Kommentar af 
Laura Pode

Socialrådgiver: Regeringen giver endelig handicapområdet opmærksomhed. Det er bare den slags, man hellere er foruden

Jeg tror ikke, at regeringens handicapaftale sikrer borgerne den hjælp, de har brug for. Jeg tror heller ikke, at aftalerne fordrer, at flere fagpersoner har lyst til at arbejde på handicapområdet, skriver Laura Pode.

Selvom vores statsminister mener, at det er et kald at være ansat i det offentlige, og det angiveligt skulle tilvejebringe rigeligt arbejdsglæde i sig selv, så er vi mange socialrådgivere, som ikke helt har det sådan, skriver Laura Pode.
Selvom vores statsminister mener, at det er et kald at være ansat i det offentlige, og det angiveligt skulle tilvejebringe rigeligt arbejdsglæde i sig selv, så er vi mange socialrådgivere, som ikke helt har det sådan, skriver Laura Pode.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Laura Pode
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forleden besøgte jeg min lokale garnbutik i håb om at finde garn og tips til mine middelmådige strikkekundskaber. Jeg gik rundt og osede mellem mohair og strikkepinde, da en kvinde bag mig udbrød "Er du socialrådgiver?", mens hun kiggede på muleposen fra Dansk Socialrådgiverforening, som hang på min skulder.

Det var garnbutikkens indehaver, og hun fortalte mig, at hun faktisk også selv er socialrådgiver. Eller var. Selvom hun brændte for faget og arbejdet, blev hun nemlig nødt til at forlade det, da hun ikke kunne holde ud at være en del af systemet.

Jeg tog mig selv i at svare: "Det er nok også dét, der ender med at få mig ned med nakken."

Min dagligdag består af at være socialrådgiver for unge mennesker med forskellige funktionsnedsættelser. En del af det arbejde er at få unikke individer med deres helt egen livshistorie til at passe ind i kasser som serviceloven, kommunaløkonomisk styring og sparekataloger.

Vi vinder intet ved at spare os ud af problemerne på handicapområdet. Tværtimod troede jeg, at vi havde lært, at det hjælper at investere i mennesker.

Laura Pode

Med andre ord skal jeg og mine kolleger hver dag forsøge at finde de bedst mulige støttemuligheder og tilbud til vores borgere ud fra de rammer, som vi arbejder under. Og det er lettere sagt end gjort, når systemet igen og igen bliver presset til ekstremerne i håb om at få økonomien på bundlinjen til at se bedre ud.

De pressede budgetter betyder, at borgere nærmest skal være heldige for at slippe gennem nåleøjet og få bevilget et botilbud eller en anden afgørende form for støtte – som de så bagefter må stå på venteliste for at få.

At ledere skal afskedige medarbejdere, som vi har svært ved at undvære. At vi som socialrådgivere holder stadigt flere opfølgningsmøder for at se, om støttebehovet hos en borger er blevet mindre og dermed billigere.

At det i forvejen lave budget til medarbejdernes lokale lønforhandlinger halveres, så det bliver sværere at honorere medarbejdere for deres store indsats. Og jeg kunne blive ved.

Derfor virker det helt på månen, at regeringen kommer med det ene mere vidtgående forslag efter det andet om at spare yderligere på handicapområdet.

De seneste måneder har vi nemlig både fået præsenteret regeringens forslag til en revision af reglerne om magtanvendelser, det nedslående resultat af Tranæsudvalgets månedlange arbejde og senest den store handicapaftale.

Og selvom det kunne tyde på, at handicapområdet endelig får længe ventet opmærksomhed, så er det lige før, at det er den slags opmærksomhed, som man hellere er foruden.

Læs også

Forslagene – trods et par udmærkede tanker om afbureaukratisering – er nemlig samlet set gennemsyret af, at det primære formål med opmærksomheden er, at der skal spares penge på udgifterne til borgere med handicap. Og det harmonerer virkelig dårligt med den virkelighed, som jeg møder i mit arbejde.

Jeg tror ikke på, at aftalerne sikrer borgerne den hjælp, som de har brug for. Ligesom jeg heller ikke tror, at aftalerne fordrer, at flere fagpersoner har lyst til at arbejde på handicapområdet.

Selvom vores statsminister mener, at det er et kald at være ansat i det offentlige, og det angiveligt skulle tilvejebringe rigeligt arbejdsglæde i sig selv, så er damen i garnbutikken et godt eksempel på, at vi er mange socialrådgivere, som ikke helt har det sådan.

Det, der kalder på mig, er et fag, som baserer sig på social retfærdighed og skaber værdighed for individer, som har brug for en hjælpende hånd.

Laura Pode

Det er ikke det offentlige eller systemet, der kalder på mig. Det, der kalder på mig, er et fag, som baserer sig på social retfærdighed og skaber værdighed for individer, som har brug for en hjælpende hånd.

Som socialrådgiver på handicapområdet må jeg blankt erkende, at hvis regeringens forslag om strammere økonomi i kommunerne, mere magtanvendelse og endnu flere "servicestandarder" bliver til virkelighed, så frygter jeg, at mit kald bliver ligesom den socialrådgiver, jeg mødte i strikkebutikken.

Vi vinder intet ved at spare os ud af problemerne på handicapområdet. Tværtimod troede jeg, at vi havde lært, at det hjælper at investere i mennesker. For hvis vi bliver dygtigere til at forebygge og sætte ind med det, der er brug for – og ikke det, som måske lige akkurat kan klare behovet – så tror jeg på, at vi kan lykkes.

Lykkes med at kompensere borgere for deres handicap, som handicapkonventionen foreskriver. Lykkes med at skabe arbejdsforhold og rammer, så færre socialrådgivere skal tabe tråden og finde deres kald et andet sted end i det fag, som de holder af.

Derfor håber jeg inderligt, at regeringen lytter til den million af stemmer, som lige nu råber vagt i gevær over deres politik. Lad os trevle det nuværende system op og i fællesskab strikke et nyt sammen, hvor medarbejdere kan trives, og borgere med handicap kan leve gode og ligeværdige liv.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laura Pode

Socialrådgiver og tillidsrepræsentant, Borgercenter Handicap, Københavns Kommune
Socialrådgiver

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00