Professor og lærer: Kan vi spise os til en bedre fødevarefremtid i skolekantinen?

Offentligt produceret skolemad kan både være en ernæringsmæssig fordel og øge elevernes udbytte af undervisningen. Men tanken kræver investeringer, og i disse år sparer kommunerne på skolerne, skriver Dorte Lange, Lis Zacho og Bent Egberg Mikkelsen.

En
ny maddagsorden i Folkeskolen passer muligvis ikke ind i en
hverdag med dårlig økonomi. Det kan
betyde, at skolerne får svært ved at tage ideen til sig. Det vil derfor være nødvendigt at begynde med investeringer fra samfundets side, skriver Dorte Lange. Lis Zacho & Bent Egberg Mikkelsen.
En ny maddagsorden i Folkeskolen passer muligvis ikke ind i en hverdag med dårlig økonomi. Det kan betyde, at skolerne får svært ved at tage ideen til sig. Det vil derfor være nødvendigt at begynde med investeringer fra samfundets side, skriver Dorte Lange. Lis Zacho & Bent Egberg Mikkelsen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

 

Det er almindeligt anerkendt, at skolen er et sted, hvor elever tilegner sig kundskaber og færdigheder og udvikler nye vaner og sociale praksisser.

Børn og unge er i skolen i en stor del af deres vågne liv, og skolen er et velstruktureret, højt specialiseret og professionelt miljø, hvor adfærd, udvikling og dannelse skabes. Der er heller ingen tvivl om, at der er brug for en radikal omstilling af vores fødevareproduktion og -forbrug.

0:000:00