Nestlé: Lad os måle madspild mere præcist

Af Martin Broberg
Kommunikationschef i Nestlé Danmark

Tankeeksperiment: Vi skaber et nyt land midt i Stillehavet på størrelse med Kina. Vi kalder det Madland. Vi dyrker det op med kartofler, majs, quinoa, tomater – ja, alt dejligt, vi kan finde på. På græsmarkerne ser man alle dyrene. Madlands indbyggere er fuldt beskæftigede med at producere mad. De plejer markerne, de vander, de arbejder, og de går trætte i seng.

På et tidspunkt sender de afgrøderne afsted, dyrene slagtes og sendes samme vej, og menneskene går på ny i gang med at så frø til en ny sending madvarer.

Det har været en langvarig og ressourcekrævende omgang – for dyr, natur og mennesker. De er alle blevet brugt.

Og de omhyggeligt dyrkede og producerede madvarer i Madland? Det hele kaster vi ud i Stillehavet! Nemlig! Lige ud i Stillehavet! Dag efter dag. År efter år.

Grotesk ud fra alle parametre? Ja. Et urealistisk scenarie i verden? Nej.

For overhovedet at komme i gang med at reducere madspild, også i Danmark, er det bydende nødvendigt, at vi kommer i gang med at måle madspild mere præcist.

Martin Broberg
Kommunikationschef i Nestlé Danmark

Ikke et urealistisk scenarie
En tredjedel af al verdens mad produceret til mennesker går nemlig til spilde fra jord til bord. Det svarer til den mad, der kan produceres, hvis man dyrker Kina helt op.

Det er så vildt et faktum – og så vildt, at der stadig ikke gøres tilnærmelsesvist nok ved problemet endnu – at det skal skrives én gang til lige her:

En tredjedel af al verdens mad produceret til mennesker går nemlig til spilde fra jord til bord. Det svarer til den mad, der kan produceres, hvis man dyrker Kina helt op.

Det kan være mælk, der bliver dårlig på en vogn uden afkøling i den stegende hede på den lange, bumpede vej fra gård til mejeri i Pakistan. Det kan være skaller fra hummere hos fiskeproducenten. Det kan være pizzamel på gulvet hos pizzabageren. Og det kan være hjemme i julen, hvor vi serverer alt for meget mad, der ikke bliver spist op i dagene efter.

Landbrug & Fødevarer har estimeret, at der smides mad ud for 1,4 milliarder kroner i julemåneden alene i Danmark!

Vi ved ellers meget om madspild i Danmark, så vi burde alle være klogere. Det er oplagt at nævne den værdifulde viden, der gennem det seneste årti er kommet fra Stop Spild Af Mad. Og den årlige danske madspildskonference, som Miljø- og Fødevareministeriet står for, samler hver gang mange indsigtsfulde danskere med hver deres erfaringer og ideer om madspild.

Viden har vi meget af i Danmark. Viden, der også kan bruges i andre lande. Men også viden, vi med lethed kan bruge her i Danmark.

Løsningen er åbenhed og gennemsigtighed
Tag for eksempel en ide fra en af deltagerne fra den seneste madspildskonference, der fandt sted i Aarhus i november:

En leder af en rådhuskantine, der med rette ærgrede sig over, at hun ikke kunne få adgang til kalenderne hos kommunens medarbejdere, så hun kunne få et nogenlunde overblik over, hvor mange mennesker hendes medarbejdere skulle lave mad til. Kunne hun det, kunne meget madspild undgås.

Adgang til folks kalendere – det handler om åbenhed og gennemsigtighed. Den tankegang kan også bruges på et større niveau. For tænk nu, hvis alle led i fødevarekæden fra jord til bord var åbne over for hinanden omkring deres produktion, deres forventede forbrug, behov og så videre.

I en optimal verden ville det være, som Nestlés nordiske chef, Michiel Kernkamp, sagde på konferencen:

”Hvis alle led i fødevareforsyningskæden ved præcis, hvad den næste del i kæden vil bruge, ville madspild være en ting fra fortiden. Det er imidlertid svært at spå om, svært at forudsige. Men vi må gå efter idealet. Prøv at forestille dig dette: Hvis vi spiser det, som vi laver, tilbereder det, som vi opbevarer, opbevarer det, som vi køber, mens detailhandlen køber det, der produceres, og producenterne kun producerer ud fra, hvad landmænd høster, ville der ikke gå mad til spilde. For at opnå dette ideal skal vi forbedre forudsigeligheden mellem hvert led af kæden, fra jord til bord, markant. Vi skal kort sagt vende hele fødevareforsyningskæden på hovedet, og vi skal alle være gennemsigtige på en måde, vi ikke har set i verden før.”

Madspild bør måles mere præcist
For overhovedet at komme i gang med at reducere madspild, også i Danmark, er det bydende nødvendigt, at vi kommer i gang med at måle madspild mere præcist. Det lyder kedeligt. Men hvad vi kan måle, kan vi også gøre noget ved.

Den eneste måde at opnå bedre forudsigelighed på er at have en fælles standard for rapportering af madspild. Og den er der allerede: Professionelle brugere bør bruge Food Loss and Waste Protocol fra World Resources Institute. Den standard er nem at bruge globalt. Alle dele af fødevareforsyningskæden skal arbejde bedre sammen og informere hinanden bedre for at øge forudsigeligheden.

Det handler også om medierne – danske og udenlandske. De har en vigtig rolle at spille i, at Madland ikke kaster al sin mad i Stillehavet og på dansk plan, at der for eksempel ikke smides 700.000 tons mad ud årligt ifølge Stop Spild Af Mad.

Emnet har så stor alvor, så mange dimensioner og så mange perspektiver, at man kan undre sig over, at madspild ikke interesserer danske eller udenlandske medier mere end det gør.

.....

Martin Broberg er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus i 1993. Han er kommunikationschef hos Nestlé Danmark. Nestlé er verdens største føde- og drikkevarevirksomhed og har over 2.000 varemærker fra store globale ikoner til mindre lokale favoritter. Martin Brobergs arbejdsområde dækker blandt andet strategisk kommunikation, ledelse, krisehåndtering, lobbyisme, pressehåndtering og global PR.