KVÆLSTOF: Landbrugets kvælstofudledning skal ned med 15.000 tons, lyder en foreløbig vurdering fra Miljøstyrelsen. Det skaber stor bekymring i landbruget og i Venstre. Men det er nødvendigt for at redde dansk natur og miljø, påpeger DN.
NY CHEF: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ansat ny departementschef. Valget er faldet på Morten Niels Jakobsen, der kommer fra en stilling som styrelsesdirektør for Vurderingsstyrelsen.
KONTROL: EU-Kommissionen foreslår minimumskrav, der betragteligt vil øge antallet af pesticidanalyser hos de danske økologivirksomheder. Det er blandt andet en konsekvens af, at cirka 4.000 nye detailbutikker bliver omfattet af økologikontrol.