Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Jacob Jensen

Er det indenfor de gældende regler muligt at ekspropriere lodsejeres jord for at realisere lavbundsprojekter?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Miljø- og Fødevareudvalget, Spørgsmål 441

Vil ministeren oplyse, om det indenfor de gældende regler er muligt at ekspropriere lodsejeres jord for at realisere lavbundsprojekter?

Svar fra torsdag den 29. februar 2024

Udtagning af lavbundsjorder har til formål at nedbringe udledningen af klimagasser fra dyrkede arealer.

Der findes i dag ikke regler, der specifikt giver hjemmel til ekspropriation med klimaformål i forbindelse med realisering af lavbundsprojekter.

Jeg har indhentet bidrag fra Miljøministeriet, der oplyser følgende:

”Efter reglerne i naturbeskyttelsesloven har miljøministeren mulighed for at ekspropriere ejendom i landzone og sommerhusområder. Det er i den forbindelse en betingelse, at en råden over ejendommen skal være af væsentlig betydning for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af planlægning til at fremme lovens formål. Det kan f.eks. være til genopretning af vådområder og ådale, som skal medvirke til at forberede vandmiljøet. Ifølge bemærkningerne til loven fremgår det, at denne mulighed kun bør benyttes undtagelsesvis, og i de situationer kun i forbindelse med helt centrale genopretnings- og friluftsprojekter. På den baggrund vil det bero på en konkret vurdering, om det evt. er muligt at ekspropriere lodsejeres jord for at realisere et lavbundsprojekt.” Der henvises i øvrigt til besvarelsen af 8. januar 2024 af spørgsmål nr. 252 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvoraf det fremgår, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet er i dialog om, hvorvidt mulighederne for ekspropriation i lavbundsprojekter med klimaformål skal ligestilles med ekspropriationsmulighederne for kvælstof- og fosforvådområdeprojekter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00