22. maj 2023 kl. 08.00Ministersvar
Katrine Daugaard svarer Pernille Rosenkrantz-Theil
Katrine Daugaard (LA) spørger social- og boligministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, om at stille et ændringsforslag, som ændrer den foreslåede § 103, så kommunen skal efterkomme børn over 12 års anmodning om at til- eller fravælge samvær
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 93, Spørgsmål 91
Vil ministeren fremsætte et ændringsforslag, som ændrer den foreslåede § 103, så kommunen skal efterkomme børn over 12 års anmodning om at til- eller fravælge samvær, og i benægtende fald vil ministeren da yde teknisk bistand til et sådant ændringsforslag med tilknyttede bemærkninger?
Svar fra mandag den 22. maj 2023
”Vil ministeren fremsætte et ændringsforslag, som ændrer den foreslåede §
103, så kommunen skal efterkomme børn over 12 års anmodning om at tileller fravælge samvær, og i benægtende fald vil ministeren da yde teknisk bistand til et sådant ændringsforslag med tilknyttede bemærkninger?” Svar:
Den foreslåede § 103 i barnets lov afspejler de ændringer af reglerne om børn og unges ret til samvær og kontakt, som indgår i aftalen om Børnene Først.
Samtidig afspejler den foreslåede bestemmelse, at afbrydelse af barnets eller den unges samvær og kontakt med familie og netværk er en meget indgribende afgørelse både for barnet eller den unge og for forældrene, ligesom det kan være en meget indgribende afgørelse for barnets eller den unges øvrige familie, herunder søskende, bedsteforældre m.fl. Derfor vil det i alle tilfælde kræve en konkret og individuel vurdering under hensyn til barnets eller den unges behov.
Derfor er der særlige retssikkerhedsmæssige forhold, der gør sig gældende, når der skal træffes sådanne indgribende beslutninger, og lovgivningen skal samtidig ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.
Reglerne skal således bl.a. balancere barnets eller den unges ret til at blive hørt, jf. artikel 12 i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen), og retten til familieliv efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt. 4.1.1.2 og 4.2.3, hvor disse forhold og overvejelser er nærmere udfoldet.
Disse forhold er afspejlet i den konkrete udformning af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 103, stk. 2, om barnets eller den unges adgang til at anmode om, at samværet alene kan finde sted med deltagelse af en støtteperson, eller om at samvær med forældre eller netværk kan suspenderes i en periode på op til otte uger.
Efter den foreslåede bestemmelse skal kommunalbestyrelsen altid foretage en konkret og individuel vurdering i de tilfælde, hvor et barn eller en ung anmoder om en suspension af samværet. Det er således kommunalbestyrelsen, der er 1 ansvarlig for at foretage vurderingen af, hvorvidt barnets eller den unges anmodning skal imødekommes, samt eventuelt træffe afgørelse om suspension.
Det kan i forlængelse heraf bemærkes, at det ligeledes vil være tilfældet, hvis barnet eller den unge f.eks. i forbindelse med opfølgning eller tilsynsbesøg på anbringelsesstedet giver udtryk for ønske om, at samværet og kontakten med familie eller netværk skal øges.
Den foreslåede bestemmelse i § 103, stk. 2, skal forstås således, at kommunalbestyrelsen ikke kan træffe en afgørelse efter denne bestemmelse, der indebærer, at samværet suspenderes i mere end otte uger.
Kommunalbestyrelsen vil videre efter bestemmelsen ikke kunne træffe successive afgørelser om suspension af samværet, der indebærer at samværet vil være afbrudt i mere end otte uger.
Hvis et barn eller en ung gentagne gange anmoder om at få afbrudt samværet, f.eks. hvis barnet eller den unge giver udtryk for at opleve utrygge samvær på grund af en forælders adfærd under samværet, kan der således ikke træffes flere på hinanden følgende afgørelser efter den foreslåede bestemmelse.
Kommunalbestyrelsen må i stedet vurdere, om der er grundlag for at udarbejde en indstilling til børne- og ungeudvalget om afbrydelse af samvær og kontakt for en bestemt periode efter den foreslåede § 105, stk. 1, i barnets lov.
Det vil herefter være op til børne- og ungeudvalget at vurdere, om der er grundlag for at træffe en sådan afgørelse, og forældrene og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, vil have adgang til advokatbistand i forbindelse med behandlingen af en sådan indgribende afgørelse.
Et ændringsforslag, som spørgeren ønsker, vurderes næppe at kunne udarbejdes inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, idet der forudsættes en ’automatik’ i kommunens behandling af sådanne anmodninger.
Jeg vil på den baggrund ikke fremsætte et ændringsforslag i overensstemmelse med spørgerens ønske, ligesom jeg ikke ønsker at yde teknisk bistand til et ændringsforslag med dette indhold.
103, så kommunen skal efterkomme børn over 12 års anmodning om at tileller fravælge samvær, og i benægtende fald vil ministeren da yde teknisk bistand til et sådant ændringsforslag med tilknyttede bemærkninger?” Svar:
Den foreslåede § 103 i barnets lov afspejler de ændringer af reglerne om børn og unges ret til samvær og kontakt, som indgår i aftalen om Børnene Først.
Samtidig afspejler den foreslåede bestemmelse, at afbrydelse af barnets eller den unges samvær og kontakt med familie og netværk er en meget indgribende afgørelse både for barnet eller den unge og for forældrene, ligesom det kan være en meget indgribende afgørelse for barnets eller den unges øvrige familie, herunder søskende, bedsteforældre m.fl. Derfor vil det i alle tilfælde kræve en konkret og individuel vurdering under hensyn til barnets eller den unges behov.
Derfor er der særlige retssikkerhedsmæssige forhold, der gør sig gældende, når der skal træffes sådanne indgribende beslutninger, og lovgivningen skal samtidig ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.
Reglerne skal således bl.a. balancere barnets eller den unges ret til at blive hørt, jf. artikel 12 i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen), og retten til familieliv efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt. 4.1.1.2 og 4.2.3, hvor disse forhold og overvejelser er nærmere udfoldet.
Disse forhold er afspejlet i den konkrete udformning af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 103, stk. 2, om barnets eller den unges adgang til at anmode om, at samværet alene kan finde sted med deltagelse af en støtteperson, eller om at samvær med forældre eller netværk kan suspenderes i en periode på op til otte uger.
Efter den foreslåede bestemmelse skal kommunalbestyrelsen altid foretage en konkret og individuel vurdering i de tilfælde, hvor et barn eller en ung anmoder om en suspension af samværet. Det er således kommunalbestyrelsen, der er 1 ansvarlig for at foretage vurderingen af, hvorvidt barnets eller den unges anmodning skal imødekommes, samt eventuelt træffe afgørelse om suspension.
Det kan i forlængelse heraf bemærkes, at det ligeledes vil være tilfældet, hvis barnet eller den unge f.eks. i forbindelse med opfølgning eller tilsynsbesøg på anbringelsesstedet giver udtryk for ønske om, at samværet og kontakten med familie eller netværk skal øges.
Den foreslåede bestemmelse i § 103, stk. 2, skal forstås således, at kommunalbestyrelsen ikke kan træffe en afgørelse efter denne bestemmelse, der indebærer, at samværet suspenderes i mere end otte uger.
Kommunalbestyrelsen vil videre efter bestemmelsen ikke kunne træffe successive afgørelser om suspension af samværet, der indebærer at samværet vil være afbrudt i mere end otte uger.
Hvis et barn eller en ung gentagne gange anmoder om at få afbrudt samværet, f.eks. hvis barnet eller den unge giver udtryk for at opleve utrygge samvær på grund af en forælders adfærd under samværet, kan der således ikke træffes flere på hinanden følgende afgørelser efter den foreslåede bestemmelse.
Kommunalbestyrelsen må i stedet vurdere, om der er grundlag for at udarbejde en indstilling til børne- og ungeudvalget om afbrydelse af samvær og kontakt for en bestemt periode efter den foreslåede § 105, stk. 1, i barnets lov.
Det vil herefter være op til børne- og ungeudvalget at vurdere, om der er grundlag for at træffe en sådan afgørelse, og forældrene og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, vil have adgang til advokatbistand i forbindelse med behandlingen af en sådan indgribende afgørelse.
Et ændringsforslag, som spørgeren ønsker, vurderes næppe at kunne udarbejdes inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, idet der forudsættes en ’automatik’ i kommunens behandling af sådanne anmodninger.
Jeg vil på den baggrund ikke fremsætte et ændringsforslag i overensstemmelse med spørgerens ønske, ligesom jeg ikke ønsker at yde teknisk bistand til et ændringsforslag med dette indhold.
