Kristian Bøgsted
svarer
Jacob Jensen

Vil ministeren give en status på den nuværende finansiering, som er givet til udtagning og vådgøring af lavbundsjord?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Miljø- og Fødevareudvalget, Spørgsmål 769

Vil ministeren give en status på den nuværende finansiering, som er givet til udtagning og vådgøring af lavbundsjord, og vil ministeren i den forbindelse redegøre for, om der mangler midler til at udtage alle 100.000 hektar, som det er aftalt i Landbrugsaftalen fra 2021?

Svar fra lørdag den 1. juni 2024

Af besvarelse af 25. august 2023 af spørgsmål nr. 665 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fremgår, at der med udgangspunkt i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 (landbrugsaftalen) samt tidligere aftaler er afsat ca. 8,4 mia. kr. til udtagning af 92.200 ha lavbundsjorder inkl. randarealer.

Heraf er der afsat 7,2 mia. kr. til udtagning og vådgøring af 54.200 ha lavbundsjorder inkl. randarealer og ca. 1,2 mia. kr. til udtagning af 38.000 ha jorder under en 1-årig bioordning til ekstensivering med slæt, hvor arealerne ikke vådgøres. Forligskredsen bag landbrugsaftalen har efterfølgende besluttet, at bio-ordning til ekstensivering med slæt pga. manglende søgning lukkes ned og i 2025 afløses af en ordning til permanent ekstensivering af landbrugsarealer, der ikke behøver at være lavbundsjorder.

Til brug for Klimastatus og -fremskrivning 2024, der blev offentliggjort i april 2024, er forudsætningerne for lavbundsindsatsen opdateret på baggrund af hidtidige erfaringer med indsatsen. Med udgangspunkt heri og den afsatte finansiering på 7,2 mia. kr. vurderes der at kunne udtages og vådgøres ca. 60.000 ha lavbundsjorder inkl. randarealer i 2032. Det lægges her til grund, at den forudsatte andel af randareal i projekterne er opjusteret, og omkostningen pr. ha er nedjusteret.

Der er ikke truffet beslutning om finansiering af mankoen til landbrugsaftalens ambition om udtagning af 100.000 ha lavbundsjorder inkl. randarealer.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024