World Food Summit kom med flere bud på klimaløsninger: Her er de vigtigste

Bringer man økonomer, landbrugseksperter, økologer, NGO'er og landbrugsledere sammen, kan de faktisk blive enige om en række klimaløsninger.

Endda klimaløsninger, som samtidig sikrer mere mad til mennesker og mindre tab af biodiversitet.

Det viste panelet om ”Green Transition in Global Agriculture" på World Food Summit, som fødevareminister Rasmus Prehn (S) var vært for den 5. og 6. maj.

Man kan så bare håbe, at kataloget over klimaløsninger i landbruget gik videre til de mange klimaministre, der var samlet i København allerede ugen efter, hvor klimaminister Dan Jørgensen (S) var vært. For det er netop nu, at nationer skal bygge flere handlinger ind i deres klimastrategier frem mod COP27 i november.

Der er mange mulige redskaber på fødevareområdet. Anbefalinger fra fire sessioner om henholdsvis landbrug, bæredygtig planterig kost, madspild og madtab samt afskovningsfri værdikæder findes i et summary panel.

Panelet om landbrugsløsninger havde en fantastisk diversitet: ledere fra FAO, World Food Programme, World Resources Institute, Alliance for Food Sovereignty in Africa, IFOAM Organics International, COPA-COGECA, og PELUM Uganda, en paraply organisation med over 3 millioner småproducenter.

Hele sessionen kan ses her, og jeg vil gerne dele nogle af løsningerne.

Feed people first

Det er ineffektivt at bruge landbrugsarealer og kornproduktion til dyrefoder sammenlignet med produktion af afgrøder til mennesker. Dertil kommer, at foderproduktion medfører afskovning for at skaffe jord til landbrug.

Tilskudsordninger kan ændres så mad til mennesker prioriteres over mad til dyr, så vi kan brødføde en langt større del af  verdens befolkning. Sammen med f.eks. CO2 afgifter, vil det også medvirke til at fødevarer med lave klimaemissioner bliver billigere relativt til animalske produkter med høje emissioner.

Sådan kan man fremme fremtidens planterige kost, hvor priser afspejler klimabelastningen.

Mad til mennesker før biler

Vores biler konkurrerer også med verdens fattigste om mad. Det sker, når landbrugsarealer og korn bruges til produktion af for eksempel ethanol, en produktion uden klimamæssig gevinst.

Nye tal fra World Ressources Institute viser, at den tabte korneksport fra ”Europas brødkurv” Ukraine på grund af krigen, hvilket sender kornpriserne op i hele verden og skaber fødevarekriser især i Mellemøsten og Afrika, kan erstattes alene ved at halvere de mængder korn, der bruges til produktion af ethanol til vores biler.

EU's mål om at bruge 20 procent af landbrugsjorden til energiafgrøder bør revurderes.

Vi skal øge produktiviteten og diversiteten

Udbytter skal højere op mange steder, men ikke med brug af flere pesticider og kunstgødning (fra eksempelvis Rusland), hvor der bruges meget fossil energi i produktionen.  

Der blev peget på teknologiske løsninger, der bekæmper ukrudt og øger effektiviteten. Men også det potentiale, der ligger i at øge udbytterne i de lav-input små landbrug med alsidig produktion, som i forvejen producerer 80 procent af maden i de lande, hvor der mangler mad.

Klima- og fødevareresiliens kræver nemlig større diversitet af afgrøder, både på gårdniveau og nationalt.

Mere agroecology er en del af løsningen

På globalt plan er der efterhånden en anerkendelse af agroøkologi som en multifunktionel løsning, der bidrager til såvel bedre jord, bedre udbytter og større afgrødediversitet, som reducerer risici i landbruget og forbedrer både ernæring og indkomster.

Mange af disse metoder er kendt fra agroforestry og økologisk landbrug. De regenererer udpinet jord, gavner biodiversiteten, binder mere kulstof i jorden til gavn for klimaet og giver samlet en jord, som er mere robust mod klimaforandringer som tørke og tung regn, fordi jorden holder bedre på vand.

Lande skal inddrage landbruget i deres COP27-klimaplaner

Alt for få lande har indarbejdet konkrete handlinger i landbruget i deres klimastrategier.

Det viser en rapport fra marts fra Global Alliance for the Future of Food, som peger på en række handlinger, som kan sænke emissioner fra landbruge, og vores fødevarevalg.

World Food Summit havde netop et mål om at motivere flere lande til at udnytte ændringer i fødevaresystemer i deres klimastrategier på vej inde i COP27.

Det skal kunne betale sig for landmænd

Landmænd i såvel nord og syd er tilpasningsdygtige. Men politikere gør meget lidt for at motivere dem til klimahandling. Eller også sender politikerne, som det er tilfældet med tilskud til energiafgrøder og foderproduktion, de helt forkerte signaler.

Tilskuds- og skatteomlægning til fordele for lavemissions fødevarer kan motivere landmænd til klimahandling og få markedet til at arbejde med, fordi lavemissions fødevarer vil blive billigere.

Løsninger på fødevaremangel, som allerede skyldes klimaet

Klimadystopier med fødevaremangel på grund af tørke er ikke bare fremtiden. Det sker allerede på flere kontinenter. Mest tydeligt i Afrika.

Men også her er der løsninger - hvis der er finansiering.

World Food Programme har vist, at tidlige varslingssystemer for klimaskift, mere agroøkologi, samt simple afgrøde forsikringsordninger kan reducere sårbarhed og fremskynde genetablering af landbruget for at undgå langvarig sult.

Men det kræver finansiering. I dag bruges kun to dollars årligt per person i klimaindsatser i de ”sårbare” lande, som allerede er ramt af blandt andet tørke som følge af klimaforandringer, mens der bruges 162 dollars per person i de rige lande, som indtil videre er mindre ramt.

De rige lande lovede i 2009 at sende 100 milliarder dollars årligt i klimabistand til de mest udsatte lande, der er ramt af de klimaforandringer, som de rigere lande bærer hovedansvar for.

Men der er langt igen. Heller ikke Danmark har leveret sin del, når man husker at der var tale om 100 milliarder dollars i nye penge, hvor omfordeling af andre bistandsmidler ikke tæller med.

Hver dollar, der investeres tidligt i klimabistand, sparer tre dollars i krisehjælp til klimaskabt sult og tvungen migration til nærområdet og potentielt Europa.

Der er ingen tvivl om, at vi har brug for mere politisk mod og mere af Barack Obamas ”Yes we can!”.

Men vi kan også komme langt med Obamas mindre velkendte mantra for sin stab: ”Don’t do stupid things”.