Debat

Vi skal spise mindre kød, men der er ét problem: Forskere ved ikke, hvordan klimaet vil påvirke forbruget

Den animalske sektor skal reducere sin CO2-udledning globalt, og det kræver kendskab til fremtidens forbrugsmønstre for at kunne træffe de bedste beslutninger. Men når det kommer til klimaets påvirkning på vores forbrug, er der meget, forskerne ikke ved, skriver Wusheng Yu og Jørgen Dejgaard Jensen.

I Kina er forbruget af animalske fødevarer steget med 44 procent på 15 år.
I Kina er forbruget af animalske fødevarer steget med 44 procent på 15 år.Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De senere års forskning har anskueliggjort behovet for, at landbruget og ikke mindst den animalske fødevaresektor bidrager til at reducere udledningerne af drivhusgasser.

For så vidt angår fødevareefterspørgslen, kan forholdsvis simple regnestykker således vise, at forbrugere med et allerede stort forbrug af animalske fødevarer som minimum skal skære ned på dette forbrug og i stedet indtage flere plantebaserede fødevarer som eksempelvis grønsager, bælgfrugter og kornprodukter. For forbrugere, som i udgangspunktet ikke har så højt forbrug af animalske fødevarer, er det formålstjenligt, at de ikke øger deres forbrug væsentligt.

Sådanne diskussioner og overvejelser er blevet mere almindelige i adskillige vestlige lande, især i EU, hvor unionens Farm to Fork-strategi understreger behovet for tiltag på både udbuds- og efterspørgselssiden i bestræbelserne på at reducere udledningerne. Eftersom klimaændringerne er en global udfordring, er det imidlertid vigtigt, at reduktionstiltag bakkes op af alle lande, hvis tiltagene skal have effekt.

I den forbindelse er det vigtigt at opnå en dybere forståelse af forbrugsmønstre og -trends i de forskellige dele af verden. I en nyligt udkommet rapport giver forskere fra Københavns Universitet et omfattende overblik over de globale markeder for animalske fødevarer, herunder nogle af de væsentligste drivkræfter og udfordringer, som udviklingen i disse markeder kan give anledning til.

I det følgende fremdrages nogle af rapportens hovedresultater og indsigter angående den globale efterspørgsel efter animalske fødevarer.

Forbruget af animalske fødevarer
Forbruget af animalske fødevarer per indbygger varierer betydeligt mellem landene. Forbrugsniveauerne afspejler i store træk landenes gennemsnitlige indkomstniveauer, idet der dog er undtagelser. Ifølge opgørelser fra FN’s landbrugsorganisation FAO forbrugte en gennemsnitsforbruger i Nordamerika 70,6 gram animalsk protein per dag, mens den gennemsnitlige vesteuropæiske forbruger konsumerede 65,1 gram per dag i årene 2015-2017 (hvor Danmark ligger i den høje ende med 70,3 gram).

I modsætning hertil forbruger en gennemsnitsforbruger i Østafrika kun 8,3 gram animalsk protein per dag. I Indien og Kina – verdens to mest folkerige lande – er forbruget på henholdsvis 13,7 gram og 39,3 gram per dag. For Kina repræsenterer de 39,3 gram per dag en 44 procents stigning over de seneste 15 år. En så drastisk stigning i forbruget af animalske fødevarer i Kina er bekymrende i forhold til behovet for at reducere drivhusgasudledningerne.

Udviklingen er imidlertid ikke overraskende, for forbrugere har tendens til at forbruge flere animalske fødevarer i takt med at deres disponible indkomst stiger. Omvendt har flere lande i Latinamerika et relativt højt forbrug af animalske fødevarer i forhold til landenes indkomstniveauer (for eksempel 66,3 gram animalsk protein per dag i Argentina og 51,7 gram per dag i Brasilien), i kraft af tilgængeligheden af store arealer til såvel foder- som husdyrproduktion.

Til gengæld er der tendens til, at interessen for at øge forbruget af animalske fødevarer ved yderligere indkomststigninger klinger af, når indkomsten når op på et vist niveau. For eksempel har forbrugere i Nordamerika og Vesteuropa over de seneste 15 år i gennemsnit kun øget deres gennemsnitlige indtag af animalsk protein med 4,4 procent - en tiendedel af stigningen i Kina.

Ikke desto mindre indebærer den ulige fordeling af forbruget af animalske fødevarer (og dermed også af fødevaredrevne udledninger af drivhusgasser) et større behov for forbrugstilpasninger hos de vestlige forbrugere end hos forbrugere i andre dele af verden.

Lokomotivet er Asien
Både det høje forbrugsniveau per indbygger i den vestlige verden og en relativt stærk indflydelse fra vestlig madkultur på kostmønstrene i mange udviklingslande bidrager til at øge drivhusgasudledningerne fra det globale fødevaresystem. Dette underbygges af fremskrivninger fra flere organisationer og institutioner, som generelt peger på yderligere stigninger i efterspørgslen efter animalske fødevarer. Eksempelvis forudsiger fremskrivninger fra OECD og FAO en årlig stigningstakt på 1,1 procent for verdens samlede kødforbrug i perioden 2020-2029 og dermed en fortsættelse af de seneste 30 års udvikling. Asien forventes at være den store drivkraft i denne forventede vækst.

Også efterspørgslen efter mejeriprodukter forventes at stige de kommende år, med højere årlige stigningstakter i udviklingslandene end i de højtudviklede lande. Også her drives stigningerne især af lande i Asien.

