svarer 
Morten Bødskov

Erhvervsudvalget spørger erhvervsministeren, Morten Bødskov, om at kommentere henvendelsen af 16/4-24 fra FORCE Certification A/S

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 107, Spørgsmål 31
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16/4-24 fra FORCE Certification A/S, jf. L 107 - bilag 8?

Svar fra mandag den 22. april 2024
Det er naturligvis beklageligt, at COF, som Force Certification A/S henvender sig på vegne af, ikke mener, at deres bemærkninger i høringsprocessen til L 107 er blevet tilstrækkeligt hørt eller integreret i lovforslaget.

Alle høringssvar, herunder COF's bemærkninger, er blevet læst og taget til indtægt. Disse bemærkninger er en væsentlig del af høringsnotatet, og de er blandt andet bidragende til, at der forventeligt fremsættes nyt lovforslag om tilladelse af erklæringsudbydere.

I forhold til administrative byrder er det netop hensigten med det kommende lovforslag at øge konkurrencen på markedet for erklæringer om bæredygtighedsrapportering og på den måde lette byrden for erhvervslivet.

COF anfører, at der er et problem med manglende anerkendelse af eksisterende ordninger, hvilket pålægger unødige byrder på erhvervslivet. Det anføres, at lovforslaget bør kræve, at erhvervslivets ordninger, verificerede data og certificeringer kan anerkendes, hvis verifikationen er sket på et akkrediteret grundlag. I denne sammenhæng er det vigtigt at pointere, at de krav, der stilles til revisorerne ved afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering, sker under et personligt ansvar. Den fremsatte bekymring fra COF er ligeledes omtalt i høringsnotatet, hvor det bl.a. fremgår, at det er ” […] afgørende, at det til enhver tid er overladt til revisors professionelle vurdering, i hvilket omfang revisor helt eller delvist kan lægge arbejde udført af andre revisorer, af personer omfattet af akkrediteringsordninger eller øvrige eksperter til grund i forbindelse med opnåelse af bevis i ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.

33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 [email protected]

www.em.dk forbindelse med varetagelsen af opgaven. I modsat fald risikerer revisor at stå til ansvar for utilstrækkeligt arbejde udført af andre.” COF anfører desuden, at der bør stilles meget mere konkrete krav til verifikators/revisors faglige færdigheder for at sikre, at de personer, der afgiver erklæringer, har de nødvendige kompetencer til at levere troværdige og retvisende rapporter. Det skal hertil bemærkes, at lovforslaget stiller krav om en særlig godkendelse for, at en revisor kan afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Lovforslagets regler for at blive godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering er en direktivnær gennemførelse af kravene i revisordirektivet.

Når der refereres til et 'nyt marked' menes der, at der i dag ikke er mulighed for, at andre end revisorer afgiver erklæringer på årsrapporter, og at det kommende lovforslag derfor vil skabe et marked for nye aktører under de eksisterende praksisser. Det anerkendes dog, at TIC-industrien har solid erfaring med relevante verifikationsopgaver. Disse erfaringer og den etablerede praksis for troværdighed og upartiskhed hos akkrediterede verifikationsorganer anser jeg for at kunne bidrage som et værdifuldt grundlag for akkreditering efter det kommende lovforslag.

Endelig skal jeg påpege, at det kommende lovforslag om uafhængige erklæringsudbydere netop har til formål at sikre en bredere og mere konkurrencepræget adgang til dette marked. Det er en forudsætning for lovforslaget at sikre en fair og konkurrencedygtig ramme for alle udbydere af erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Jeg er vidende om, at COF allerede er i dialog med Erhvervsstyrelsen om det kommende lovforslag, hvilket jeg hilser meget velkomment. Jeg vil i den forbindelse gerne opfordre til, at samarbejdet fortsætter, så en effektiv og proportional implementering sikres.
0:000:00