Eksperter: Der skal øremærkes midler til strategisk forskning, hvis Danmark skal være førende plantenation

Den nye Handlingsplan for Plantebaserede Fødevarer fra oktober er den første af sin slags i hele verden.

Alligevel har der i den forgangne uge lydt mange kritiske røster om planen.

Men tager man handlingsplanens stærke formuleringer alvorligt, er Danmark godt på vej til at erobre den gule førertrøje i det 2030-etapeløb, der hedder den nødvendige plantebaserede omstilling af vores landbrugs- og fødevaresystem.

Det forpligter.

Fra første side i handlingsplanen slår fødevareministeren fast, at plantebaserede fødevarer er fremtiden og fremhæver, at øget produktion og forbrug af plantebaserede fødevarer er en del af løsningen på de kriser, som truer menneskeheden, herunder truslen for både fødevareforsyning, vandressourcer, klima, sundhed, natur og biodiversitet.

Stort CO2-reduktionspotentiale

Med handlingsplanen anerkender regeringen at vores globale landbrug skal omstilles til et mere plantebaseret fødevaregrundlag.

Det er regeringens vision, at Danmark deltager aktivt i omstillingen og dermed inspirerer resten af verden til en grøn omstilling af fødevaresystemerne.

Vi mangler både viden og værktøjer, hvis vi skal gå forrest, inspirere resten af verden og tage en stor andel af fremtidens globale fødevaremarked.

Christian Bugge Henriksen & Svend Christensen
Hhv. lektor, Københavns Universitet og institutleder, Københavns Universitet

Handlingsplanen cementerer talrige videnskabelige undersøgelsers dokumentation af de plantebaserede fødevarers enorme CO2-reduktionspotentiale.

Mere plantebaseret fødevareproduktion og -forbrug er det virkemiddel, der mest effektivt vil kunne reducere de globale drivhusgasemissioner fra vores fødevaresystem.

På Københavns Universitet er vi stolte af at have bidraget væsentligt til det vidensgrundlag, som handlingsplanen bygger på.

Det første store skridt tog vi i Innovationsfondens AgriFoodTure Roadmap, hvor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN), som koordinator for det plantebaserede spor, sammen med 80 eksperter på tværs af de danske universiteter og vidensinstitutioner, fremlagde en køreplan for, hvordan Danmark med forskning og innovation kunne blive verdensførende på plantebaserede fødevarer.

Som direkte forberedelse til handlingsplanen har Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) lavet en fremskrivning af markedsudviklingen for plantebaserede fødevarer i nærmarkeder, og PLEN og IFRO har sammen med Aalborg Universitet gennemført en strategisk analyse af plantebranchens virksomheder, udviklingsveje og udviklingsbehov.

Eksisterende virkemidler slår ikke til

På tværs af alle undersøgelserne står det klart, at vi mangler både viden og værktøjer, hvis vi skal gå forrest, inspirere resten af verden og tage en stor andel af fremtidens globale fødevaremarked.

Landbrug & Fødevarer og NNF efterspørger her i Altinget, at alle sejl sættes til for at udvikle og optimere den plantebaserede værdikæde på samme måde, som den animalske er blevet det i mere end 100 år. De fremhæver, at det kan bidrage væsentligt til at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmarks fødevaresektor.

AgriFoodTures Roadmap siger nøjagtigt det samme og angiver, at der er behov for offentlige investeringer på 600 millioner kroner om året til forskning og innovation inden for plantebaserede fødevarer. Altså ud over midler fra private fonde.