Kristian Bøgsted
 svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

Kristian Bøgsted (DD) spørger social- og boligministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, om ministeren vil redegøre for, hvilke økonomiske byrder lovforslagets del om regulering efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks vil påføre erhvervslivet og udlejere

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 76, Spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for, hvilke økonomiske byrder lovforslagets del om regulering efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks vil påføre erhvervslivet og udlejere, herunder grundet manglende regulering af lejen efter nettoprisindekset samt øgede administrative omkostninger? Vil ministeren desuden oplyse, om det er ministerens holdning, at den økonomiske byrde for utilsigtede fejl i sammenskrivningsprocessen bør lægges over på erhvervslivet?

Svar fra onsdag den 29. november 2023
Ved lovforslaget foreslås det, at genindføre muligheden for at aftale og regulere lejen efter nettoprisindekset i lejeforhold, hvor lejen fastsættes efter lejelovens § 19, stk. 1 og 2, kan udlejerne få en merleje.

Det foreslås tillige, at tillægge aftaler om nettoprisindeksering indgået i perioden den 1. juli 2022 til og med den 31. december 2023 virkning fra den 1. juli 2022 får udlejerne mulighed for fremadrettet at regulere lejen og derved opnå en merleje.

Derudover kan udlejerne regulere lejen op til det niveau, som udlejerne kunne have krævet, såfremt det i perioden fra 1. juli 2022 og frem til lovens ikrafttræden havde været hjemmel i perioden.

Da der som følge af fejlen ved sammenskrivningen ikke for de omhandlede lejemål har været hjemmel til at indgå aftaler om at nettoprisindeksere lejen, vurderes lovforslaget alene at give udlejere øgede muligheder for at regulere lejen fremadrettet. Der henvises til svar på BOU L 76 – spm. nr. 1 for nærmere herom. Lovforslaget vurderes derfor ikke at pålægge udlejere økonomiske byrder.
0:000:00