Restauratører: Den grønne omstilling kalder på flere plantebaserede to-go muligheder

Frederik Waagepetersen og Adam Bloch
Stiftere, Vital Foods
Flere og flere danskere begynder at omfavne plantebaserede madvaner, hvilket – set fra et klimaperspektiv – er helt fantastisk.
Dette er også nødvendigt, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at indfri de ambitioner, der blev fastlagt med klimaloven i 2020, herunder det bindende mål om en CO2-reduktion på 70 procent inden 2030.
Klimarådets anbefaling om at reducere vores kødforbrug betydeligt – en omlægning til, at to tredjedele af vores kødindtag erstattes af plantebaseret kost – markerer en afgørende ændring i den danske madscene.
Det er en madscene, der i fremtiden bør inkludere flere plantebaserede to-go muligheder i byerne.
Plantebøffer på hvert gadehjørne
Fonden for Plantebaserede Fødevarer, Plantefonden, som blev oprettet som en del af aftalen om den grønne omstilling af dansk landbrug fra oktober 2021, har taget en række vigtige skridt med en tilsagnspulje på 58 millioner kroner.
Vi er overbeviste om, at flere plantebaserede to-go muligheder i bybilledet kan spille en afgørende rolle, så den almindelige borger kan bidrage til at nå vores 70 procent reduktionsmål.
Frederik Waagepetersen og Adam Bloch
Stiftere, Vital Foods
Disse midler skal blandt andet bruges til at fremme tilgængeligheden af plantebaseret mad på farten i det offentlige rum.
Men det er ikke nok kun at have specialiserede caféer og restauranter, der tilbyder plantebaserede valgmuligheder.
Sådan mad skal være tilgængeligt på ethvert gadehjørne. Fra fastfood-kæder til mindre delikatesseforretninger.
Med andre ord: Plantebaseret mad skal være lige så nemt at få fingrene i som mad, der baseres på animalske fødevarer.
Plantebaserede valg giver forbrugerne muligheder
Vi ser allerede, at Danmark udviser stor interesse for plantebaserede fødevarer.
Vi er for eksempel den næststørste forbruger af plantebaseret mælk i Europa, hvilket klart viser, at der er en forbrugerefterspørgsel efter plantebaserede og klimavenlige valg.
Efterspørgslen skal dog matche udbuddet, og her halter vi bagefter.
For at nå vores ambitiøse klimamål, er det nødvendigt at tage ambitiøse skridt. Ansvaret ligger ikke kun hos de store virksomheder, men også hos den enkelte borger.
Vi kan gøre meget for at tilbyde almindelige borgere muligheder, som gør det muligt for os alle at realisere vores klimamål.
Her er vi overbeviste om, at flere plantebaserede to-go muligheder i bybilledet kan spille en afgørende rolle, så den almindelige borger kan bidrage til at nå vores 70 procent reduktionsmål.
Ved at gøre plantebaseret mad lige så almindeligt og tilgængeligt som traditionelle kød- og mejeriprodukter, kan vi skabe en sundere og mere bæredygtig fremtid for Danmark og forhåbentlig blive en international fanebærer for plantebaserede fødevarer.
Indsigt
Jacob Jensen53 årI dag
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (V)
Kåre Press-Kristensen49 årI dag
Sekretariatsleder, Green Global Future, sekretariatsleder, Rådet for Godt Indeklima
Jesper Zeihlund55 årI dag
Stifter og direktør, Brancheorganisation for lokale fødevarer i Danmark, ejer, Local Food Mind

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat








