Tre ud af fire fødevarelove er påvirkede af EU

Fødevarepolitik har været en central del af det europæiske samarbejde lige siden vedtagelsen af Rom-traktaten i 1957. Den historiske arv afspejler sig i nutidens danske lovgivning på fødevareområdet, hvor EU sætter dybe spor.

Alene i folketingsåret 2012-13 var seks ud af de i alt otte lovforslag, der blev vedtaget, påvirket af EU. Et lovforslag var delvist påvirket, mens kun et enkelt - nedlæggelse af jordbrugskommissionerne - alene var et nationalt anliggende uden indflydelse fra EU-regler.

Det viser en kortlægning, Altinget.dk har gennemført af EU's påvirkning på samtlige 224 lovforslag, som blev vedtaget i det pågældende folketingsår. Og resultatet på fødevareområdet stemmer meget godt overens med det generelle billede, lyder vurderingen fra Landbrug & Fødevarer.

"Optællingen stemmer overens med det billede, vi har af mængden af indflydelse fra EU. Den fælles landbrugspolitik var det første brede område, som blev reguleret på EU-niveau, og derfor er der en lang tradition for, at landbrugsområdet er reguleret i EU," siger Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer.

Næsten uanset hvilken retning, han kigger med sine fagpolitiske briller, kan han få øje på EU's indflydelse. Det gælder både inden for den fælles landbrugspolitik, spørgsmål om dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, energiområdet og ikke mindst miljøreguleringen.

Forskellig grad af påvirkning
Den vurdering understøttes af Altinget.dk's kortlægning, hvor det særligt er på miljø-, klima- og fødevareministeriets ressortområder, EU har stor indflydelse. Ser man på disse ministerier under ét, har EU haft indflydelse på 25 ud af de 39 lovforslag, som blev vedtaget i 2012-13.

Opgørelsen viser, at EU indvirker bredt og i høj grad, men viser samtidig, at det ikke er en indvirkning, som gør Folketinget helt overflødigt, som det nogle gange kan lyde i debatten.

Dorte Sindbjerg Martinsen
Professor i statskundskab ved Københavns Universitet

Til sammenligning har EU påvirket under halvdelen af de vedtagne lovforslag fra de økonomiske ministerier og omkring en fjerdedel af lovforslagene fra 'velfærdsministerier' som blandt andet social- og sundhedsministeriet.

(Artiklen fortsætter under grafen). 

 <iframe height=334 width=450 src="//docs.google.com/spreadsheets/d/1fzuaEjxRALtYygyCitk_WAQhxp61Yk6D14UkMVpsZwE/gviz/chartiframe?oid=759577403" seamless frameborder=0 scrolling=no></iframe>

Samlet set er det godt hver tredje ud af de 224 lovforslag, der blev vedtaget i perioden, som er påvirket af EU.

Professor Dorte Sindbjerg Martinsen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet peger på, at påvirkningen på det sociale område først og fremmest går gennem forordninger fra EU og domme fra EU-Domstolen.

"De indfanges ikke i denne type opgørelser. Til sammenligning ligger miljø- og landbrugslovgivningen i et "krydsfelt", der gør, at de både påvirkes af regulering af det indre marked og "ren" lovgivning for landbruget og miljøet," siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Folketinget ikke helt overflødigt
Hun er ikke overrasket over, at opgørelsen viser, at en tredjedel af lovene er påvirkede af EU. Men hun understreger samtidig, at man skal være opmærksom på, at optællingen ikke opfanger alt og heller ikke siger noget om graden af påvirkning.

"Opgørelsen viser, at EU indvirker bredt og i høj grad, men viser samtidig, at det ikke er en indvirkning, som gør Folketinget helt overflødigt, som det nogle gange kan lyde i debatten," siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Opgørelsens resultat overrasker heller ikke Per Clausen (EL), der ud over at være partiets fødevare- og miljøordfører også er næstformand i fødevareudvalget. Han mener, at EU generelt fylder for meget i den danske lovgivning i særdeleshed på miljø- og fødevareområdet.

"Vi har flere eksempler på, at EU's regler begrænser vores muligheder for at tage hensyn til naturen og for at sikre forbrugerne. For EU handler det først og fremmest om at sikre det frie marked og den frie handel, og det er efter min mening til skade for både naturen, fødevaresikkerheden og dyrevelfærden," siger Per Clausen.

Lobbykamp i EU-land
Konkret peger han på det problematiske i, at EU sætter grænser for, hvorvidt man kan forbyde farlige kemikalier i produkter, som er i kontakt med fødevarer. Mere generelt er der ifølge ham løbende konflikter om, hvordan man skal vægte miljø og sundhed i forhold til industriens interesser på området.

"Og der er jo desværre ingen tvivl om, at industrien har en meget stor indflydelse i EU, fordi man har en meget effektiv lobbyvirksomhed i forhold til de beslutninger, der træffes her," siger Per Clausen.

Hos Landbrug & Fødevarer har man for længst erkendt, at de store fødevarepolitiske slagsmål står på EU-niveau. Ikke mindst i Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Derfor har organisationen gennem mange år prioriteret indsatsen fra deres kontor i Bruxelles.

"Fra kontoret i Bruxelles bruger vi tid på at skabe alliancer og kontakter for at fremme vores synspunkter. Det er der, man skal være klar, når man vil have indflydelse. Og derfor er det vigtigt at have danske medlemmer i parlamentet, som sidder i de udvalg, som behandler de her ting," siger Niels Lindberg Madsen fra Landbrug & Fødevarer.