Ordførere kritiserer regeringen for nye dyrevelfærdsregler: "Skuffende” og "trist"

DYREVELFÆRD: I starten af året blev der vedtaget en ny dyrevelfærdslov, men den bliver slet ikke afspejlet i de bekendtgørelser, regeringen nu udsteder, lyder det fra SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Der er tale om strukturændringer, påpeger fødevareministeren.

Blandt andet slagtekyllinger får en ny bekendtgørelse ved årsskiftet, men altså ikke en, der indeholder væsentligt anderledes mindstekrav til dyrevelfærd. ARKIVFOTO.
Blandt andet slagtekyllinger får en ny bekendtgørelse ved årsskiftet, men altså ikke en, der indeholder væsentligt anderledes mindstekrav til dyrevelfærd. ARKIVFOTO.Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Det blev kaldt en milepæl, da et samlet Folketing i februar i år vedtog en ny dyrevelfærdslov, der for første gang anerkendte, at alle dyr er sansende væsener.

Men lige så opstemt stemningen var dengang, lige så stor synes skuffelsen at være over de tolv bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af dyrevelfærdsloven, og som skal træde i kraft 1. januar 2021.

Bekendtgørelserne sætter dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til dyr som grise, heste, kvæg, slagtekyllinger og hunde.

Men bekendtgørelserne indeholder slet ikke de indholdsmæssige ændringer, som mange havde ventet.

En regering skal selvfølgelig rette sig efter, hvad et folketing har besluttet, og de skal ikke snyde på vægten. Det er lidt det, jeg synes, at de gør.

Pia Kjærsgaard
Dyrevelfærdsordfører, Dansk Folkeparti

“Det er meget skuffende, at man ikke har taget det ordentligt ind, at vi har ændret en dyrevelfærdslov og fået en ny formålsparagraf, der skal tage udgangspunkt i, at dyr er sansende og levende væsener,” siger Enhedslistens dyrevelfærdsordfører, Søren Egge Rasmussen.

Dyrevelfærdsordfører Carl Valentin (SF) kalder det tilsvarende “meget trist”, at regeringen med sine bekendtgørelser ikke lever op til ændringerne i dyrevelfærdsloven.

Den nye dyrevelfærdslov skal afspejle sig i de nye bekendtgørelser. Ellers er den ikke det papir værd, den er skrevet på.

Carl Valentin
Dyrevelfærdsordfører, SF

“Den nye dyrevelfærdslov skal afspejle sig i de nye bekendtgørelser. Ellers er den ikke det papir værd, den er skrevet på. Derfor er det centralt, at vi får lavet nogle ændringer af de bekendtgørelser,” siger han.

Tager for let på dyrevelfærd
De to dyrevelfærdsordførere har stillet en række folketingsspørgsmål til emnet, og den nye fødevareminister, Rasmus Prehn (S), gør det klart, at formålet med den nye dyrevelfærdslov har været at forenkle lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet.

“De nye bekendtgørelser, som udstedes i medfør af den nye dyrevelfærdslov, afspejler, at der i første omgang primært er tale om en strukturændring af regelområdet. Der er således overordnet ikke med de nye bekendtgørelser tale om væsentlige indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret, herunder fastsættelse af ny regulering,” skriver Rasmus Prehn i svaret.

Regeringens forklaring om strukturændringer møder dog hovedrysten.

“Man bliver så træt. Vi har haft en lang proces med at ændre det lovforslag, og jeg er vildt skuffet over, at det så ikke har nogen indflydelse på virkeligheden,” siger Søren Egge Rasmussen.

Heller ikke Dansk Folkeparti er tilfreds med den udlægning.

“Det går bare ikke. Man skal tage dyrevelfærden i det her mere alvorligt, end man har gjort, og bekendtgørelserne skal indeholde reelle ændringer, ikke bare strukturændringer,” siger Pia Kjærsgaard, der er partiets dyrevelfærdsordfører.

Hun påtænker at indkalde til et samråd om emnet i starten af det nye år.

“En regering skal selvfølgelig rette sig efter, hvad et folketing har besluttet, og de skal ikke snyde på vægten. Det er lidt det, jeg synes, at de gør. De tager for let på det,” siger Pia Kjærsgaard.

