulering, og at Fødevarestyrelsen desværre ofte synes at anlægge en betydeligt mere rigid fortolkning af regelsættene, end tilfældet er i vores nabolande.

Anne Mette Bæk Jespersen
Direktør, Marine Ingredients Denmark

Danmark forædler mere end 80 procent af de fisk, som landes i EU til produktion af fiskemel og fiskeolie. En væsentlig del af produktionen er desuden baseret på restprodukter fra konsumindustrien, og vi er derved med til at sikre en optimal udnyttelse af havets ressourcer.

Udelukket fra et vigtigt marked
Det er veldokumenteret, at fisk er sundt. Og netop på grund af det dokumenterede høje indhold af langkædede, flerumættede fedtsyrer – omega 3 – i fiskeolie, tager mange mennesker verden over kosttilskud baseret på netop fiskeolie.

Når en forbruger i EU køber fiskeolie, vil olien være fra Peru, Island eller Norge, selvom dansk fiskeolie er af mindst samme kvalitet og kan indtages direkte fra produktionen.

Anne Mette Bæk Jespersen
Direktør, Marine Ingredients Denmark

Desværre kan den danske industri ikke få adgang til dette væsentlige globale marked. Når en forbruger i EU køber fiskeolie, vil olien være fra Peru, Island eller Norge, selvom dansk fiskeolie er af mindst samme kvalitet og kan indtages direkte fra produktionen.

Det skyldes, at vi i lovgivningen er placeret som en såkaldt biproduktindustri. Det vil i al væsentlighed sige, at de danske producenter vurderes som en industri, der håndterer og forarbejder affald. Fiskerne lander altså i denne fortolkning ikke fisk, men derimod affald til vores fabrikker.

Biproduktforordningen er rettet mod håndtering og bortskaffelse af restprodukter fra fremstilling af fødevarer (for eksempel slagterier og mejerier) samt selvdøde dyr med mere, som vurderes at kunne udgøre ”en potentiel risiko for folke- og dyresundheden og miljøet”. Forordningen er i den henseende helt berettiget, da det siger sig selv, at potentielt sundhedsskadelige restprodukter skal håndteres forsvarligt.

Men da vi netop forarbejder fisk fanget på åbent hav og landet direkte til fabrikkerne, mener vi, at den danske fiskemels- og fiskeolieindustri er helt fejlplaceret i denne lovgivning.

Mister konkurrenceevne
De fisk, der landes i de danske havne, er af meget fin kvalitet. Når et fartøj lander hos en konsumfiskefabrik, lander det naturligvis fødevarer af bedste kvalitet. Når samme fartøj lægger til kaj hos en producent af fiskemel og fiskeolie – med fisk af samme kvalitet - landes fisken derimod som ”affald”, som vurderes som potentielt sundhedsskadeligt og derved er underlagt strenge krav til håndtering og anvendelse.

Der kan per definition ikke produceres konsumegnede produkter af råvarer, der er omfattet af biproduktforordningen. Vi kan altså alene sælge fiskeolien som ingrediens til foder. Det siger sig selv, at det ikke sikrer en optimal værdi af råvaren, at vi på denne måde ”nedklassificerer” landinger af mellem 600.000 til en million tons frisk fisk årligt til affald!

Vi oplever samtidig, at reglerne i biproduktforordningen ofte er i direkte modstrid med anden EU-regulering, og at Fødevarestyrelsen desværre ofte synes at anlægge en betydeligt mere rigid fortolkning af regelsættene, end tilfældet er i vores nabolande. Det fører ikke bare til betydelige ekstraudgifter for industrien, men er også en reel hindring for at udnytte industriens potentiale.

Der er ingen som helst sundhedsrisiko forbundet med at anvende dansk fiskeolie til konsum, og olien blev da også tidligere gennem mange år brugt til fremstilling af margarine både i Danmark og andre EU-lande. Denne anvendelse ophørte på grund af en transfedtsyreproblematik i den videre forarbejdning af produktet.

Overimplementering
Vi mener, at der er tale om en reel overimplementering, som vi vil opfordre miljø- og fødevareministeren til at gøre noget ved. Vores industri bør slet ikke være placeret i samme kategori som de industrier, der rent faktisk forarbejder biprodukter.

Vi ser ingen risiko for folkesundheden ved at tillade, at fiskeolie produceret på de nuværende produktionsanlæg af enten afskær fra konsumindustrien eller direkte landinger af fersk fisk, og som i øvrigt lever op til kravene i hygiejneforordningen vedrørende friskhed med mere, anvendes til viderefremstilling af olie til humant brug.

Anvendelsen af olien burde bero på konkrete og grundige analyser af oliens kvalitet.

Vi håber, at man fra ministerens og Fødevarestyrelsens side kan se fornuften i at finde løsninger, der vil gøre det muligt at udnytte et meget betydeligt dansk vækstpotentiale – til gavn ikke bare for dansk eksport, men også for at sikre produktionsarbejdspladser i ”vandkantsdanmark” og skabe værdi til fiskeriet og lokalsamfundene i Danmark.