Debat

NNF og L&F i fælles bøn: Styrk leddene i den plantebaserede værdikæde

Det kræver større politisk fokus at gøre den plantebaserede værdikæde lige så stærk som på øvrige fødevarer. Der kan blandt andet sættes ind på uddannelse og teknik, hvis førertrøjen på området skal være inden for rækkevide, skriver NNF og Landbrug & Fødevarer.

Volumen skal op, og de nye processerede fødevarer skal udvikles. Det kræver helt nye typer forarbejdningsanlæg, der kan forarbejde afgrøderne til en ingrediens, der kan bruges i fødevareproduktionen.
Volumen skal op, og de nye processerede fødevarer skal udvikles. Det kræver helt nye typer forarbejdningsanlæg, der kan forarbejde afgrøderne til en ingrediens, der kan bruges i fødevareproduktionen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søren Søndergaard
Ole Dam Wehlast
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den plantebaserede værdikæde skal udvikles og optimeres på samme måde, som den animalske er blevet det i mere end 100 år.

Hvis vi sætter os i selen for at gøre det, kan planterne bidrage væsentligt til at skabe vækst og arbejdspladser. Men det vil kræve handling, både politisk og i fødevaresektoren.

Danmark er et landbrugsland. Sådan har vi hørt flere politikere sige gennem årene. Det kan vi kun bakke op om.

Takket være andelsbevægelsen har vi i Danmark været gode til at producere fødevarer fra jord til bord. Det samme bør ske for plantebaserede fødevarer.

Søren Søndergaard og Ole Wehlast
Formænd, Landbrug & Fødevarer og NNF

Vi har en produktiv landbrugsjord, som gør det muligt at dyrke afgrøder med et godt udbytte, og vi har historisk været dygtige til at forædle og forarbejde vores råvarer.

Vi har en stærk kæde fra gris eller ko til kotelet og mælk og smør.

Det skal vi også have på det plantebaserede.

Bedre planteproduktion fra jord til bord

Andelsbevægelsen har siden slutningen af 1800-tallet spillet en meget stor rolle i dansk fødevareproduktion.

Da de første andelsmejerier og -slagterier blev dannet i 1880’erne fik landmændene en mere sikker afsætningsvej.

Der opstod et økonomisk fællesskab, der var stordriftsfordele, øget fødevaresikkerhed, og eksporten til blandt andet England voksede markant.

Netop takket være andelsbevægelsen har vi i Danmark været gode til at producere fødevarer fra jord til bord.

Det samme bør ske for plantebaserede fødevarer.

Læs også

Men der er lidt vej endnu. Som en del af landbrugsaftalen fra 2021 blev der etableret en fond, der skal bidrage til at udvikle plantefødevaresektoren.

Derudover arbejdes der i Fødevareministeriet på en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Der er flere spændende nye projekter på vej, og dem glæder vi os til at få indblik i.

For det plantebaserede er et vigtigt område, som vi både i Landbrug & Fødevarer og Fødevareforbundet NNF har store forventninger til.

Skru op for mængden

Derfor har vi også en bøn til både myndigheder, Fonden for plantebaserede fødevarer og aktørerne:

Når I videreudvikler jeres strategi, politikker og sætter projekter i søen, så husk, at alle led i værdikæden er afgørende for succes.

For at vi skal kunne lykkes med at skabe endnu en fantastisk sektor i den danske fødevareklynge, som bidrager med danske arbejdspladser og eksport, så kræver det flere forskellige fokuspunkter.

Vi skal have planter ind som en naturlig del af alle de eksisterende fødevareuddannelser.

Søren Søndergaard og Ole Wehlast
Formænd, Landbrug & Fødevarer og NNF

Volumen på mange af de nye afgrøder skal op, for at der kan være økonomi i at udvikle produktion og processer.

Der skal udvikles på afgrøder, som er tilpasset et dansk klima, hvor funktionalitet, ernæring og smag er tilpasset mennesker og ikke dyr.

Vi er nede på teknikken

Men det er ikke kun afgrøderne, der skal udvikles og tilpasses. Det skal forarbejdningen af dem også.

Hybridprodukter, hvor der både indgår kød og planter, kan også være en vej til at få volumen af planterige fødevarer op.

De nye processerede fødevarer skal udvikles. Det kræver helt nye typer forarbejdningsanlæg, der kan forarbejde afgrøderne til en ingrediens, der kan bruges i fødevareproduktionen.

Og så mangler der tilgængelige test- og demonstrationsfaciliteter, hvor forskere, start-ups og SMV'er kan afprøve nye produkter og teste produktions- og forarbejdningsmetoder af.  

Planterne ind på uddannelserne

Sidst men ikke mindst skal der også fokus på uddannelse og kompetenceudvikling til dem, der skal udvikle sektoren.

Vi skal have planter ind som en naturlig del af alle de eksisterende fødevareuddannelser, og vi skal have kortlagt, hvilke nye specialkompetencer den ny industri får brug for.

I andre europæiske lande er de dygtige til at lave plantebaserede fødevarer. Vi skal huske at lære af vores naboer og kigge ud over Danmarks grænser for inspiration og læring.

Vi har ikke førertrøjen på endnu, men potentialet er stort.

Hvis vi griber det rigtigt an, kan vi om få år høste frugterne i form af helt nye typer af arbejdspladser i forarbejdningsleddet, nye muligheder i primærproduktionen og gode eksportmuligheder.

Vi er klar, og vi står gerne til rådighed med både ekspertise, idéer og konkret handling.

Læs også
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Søndergaard

Formand, Landbrug & Fødevarer
Agraøkonom (Vejlby Landbrugsskole 2004), Innovation af forretningsmodeller (VIA University College 2019)

Ole Dam Wehlast

Forbundsformand, Fødevareforbundet NNF, Præsident, Nordisk Union
bager (Lynges Konditori, Kgs. Lyngby. 1978)

0:000:00