Kritik under høringsfasen
Regeringen sendte bekendtgørelserne i høring, og det affødte i november mere end 100 siders høringssvar.

I et fælles brev opfordrede Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening til at udskyde ikrafttrædelsen af dyrevelfærdsloven, og Dyrenes Beskyttelse pointerede i samme ombæring, at de nye bekendtgørelser nødvendigvis skal revideres "i ånd og bogstav" på baggrund af det kvalitative skifte, der er sket fra den tidligere dyreværnslov til den nye dyrevelfærdslov.

“Man kan altså ikke bare videreføre hidtidige bestemmelser 1:1 uden nærmere omtanke. Ellers passer tingene simpelthen ikke sammen, og der bliver ikke kontinuitet og sammenhæng i dyrevelfærdslovgivningen," skrev Dyrenes Beskyttelse i et høringssvar i november og pointerede, at alt for mange bestemmelser i de gældende bekendtgørelser ganske enkelt er "vanskeligt forenelige med dyrevelfærdslovens formålsbestemmelse".

"Hvis der i videst muligt omfang laves en videreførelse af gældende regler, kommer formålsbestemmelsen i fyrevelfærdsloven til at fremstå rent symbolsk – og uden reelt indhold,” skrev foreningen. 

Ordførere opfordret til at indmelde forslag
Rasmus Prehn mener derimod, at den nye dyrevelfærdslov “giver mulighed for hen ad vejen at tage fat på konkrete udfordringer, når der opstår behov herfor”.

Fødevareministeren har dog besluttet at igangsætte en proces i starten af 2021, hvor ordførerne opfordres til at komme med forslag til indholdsændringer af bekendtgørelser på dyrevelfærdsområdet.

Fødevareministeriet vil så tage stilling til de enkelte forslag og drøfte forslagenes videre skæbne med ordførerne, hvorefter der i foråret 2021 eventuelt efter behov vil kunne søsættes undersøgelser.

Carl Valentin er glad for, at fødevareministeren har taget dette skridt, og håber på en god proces. Han ser gerne, at man kigger på bekendtgørelserne en for en.

“Så vi får en proces, hvor vi kigger på alle de grelleste velfærdsproblemer hos de forskellige arter, vi har i vores varetægt, og sigter imod, at der skal ske markante forbedringer, så vi lever op til den nye dyrevelfærdslov. Det, vil vi mene, er det centrale, når vi får den proces til næste år,” siger Carl Valentin.

Prehn forventer flere tiltag i 2021
Såvel Enhedslisten som SF fremhæver et ønske om at få skabt bedre forhold for husdyrene i industrilandbruget.

Begge partier finder dog også, at hele processen er blevet en smule bagvendt i og med, at de nye bekendtgørelser træder i kraft om få uger.

“Man skulle have taget udgangspunkt i, at der blev ændret en formålsparagraf i dyrevelfærdsloven og rette ind efter det i stedet for bare at fastholde, at det var en skriveøvelse og ikke noget, der skulle være en politisk indflydelse på. Nu skal vi så kæmpe for at rette op bagefter,” siger Søren Egge Rasmussen.

Rasmus Prehn har allerede selv meldt ud, at han vil starte arbejdet med at få udfaset buræg.

Og i et folketingssvar fortæller han, at det formentlig ikke bliver det sidste, man kommer til at se fra ham på dyrevelfærdsområdet.

“I løbet af 2021 regner jeg med yderligere, konkrete tiltag vedrørende produktionsdyr, og jeg har også ambitioner om at se nærmere på dyrevelfærden for familie- og hobbydyr,” skriver Rasmus Prehn. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl Valentin

MF (SF)
BA, samfundsfag (Københavns Uni. 2019)

Pia Kjærsgaard

MF (DF), fhv. formand for Folketinget, fhv. partiformand, DF
kontor (Købmandsskolen København, 1965)

Søren Egge Rasmussen

MF (EL)
Tømrer (Frode Nielsens Tømrer og Snedkerforretning 1990), økologisk landmand (Den Økologiske Landbrugsskole 2002)

0:000:00