At Asien forventes at være et væsentligt lokomotiv for de globale markeder for animalske fødevarer kan især forklares med regionens store befolkning og et stigende indkomstsniveau. Da store dele af Asien desuden er præget af relativt høj befolkningstæthed med forholdsvis begrænsede muligheder for ekspansion af den animalske fødevareproduktion, forventes landene ikke selv at kunne dække den stigende efterspørgsel, men vil i stigende grad importere disse fødevarer fra såvel traditionelle som opkommende udbydere i blandt andet Europa, Nord- og Latinamerika.

Kina, verdens folkerigeste land med verdens næststørste økonomi, er et lysende eksempel på et land med en stigende efterspørgsel efter animalske fødevarer. Med 1,4 milliarder indbyggere ifølge den seneste folketælling har det store asiatiske land de seneste år oplevet den laveste befolkningstilvækst i lang tid. Ikke desto mindre har stigende gennemsnitsindkomst og øget urbanisering resulteret i en vedvarende efterspørgselsvækst, ikke bare for svinekød (det foretrukne valg af kød for mange kinesere) og fjerkræ, men også for andre typer kød og mejeriprodukter.

Forud for det kinesiske udbrud af Afrikansk Svinepest (ASF) i 2018 stod Kina for knap halvdelen af verdens samlede svineproduktion, mens landets forbrug udgjorde lidt mere end halvdelen af verdens samlede forbrug af svinekød (til gengæld har Kina et relativt lavt forbrug af kød fra drøvtyggere som kvæg og får). På toppen af ASF-udbruddet led Kinas svinesektor betydelige tab, og prisen på svinekød strøg til vejrs. Det foranledigede myndighederne til at iværksætte en række foranstaltninger, herunder at øge importen, frigøre strategiske kødlagre, stimulere investeringer og slække på visse miljøreguleringer for at øge såvel det indenlandske udbud som importen og derigennem håndtere problemer med knaphed og øgede fødevarepriser.

I første halvdel af 2021 ser det ud til, at en genopretning af Kinas svinesektor er opnået, og svineprisen er begyndt at falde. Men denne hurtige genrejsning er et eksempel på den politiske betydning af at sikre tilgængelighed og stabilitet på det kinesiske marked for svinekød. På den baggrund er det ikke så overraskende, at selv om Kina har opstillet en række klimapolitiske målsætninger, så spiller landbrug og fødevarer ikke nogen prominent rolle i disse målsætninger, hvor det i højere grad er energisektoren, der er i fokus.

I andre dele af Asien forventes efterspørgslen efter animalske fødevarer også at stige de kommende år, blandt andet i Vietnam, Filippinerne, Korea for så vidt angår svinekød og Indien og Mellemøsten med hensyn til fjerkræ. For mejeriprodukter forventes en stigende efterspørgsel især at komme fra lande som Kina, Indonesien, Filippinerne, Malaysia, Bangladesh og Indien. På det afrikanske kontinent er forbrugsniveauet for animalske fødevarer stadig forholdsvis lavt, men stigende befolkninger og indkomstniveauer i disse lande kan også komme til at påvirke den globale efterspørgsel på det længere sigt.

Klimaændringers påvirkning på forbrugsadfærd
Mens forskerne generelt er forholdsvis sikre på betydningen af befolkningstilvækst, indkomstudvikling og demografiske ændringer for udviklingen i fødevareefterspørgslen, så knytter der sig noget mere usikkerhed til, hvordan klimaændringerne og opmærksomheden omkring klimaet kommer til at påvirke forbrugeradfærden og produktionen.

I de foreliggende fremskrivninger af efterspørgselsudviklingen er klimaspørgsmålet stort set fraværende, blandt andet fordi relativt få lande har fremsat præcise klimamålsætninger og -indsatser på fødevare- og landbrugsområdet, og det gør det vanskeligt at indarbejde klimapolitikken i fremskrivningerne. Indtil videre har spørgsmålet om at regulere efterspørgslen efter animalske fødevarer også stort set kun tiltrukket sig opmærksomhed i EU.

EU er én af verdens vigtigste eksportører af animalske fødevarer, og en stor del af EU’s handelsoverskud i forhold til omverdenen kommer fra de animalske fødevarer. Ikke desto mindre udgør udledningen af drivhusgasser fra EU’s animalske fødevaresektor kun en begrænset andel af den samlede globale udledning. På den baggrund er det centralt for beslutningstagere i Danmark og EU at forstå nuværende og fremtidige efterspørgselsmønstre i de øvrige dele af verden for at kunne nå frem til reduktionstiltag med størst mulig effekt på udledningerne. Her er en systematisk, videnskabeligt funderet og data-drevet forskningsindsats afgørende.

......

Disclaimer: Denne artikel opsummerer nogle af de centrale indsigter fra rapporten af Garcia Bouyssou, C., Jensbye, L. G., Jensen, J. D., & Yu, W. (2021). The global animal food market: drivers and challenges. Department of Food and Resource Economics (IFRO), University of Copenhagen. Rapporten er et resultat af forskningsprojektet “Animal food sectors’ future: the triple challenges from income and demographic development, climate change and trade policy uncertainties”, som har opnået økonomisk støtte fra følgende fonde (i alfabetisk rækkefølge) Fjerkræafgiftsfonden, Kvægafgiftsfonden, Københavns Universitet, Mælkeafgiftsfonden, Norma og Frode Jacobsens Fond og Svineafgiftsfonden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00