Steen Gade: Danmark har brug for en samlet plan, der skal få færre dyr og flere planter i vores fødevareproduktion

Måske er det nyheden om, at firmaet Remilk etablerer en "mælkefabrik" i Kalundborg, der er den største biodiversitets- og naturnyhed op til Naturmødet i Hirtshals i slutningen af måneden? Og måske er det oven i købet også det vigtigste bidrag til at nedbringe landbrugets klimabelastning – en opgave, der bliver mere og mere hastende. Og i takt med, at erhvervet ofte "fredes" politisk, kommer det også til at udgøre en større og større procentdel af den danske klimabelastning.

Jeg skriver 'måske', fordi det er en ny mulighed, der jo skal gribes og bruges bevidst, men også fordi tankegangen nok er kontroversiel hos mange. For hvordan kan en fabrik, der efter planen skal producere lige så meget mælk som 50.000 malkekøer årligt, blive en chance for klimaet, natur og biodiversitet? Er det ikke bare et "teknologisk fix", der gør det hele meget værre?

Jeg skrev for to år siden her på Altinget om hele tankegangen bag produktion af det, man fejlagtigt tit betegner som kunstigt fremstillede fødevarer. Et stort tænketanksprojekt, "Rethink agriculture", forudså og beskrev en revolution i fødevareproduktionen bygget på fermentering, fremstilling af kød og mælk i bioreaktorer og en overgang til en fødevareproduktion, der først og fremmest bygger på vegetabilske produkter. De talte også om dyrkning af stamceller – altså biologisk højteknologi med behov for meget færre dyr.

Det er det, der nu snart starter i Kalundborg. 

Teknologien bygger på samme måde som fremstilling af osteløbe og insulin på anvendelse af gensplejsede organismer i indesluttede anlæg. En teknologi, som blev hjulpet på vej ved hjælp af en meget skrap lovgivning allerede midt i 1980'erne.

Vi har et alt for stort "dyretryk" på naturen. Der bør være langt færre dyr i fødevareproduktionen, og med de nye teknologier kan vi få chancen for at kunne fortsætte en mindst lige så høj produktion med langt færre dyr.

Steen Gade
Formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål

Verdens første lovregulering af området kom i stand som et SF-initiativ i kølvandet på en stor kritisk diskussion om gensplejsning, hvor forskellen mellem gensplejsede organismer i indesluttede anlæg og gensplejsning i naturen stod skarpt mod hinanden. 

Perspektivet er, at samme mælkeproduktion med 50.000 færre køer vil kunne betyde både en nedgang i klimabelastningen og i arealforbruget. Og det er her, at chancerne for både klima, natur og biodiversitet kan og bør udnyttes.

Der er derfor et helt aktuelt behov for ud fra et natur- og biodiversitetssynspunkt at få udarbejdet en samlet produktionsstrategi for hurtig udrulning af mange flere plantebaserede fødevarer samt en massiv satsning på bioreaktorfremstillede animalske fødevarer. Vi har jo et alt for stort "dyretryk" på naturen her i landet. Der bør være langt færre dyr i fødevareproduktionen, og med de nye metoder og teknologier er vi ved at få chancen for at kunne fortsætte en mindst lige så høj produktion med langt færre dyr.

Al erfaring siger, at et skift i produktionsformer sker lettere, når der er udviklet nye teknologier og arbejdsformer, der skaber ny beskæftigelse og indtjening til erstatning for de gamle. Bare tænk på energisektorens lange vej væk fra kul, olie og gas, der næsten kun forblev hensigtserklæringer og ønsker, indtil vedvarende energi blev udviklet. 

I den sammenhæng er det gået lidt under radaren, at en del af landbrugsaftalen mellem langt de fleste af Folketingets partier fra 2021 indeholder vigtige beslutninger om satsning på plantebaserede fødevarer. Der er fra i år etableret en fond for plantebaserede fødevarer med rådighed over 75 millioner kroner årligt indtil 2030.

Den skal støtte udvikling af sorter, forarbejdning, uddannelse, vidensformidling og salgsfremme med særligt fokus på økologiske plantebaserede fødevarer. Samtidig er aftalepartierne enige om at afsætte godt en halv milliard kroner til 'eco-schemes' for blandt andet plantebaserede fødevarer. Og så blev der afsat knap en kvart milliard kroner indtil 2025 til bioraffinering af græs, produktion af grønne proteiner og til et nyt Bioøkonomipanel og et task force for vertikalt landbrug.

Vi har brug for en masterplan i Danmark, hvor arealforbrug, den samlede fødevareproduktion, natur, biodiversitet og klima indgår samlet og ikke opfattes som helt adskilte diskussioner – med hver deres vægt, men i en samlet strategi. 

Steen Gade
Formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål

Det er et godt grundlag for næste skridt frem. For den offentlige diskussion om natur, biodiversitet, klima og fødevareproduktion er ved at ende i noget, der kan ligne uløselige modsætninger mellem satsning på biodiversitet, natur, klima, økonomi og fødevareproduktion. 

Nu mangler vi, at denne nye landbrugsrevolution også bliver en spydspids i kampen for mere natur og øget biodiversitet og for klimaet – i lige så omfattende grad, som dengang dansk landbrug gik fra at producere korn til at producere svin og mælk. Og på samme måde, som kampen for at udvikle og udbrede vedvarende energi blev en afgørende del af kampen mod atomkraft i Danmark og kampen for klimaet. 

Jeg tror, at vi har brug for en masterplan i Danmark, hvor arealforbrug, den samlede fødevareproduktion, natur, biodiversitet og klima indgår samlet og ikke opfattes som helt adskilte diskussioner – med hver deres vægt, men i en samlet strategi. 

Revolutionen i fødevareproduktionen bør jo bruges til at udlægge meget større naturarealer, løse store dele af landbrugets massive klimabelastninger, skabe nye fremtidsrettede arbejdspladser og indtjening og samtidig markant øge biodiversiteten – nu også udenfor statens arealer.

Udgangspunktet for arbejdet med en sådan masterplan ligger heldigvis klar. Vi har nemlig allerede EU-Kommissionens forslag om, at 30 procent af arealet skal være natur i 2030, heraf 10 procent beskyttet natur. Det skal ikke gemmes væk, men i stedet bruges aktivt. Det er tid at sadle om.