Mads Fuglede: Kritikere tegner et forkert billede af fiskebestanden. Der er nemlig fortsat liv i de danske have

Sæler og skarver tager for sig af retterne, og kan indtage store mængder fisk i de områder, de rumsterer. En gennemsnitlig gråsæl æder dagligt helt op imod 5 kilo fisk.

Når bestanden af sæler har været i fremgang, betyder det samtidigt et øget pres på fiskene. Skarven viger heller ikke tilbage og forholder sig ikke til, hvilke fiskebestande, der er pressede, men æder det, der er tilgængeligt, hvilket kan have store konsekvenser i de områder, hvor der er store skarvkolonier.

Derfor må vi også tage det seriøst, at en af Fiskerikommissionens anbefalinger er, at vi skal håndtere sæler og skarv.

Der er udfordringer i forhold til stenbidere, ål og torsken i den vestlige og østlige Østersø, herunder i de danske farvande. Det anerkender jeg til fulde. 

Billedet af det danske fiskeri og fiskebestandene er altså mere nuanceret, end der kan være en tendens til, at kritiske røster tegner i medierne

Mads Fuglede (V)
Fiskeriordfører

Jeg ser gerne, at vi kommer et sted hen, hvor vi kan opretholde bæredygtige bestande for disse arter, samtidig med at vi har et sundt fiskerierhverv.

Anderledes positivt ser det dog ud, hvis man kigger på arter såsom tunge, pighvar og eksempelvis skrubber, der vurderes til at være på stabile niveauer i Kattegat og Bælthavet.

At en art er presset et sted, betyder heller ikke nødvendigvis, at den er presset et andet sted. Torskebestanden synes at være fornuftig i Nordsøen, og de varmere temperaturer tiltrækker ansjoser.

I Kattegat er der sket en stor stigning i antallet af jomfruhummere de seneste 20 år, mens den tyklæbede multe også er kommet til. Vi oplever altså også ændringer i typen af fiskearter, der færdes på vore breddegrader.

Det betyder dog ikke, at vi skal negligere ændringerne i fiskebestandene og de udskiftninger, som der er i fiskearterne og ved de kystnære områder.

Økosystemerne hænger sammen, og skal vi problemstillingerne til livs, kræver det indsatser fra flere sider af.

Klimaindsatser såsom regeringens planer om at rejse 250.000 hektar ny dansk skov, mere vedvarende energi på land og en gåen væk fra fossile energikilder til fordel for grøn strøm er alle tiltag, der medvirker til at reducere klimaaftrykket og dermed forhåbentligt kan være med til at sikre, at temperaturstigningerne ikke bliver for voldsomme.

Ligeledes kan regulering af voldsomme rovdyr også hjælpe samt fiskerierhvervet selv, som nu tager ansvar for, at vi stadig har de typiske danske fisk i farvandene.

Billedet af det danske fiskeri og fiskebestandene er altså mere nuanceret, end der kan være en tendens til, at kritiske røster tegner i medierne.

Nogle arter er pressede ja, og det skal vi forsøge at gøre noget ved. Andre har det fortræffeligt.

Der er fortsat liv i de danske have.