Nationalt Center for Lokale Fødevarer: Prissætning kvæler danske fødevareproducenter

De producenter herhjemme, som laver kvalitetsprodukter til danskernes tallerkener, er ved at blive kvalt.

Vi blev for nylig kontaktet af en konsulent fra VKST (rådgivningsselskab til landbruget), der kunne fortælle, at hun nu havde talt med en tredje fødevareproducent, som var ved at kaste håndklædet i ringen, inden for blot et par uger.

Det bør få de røde alarmklokker til at ringe, når dygtige, hårdtarbejdende fødevareproducenter, som producerer til afsætning herhjemme, knækker nakken. De er for vigtige til, at vi kan acceptere, at de lige så langsomt må dreje nøglen om. Fordi de producerer fødevarer, som forbrugerne ved, hvor kommer fra. De skaber vigtige arbejdspladser i landdistrikterne.

Og sidst, men ikke mindst, udgør de et sikkerhedsnet, som sikrer danskerne mad på tallerkenerne i krisetider, hvor den komplekse globale fødevareværdikæde kommer under pres.

Ret blot øjnene mod Storbritannien i disse dage – forsyningssikkerheden må ikke tages for givet. De, som producerer fødevarer til afsætning på det danske marked, er kort sagt en bærende søjle for en større grad af selvforsyningssikkerhed herhjemme.

Fødevareproducenter tvinges ud i en ringe økonomi
Hvorfor er det så svært at leve af at producere kvalitetsfødevarer til et dansk hjemmemarked?

For et hvidkål til 15 kroner betyder det godt to kroner til producenten. Ikke så underligt, at det er svært at skabe en sund forretning under de betingelser

Jesper Zeihlund
Direktør og medstifter, Nationalt Center for Lokale Fødevarer

Ud fra, hvad vi hører fra producenterne, skyldes det primært to ting. For det første kan de ikke få den pris for deres varer, som er nødvendig for, at de kan have en økonomisk bæredygtig forretning uden at gå på kompromis med kvalitet og en ansvarlig produktion. De bliver kort sagt presset så hårdt på prisen af deres aftagere, at det ikke kan løbe økonomisk rundt for dem.

For det andet mangler de, som ikke på forhånd har afsat deres produktion til bulk, en sikkerhed omkring deres afsætning. Ikke at vide, om ens produkter kan afsættes (og til hvilken pris), gør dem sårbare over for udsving i efterspørgsel og troløse indkøbere, som finder en bedre aftale et andet sted.

Historierne fra producenterne er mange, men desværre ukendte for de fleste, herunder de forbrugere, som gerne vil støtte lokale producenter ved at købe deres varer i supermarkedet.

Vi forstår til fulde, at producenterne er tilbageholdende med at tale højt om deres frustrationer, da de på den måde risikerer at miste vigtige afsætningskanaler. Men vi har brug for, at producenterne råber op og åbner deres regnskaber, så vi alle kan se præcis, hvor ringe en økonomi de bliver tvunget ud i. 

Pressede producenter kalder på selvransagelse hos detailbranchen
Beretningerne fra producenterne kalder på selvransagelse hos de aftagere, som forbinder danske fødevareproducenter med danske forbrugere, og her peger pilen på detailbranchen og de supermarkedskæder, hvor danskerne primært køber deres fødevarer.

Realiteterne ude hos producenterne står i skærende kontrast til branchens egen fremstilling af vigtigheden af at bakke op om de danske fødevareproducenter. "Vi ønsker at bakke op omkring danske producenter og bevare dansk fødevareproduktion – både store og små" – en ordlyd, som findes på tværs af supermarkedskæder.

Når vi så hører, hvordan en frugtavler har måtte sluge et prisnedslag på 35 procent af den aftagende detailkæde, hvis indkøber gav øget udbud som begrundelse for at presse prisen ned, bliver vi en smule forundrede. Og det må klinge enormt hult ude hos de selvsamme danske producenter, som knækker nakken på at sælge til detailbranchen.

Betal en fair pris
Der er brug for, at detailbranchen er sit ansvar bevidst og lever op til dette ansvar. Det kræver, at de ændrer deres adfærd som aftager, som er ved at tage livet af producenterne.

Først og fremmest ved at stoppe med at presse priserne ned på et niveau, hvor det ikke hænger sammen for producenter og i stedet betale en fair pris, som afspejler de reelle produktionsomkostninger.

Det betyder i sidste ende enten en mindre avance til dem selv eller højere fødevarepriser hos forbrugerne. Ingen af delene finder vi urimelige. Hverken det generelle fødevareprisniveau taget i betragtning eller nye vurderinger, som viser, at primærproducenter får så lidt som 15 procent af den pris, som betales i butikken.

Detailbranchens adfærd over for producenterne svarer til at save i den gren, som de sidder på

Jesper Zeihlund
Direktør og medstifter, Nationalt Center for Lokale Fødevarer

For et hvidkål til 15 kroner betyder det godt to kroner til producenten. Ikke så underligt, at det er svært at skabe en sund forretning under de betingelser. Ud over at sikre en mere fair og realistisk prissætning skal detailbranchen i højere "grad gifte sig" med producenter og lave langsigtede og forpligtende aftaler.

Samarbejdet mellem Gram Slot og Rema 1000 er et godt eksempel på, hvordan en supermarkedskæde tager ansvar ved at forpligte sig til at aftage over en årrække.

Det giver en producent økonomisk tryghed og dermed luft til at udvikle sin forretning til gengæld for kvalitetsprodukter med høj grad af autenticitet og sporbarhed på hylderne.

Forbrugerne skal på afvænning
De ændringer, som er nødvendige i detailbranchen, kan i sidste ende komme til at påvirke forbrugerne i form af eksempelvis en højere prissætning på varerne og ændret vareudbud.

Heldigvis begynder vi at se flere tiltag i detailbranchen, som gør os optimistiske omkring, at detailbranchen er kommet videre fra en ansvarsfralæggende tilgang, som udelukkende beror på at sælge det, som forbrugerne vil købe.

Senest har Rema 1000 annonceret, at de snart er i mål med en udfasning af varer, som er fragtet med fly. "Det er detailhandlen, der har vænnet kunderne til, at det hele skal se flot ud, så det er nu vores opgave at vise alternativerne," fortæller Jonas Schrøder, kommunikationschef for Rema 1000 om, at tiltaget vil medføre flere sæsonbaserede og grimmere varer på hylderne.

Denne anerkendelse af ansvaret i at have vænnet kunder til uhensigtsmæssige forbrugsmønstre og den villighed til at sende forbrugerne på afvænning bør også gøre sig gældende, når det handler om prisen, som vi betaler for vores fødevarer.

Detailbranchen bør vedkende sig sit ansvar i at vænne forbrugerne til at betale den pris for fødevarer, som afspejler de reelle omkostninger. Ellers risikerer vi, at producenterne forsvinder, og danskerne mister adgang til fødevarer, der er produceret herhjemme med øje for både kvalitet og ansvarlighed.

Detailbranchens adfærd over for producenterne svarer til at save i den gren, som de sidder på. For de risikerer, at de producenter, hvis produkter forbrugerne efterspørger, forsvinder.

Derfor bør en større økonomisk ansvarlighed over for danske producenter, som laver fødevarer af høj kvalitet i en ansvarlig produktion, blive det næste moralske princip for detailbranchen.