Hvordan fordeler henholdsvis kvælstof- og fosforbelastningen i Vejle Fjord sig for landbrug, spildevand osv.?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Vil ministeren redegøre for, hvordan henholdsvis kvælstof- og fosforbelastningen i Vejle Fjord fordeler sig for landbrug, spildevand etc.? Såfremt tallene findes bedes disse fremlægges for de seneste 20 år.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen der oplyser følgende:
"Den seneste tidsrække der foreligger, strækker sig over perioden 1990-2018.
Den samlede landbaserede tilførsel af kvælstof til kystvands-heloplandet Vejle Fjord er i perioden 2016-2018 opgjort til ca. 930 ton kvælstof om året. Den altovervejende kilde til den diffuse kvælstoftransport i vandløbene er tabet af kvælstof fra de dyrkede arealer. Det estimeres, at landbrugsbidraget udgør ca. 60 % af den samlede landbaserede kvælstoftilførsel til Vejle Fjord. Hertil kommer det naturlige baggrundsbidrag, som er estimeret til ca. 30 %, mens de sidste godt ca. 10 % stammer fra punktkilder mv, hvoraf ca. halvdelen stammer fra rensningsanlæg.
Den samlede landbaserede tilførsel af fosfor til Vejle Fjord er for perioden 2016-2018 opgjort til ca. 42 ton fosfor om året. Bidraget fra det åbne land er den største kilde, idet den estimeres til ca. 72 % af det samlede bidrag til Vejle Fjord. Bidrag fra punktkilder mv. estimeres til at udgøre ca. 28 %, hvoraf ca. 10 % stammer fra ferskvandsdambrug, ca. 9 % fra regnvandsbetingede udledninger, ca. 9 % fra rensningsanlæg og under 1 % fra industri.
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at kildefordelingen er behæftet med usikkerhed, særligt ift. ældre data. Eksempelvis foreligger der ikke oplysninger om udledninger fra spredt bebyggelse før 2011. Før 2011 er spredt bebyggelse inkluderet i landbrugsbidraget. Oplysninger om udledninger fra særligt punktkilder tilbage i starten af tidsserien er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Datagrundlaget i f.eks. 1990’erne kan dermed ikke sammenlignes med det datagrundlag, der foreligger de senere år. Kildefordelingen tilbage i tid bør derfor kun betragtes som overordnede niveauer."
Der vedlægges en oversigt over den seneste tidsrække for kvælstof- og fosforbelastningen for perioden 1990-2018 udarbejdet af Miljøstyrelsen (bilag 1).