Lars-Christian Brask
 svarer 
Morten Bødskov

Vil ministeren kommentere artiklen ’Nølende dansk lovgivning spænder ben for små og mellemstore virksomheder?’

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Spørgsmål 88

Ministeren bedes kommentere artiklen ’Nølende dansk lovgivning spænder ben for små og mellemstore virksomheder’ bragt på k-news.dk 1. marts 2023 og give sin vurdering af, om selskabslovens forbud mod at anpartsselskaber kan udbyde kapitalandele til offentligheden via crowfunding er i overenstemmelse med EU-retten. https://www.k-news.dk/artikler/noelende-dansk-lovgivning-spaender-ben-for-smaa-ogmellemstore-virksomheder

Svar fra tirsdag den 16. januar 2024

Selskabsloven indeholder et forbud mod, at et anpartsselskabs kapitalandele udbydes til offentligheden. Artiklen fra k-news.dk omhandler dette forbud og den europæiske crowdfundingforordning, som trådte i kraft 10. november 2021.

Formålet med crowdfundingforordningen er at fastsætte et harmoniseret regelsæt for at fremme udbuddet af crowdfundingtjenester på tværs af EUlandendes grænser for at lette finansieringen ved at rejse kapital fra et stort antal personer gennem en crowdfundingplatform. Forordningen stiller en række krav til udbydere af crowdfundingtjenester, der stiller sådanne crowdfundingplatforme til rådighed.

Forordningen fastsætter ikke, at bestemte selskabsformer er omfattet sådan som det kendes fra f.eks. EU’s kodificerede selskabsdirektiv, hvor det fremgår af direktivets bilag, hvilke selskabsformer, direktivet finder anvendelse for. Dermed udelukker forordningen ikke, at udbud af anparter kan ske ved crowdfunding, men det fastsætter på den anden side heller ikke krav om, at anpartsselskaber skal kunne udbyde anparter til offentligheden.

Efter forordningen kan kapitalrejsning via en crowdfundingplatform bl.a. ske ved udbud af værdipapirer eller instrumenter, der er godkendt til crowdfunding. Efter forordningen er værdipapirer defineret som værdipapirer, der kan omsættes på kapitalmarkedet, herunder bl.a. aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med disse, obligationer eller andre gældsinstrumenter. Instrumenter, der er godkendt til crowdfunding, er defineret som kapitalandele i selskaber med begrænset hæftelse, der ikke er underlagt restriktioner, der reelt forhindrer dem i at blive omsat, herunder restriktioner med hensyn til den måde, hvorpå de pågældende kapitalandele udbydes til eller præsenteres for offentligheden.

Det er vurderingen, at anparter i et dansk anpartsselskab ikke opfylder crowdfundingforordningens definition af værdipapirer, idet anparter ikke kan udbydes til offentligheden og dermed ikke kan handles på kapitalmarkedet. Anparter er heller ikke omfattet af forordningens definition af instrumenter, der er godkendt til crowdfunding, idet selskabslovens forbud udgør en restriktion i forhold til den måde, hvorpå de kan udbydes til offentligheden, som reelt forhindrer dem i at blive omsat.

Eftersom hverken crowdfundingforordningen eller den øvrige EU-ret indeholder krav om, at anparter i et anpartsselskab skal kunne udbydes til offentligheden, er det Erhvervsministeriets vurdering, at forbuddet i selskabsloven ikke er i strid med EU-retten.

– og overvejer konkrete modeller herfor.

0:000:00