Skal Fødevareministeriet nedlægges?

Af Claus Tingstrøm,
adm. dir. Meyer & Tingstrøm Personalerestauranter A/S

Lad os lege lidt med tal:

- Danmarks eksport af vindmøller og medicin er tilsammen langt større end vores eksport af fødevarer.
- Landbruget beskæftiger ca. 3 % af arbejdsstyrken, men generer kun 1,4 % af bruttonationalproduktet. Med andre ord: selv den flittigste landmand bidrager kun med halvt så meget til samfundshusholdningen, som han ville gøre, hvis han arbejdede i fx vindmølleindustrien.
- Landbruget modtager anslået 16-18 mia. kr. om året i direkte og indirekte støtte. (Landbrugsstøtte og høje forbrugerpriser som følge af toldmure og andre handelshindringer).

Man kan lege længe med tal, men uanset hvordan man vender og drejer det, så er vores gamle hovederhverv langsomt men sikkert ved at udvikle sig til en økonomisk klods om benet på vores samfund.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er vores gamle hovederhverv langsomt men sikkert ved at udvikle sig til en økonomisk klods om benet på vores samfund.

Claus Tingstrøm
Meyer & Tingstrøm Personalerestauranter

Og for at gøre ondt værre: hvad ville der ikke ske, hvis vores generelt både flittige og dygtige landmænd i stedet vandrede over i andre brancher?

Landbrugets betydning svinder ind
Statistisk set ville de dermed kunne fordoble deres bidrag til økonomien. I en tid med stadig stigende mangel på arbejdskraft bliver vi nødt til at vurdere, om samfundets ressourcer anvendes rationelt. Måske skal vi holde op med at diskutere efterløn og pensionsalder og i stedet diskutere landbrugspolitik?

Hvordan kan det egentlig være, at landbrugets økonomiske betydning langsomt svinder ind?

Den vigtigste forklaring har intet med landbruget at gøre: industrialisering og EDB har betydet, at den økonomiske vækst i andre erhvervsgrene har været kolossal sammenlignet med landbrugets.

Men der er også en anden forklaring: hvor dansk industri og danske serviceerhverv har været i stand til at opnå høje priser i udlandet, fordi mange af produkterne er så avancerede, at konkurrencetrykket er lavt - ja så er landbrugets hovedprodukter stadig byg, roer, kød og mejerivarer, som ikke opnår særligt høje priser. Som et kuriosum kan nævnes, at en frugtavler i 1957 fik ca. 4 kr. for et kilo æbler, og det gør han også i dag - 50 år senere!

Fødevarepolitikken er skurken
Hvordan kan det egentlig være, at landbruget ikke har evnet at produktudvikle, omstille osv. i samme takt som industri og serviceerhverv?

Mon ikke fødevarepolitikken bærer en del af ansvaret?

Ikke mindst bistandshjælpen, der indtil for nylig alene blev givet til bestemte produkter, har tvunget landmændene til bevidstløst at fortsætte med at producere en overflod af varer, som ingen ville købe. Og dét er altså ikke opskriften, hvis man gerne vil have en højere pris for sine produkter!

Måske skulle vi simpelthen nedlægge Fødevareministeriet og flytte ministeriets i øvrigt kompetente embedsmænd til Økonomiministeriet?

Skiftende økonomiministre og deres embedsmænd har været knalddygtige til at tilrettelægge gode rammebetingelser for industri og serviceerhverv. Som konsekvens heraf fremstår dansk økonomi som en af de klareste vindere i globaliseringen. Det ville da være dejligt, hvis landbruget kunne komme med på vognen, ikke sandt?