Nyt EU-formandskab vil sikre aftale om klimaneutralitet i 2050

INTERVIEW: Inden årsskiftet skal EU’s medlemslande være enige om at være klimaneutrale i 2050. Det er en af de opgaver, der står allerøverst på Finlands dagsorden, nu hvor landet har overtaget formandsstolen i EU-Rådet. Det fortæller den finske udenrigsminister i et interview med Altinget.

Foto: Det Europæiske Råd
Emma Qvirin Holst

Når året rinder ud, er EU’s stats- og regeringschefer blevet enige en ny klimaaftale, hvor medlemslandene er forpligtet til at være CO2-neutrale i 2050.

Sådan lyder den klare ambition fra Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto.

Han spiller sammen med sine finske ministerkollegaer en særlig rolle i EU frem til årsskiftet. I juli startede det finske formandskab for EU-Rådet, hvilket betyder, at landet skal lede slagets gang i EU-Rådet frem til årsskiftet.

Dokumentation

Det finske formandskabs fire væsentlige prioriteter

  • EU’s fælles værdier og retssikkerhed
  • Fair konkurrence på det indre marked og social integration
  • EU i klimaførertrøjen
  • Bedre beskyttelse af EU gennem samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet.

Det roterende formandskab

Hvert medlemsland har skiftevist seks måneder som formandskab. I løbet af de seks måneder er det pågældende land, der har ansvaret for at lede møderne i EU’s Ministerråd. Sidste gang Danmark havde formandskabet var i første halvår af 2012. Næste gang Danmark skal have det er i sidste halvår af 2025.

Efter Lissabon-traktatens indførelse har formandskabet været delt op i det såkaldte trioer, hvor tre lande – der har formandskab i forlængelse af hinanden – samarbejder om at fastsætte langsigtede mål og dagsordner. Udover det laver hvert land dog stadig hver især et mere detaljeret program for sine egne seks måneder.

Finland indgår i trio med Rumænien og Kroatien, hvoraf Kroatien har sit formandskab i første halvår af 2020.

Resten af rækkefølgen forløber således (opdelt i trioer):

  • Tyskland – sidste halvår af 2020
  • Portugal – første halvår af 2021
  • Slovenien – sidste halvår af 2021

 

  • Frankrig – første halvår af 2022
  • Tjekkiet – sidste halvår af 2022
  • Sverige – første halvår af 2023

 

  • Spanien – sidste halvår af 2023
  • Belgien – første halvår af 2024
  • Ungarn – sidste halvår af 2024

 

  • Polen – første halvår af 2025
  • Danmark – sidste halvår af 2025
  • Cypern – første halvår af 2026

 

  • Irland – sidste halvår af 2026
  • Litauen – første halvår af 2027
  • Grækenland – sidste halvår af 2027

 

  • Italien – første halvår af 2028
  • Letland – sidste halvår af 2028
  • Luxembourg – første halvår af 2029

 

  • Nederlandene – sidste halvår af 2029
  • Slovakiet – første halvår af 2030
  • Malta – sidste halvår af 2030

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00