Om  
Jacob Bjerregaard

Tidligere Fredericia-borgmester får nyt job efter skandalesag

Tidligere borgmester Jacob Bjerregaard (S) bliver ny Public Affairs Director hos public affairs-bureauet Grace efter skandalesag om køb af en byggegrund. 

Tidligere Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (tv.) bliver ny direktør for public affairs hos Grace.
Tidligere Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (tv.) bliver ny direktør for public affairs hos Grace.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Fra 1. august bliver den skandaleramt tidligere Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (S) ny director for Public Affairs hos Grace.

Det skriver Grace på sin hjemmeside.

Jacob Bjerregaard stoppede som borgmester i Fredericia Kommune i december 2020, da han havde takket ja til et ny job som director hos public affairs-bureauet Advice. Han måtte dog droppe jobskiftet efter få dage, da Ekstra Bladet afslørede, at Jacob Bjerregaard på kant med loven havde købt en parcelhusgrund af Fredericia Kommune.

Kort efter blev kommunaldirektør Annemarie Schou Zacho-Broe hjemsendt, da der var rygter om, at Jacob Bjerregaard havde en ”relation af nær karakter” til kommunaldirektøren.

Sagen førte i marts til, at kommunen bad politiet efterforske visse forhold omkring Jacob Bjerregaard og Annemarie Schou Zacho-Broe. Måneden efter satte politiet gang i en efterforskning af Jacob Bjerregaards køb af byggegrunden og en mulig overtrædelse kommunalstyrelsesloven og straffeloven i forholdet mellem borgmesteren og kommunaldirektøren. 

Nu fortsætter Jacob Bjerregaard altså karrieren hos public affairs-selskabet Grace. Jacob Bjerregaard har tidligere været folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Bjerregaard

Særlig rådgiver, skatteminister Jeppe Bruus (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

0:000:00