R-politiker til direktør: Skolen er ikke en salgsarena for mælk – heller ikke med Enhedslistens velsignelse

Da jeg for nyligt skrev i Altinget, at skolemælken var storkapitalens vådeste drøm og måtte afskaffes, kastede det et modsvar af sig fra Leif Friis Jørgensen, der er direktør for De Økologiske Mejerier.

Gennem Leif Friis’ sentimentale referencer til skolemælkens indførsel – dengang børn led af knogleskørhed – skal vi få indtrykket af, at Friis er på en altruistisk mission, men sandheden er snarere det stik modsatte.

Akkurat som hos Matas, en chokoladeproducent eller shampoofirmaet Head & Shoulders er mejeridirektørens monetære interesse at stimulere forbrugerens købelyst. I dette tilfælde skal vi købe et produkt, som danskeren i gennemsnit allerede får nok af, når vi ser på Fødevarestyrelsens anbefalinger, og som har en tung negativ klimapåvirkning.

Lad det være sagt igen: drik blot mælk med måde uden skyggen af skam.

Men vi skylder at være opmærksomme på, at de officielle kostråd råder os til i højere grad at vælge plantebaseret. Og debatten om skolemælk illustrerer netop kommercialismens klare bagside – og dens indvirkning på jordens ressourceforbrug.

Enhedslisten fremmer kommercielle interesser

Frankfurterskolens eksponenter i det 20. århundrede, Theodor Adorno og Max Horkheimer, pegede på, hvordan kommercialismen virker ved, at den gennem markedsføringen får forbrugeren til at internalisere et udefrakommende ønske – nemlig sælgerens.

Hvis vi skal købe Lars Friis' argumentation i blind tiltro, må han stoppe med at tage betaling for sin vare – man kan jo ikke sælge næstekærlighed. Den gives kun væk gratis

Emil Sloth Andersen (R)
Medlem af Borgerrepræsentationen

Det er sådan, at forbrugeren kastes ind i den hedonistiske trædemølle. I dette tilfælde gennem et unødvendigt merforbrug af en vare med et særligt tungt ressourcetræk.

LÆS OGSÅ: Skolemælken er storkapitalens vådeste drøm – og København bør stadig skrotte den

Dansk Vegetarisk Forening har på sin Facebook-side med næsten 50.000 mennesker sat gang i stor debat ved at påpege, at det lige præcis er Enhedslisten, der kæmper imod besparelsen på skolemælk og således gør kommercialismens eksponenter – i dette tilfælde blandt andre Leif Friis Jørgensen – en stor tjeneste.

Enhedslisten argumenterer med, at besparelsen går ud over teknisk personale, som i dag assisterer med omdeling af skolemælken, men alt andet lige fremmer man kommerciel skolemælk, hvis man stiller sig imod besparelsen, som forslaget ligger fra forvaltningen.

Leif Friis Jørgensen bruger muligvis sundhedsmæssige argumenter for skolemælken, som vi skal falde for politisk. De argumenter har unægtelig rod i altruismen. Men hvis vi skal købe hans argumentation i blind tiltro, må han jo stoppe med at tage betaling for sin vare – man kan jo ikke sælge næstekærlighed. Den gives kun væk gratis.

Helt galt går det så, når kommercialismen påtager sig videnskabens klæder ud fra et etisk standpunkt. Det er i de tilfælde den kritiske forbrugers pligt at spotte kommercialismens funktionsmåde – præcis som Frankfurterskolen anbefalede os det.

Skolen er ikke en slagsarena

I det her tilfælde gør beskueren klogt i at overveje, om Leif Friis' forsvar for mælken står helt troværdigt, når han blot hævder, at CO2-udslippet fra mælken i sammenligning med andre mælkelignende drikke skulle være lav, mens andre personer – der vel at mærke ikke tjener til dagen på netop salg af mælk – siger noget helt modsatrettet.