35 talentfulde forskere får 208 millioner kroner til banebrydende forskning

Danmarks Frie Forskningsfond har siden 2010 uddelt bevillinger og flere hundrede millioner kroner til talentfulde forskere. DFF: Sapere Aude Forskningsledere kaldes de – og nu er der kommet endnu 35 af slagsen.

Efter at have sorteret i 346 ansøgninger har fonden uddelt 35 bevillinger til yngre forskere med originale idéer, som i alt får 208 millioner kroner til at lede og gennemføre forskning på højt internationalt niveau.

Riskovillighed er et nøgleord for bevillingerne og forskningen, siger David Dreyer Larsen, bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond.

”Med Sapere Aude bevillingerne har Danmarks Frie Forskningsfond sikret de allerdygtigste talenter en ny bane at spille på med risikovillige penge i ryggen, som er med til at forny dansk forskning og skabe fundamentet for fremtidige excellencecentre og strategiske satsninger på basis af nye forskningsledere og idéer, som føjer vigtig viden til presserende samfundsproblemer,” siger Dreyer Larsen i en pressemeddelelse.

"Hvis vi skal være risikovillige som fonde og forskere, så skal der også være rammer for risikovillige forskere, hvor man ikke skal måles og vejes hvert år, men kan være sikker på, at man også har en stilling fem år senere, selvom ens forskning går i vasken. Det er dét økosystem rundt omkring den enkelte risikovillige forsker, som er vigtigt, og hvis ikke vi og andre gør noget ved det snart, kan vi potentielt få et endnu større problem."

David Dreyer Larsen, bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond

Stor spændvidde i forskningsprojekter
De 35 forskere, der er kommet igennem nåleøjet, er blevet nøje udvalgt. Forud for bevillingen har de været igennem to bedømmelsesrunder i fondens faglige forskningsråd og et individuelt peer review hos internationale eksperter, før de blev udvalgt til tværrådsligt interview.

Modtagerne beskæftiger sig med alt fra humaniora til teknisk videnskab: En af vinderne undersøger billeder og befolkningserindringer fra det krigshærgede Syrien, en anden undersøger vaccinationsprogrammer i Guinea-Bissau og Burkina Faso, mens en tredje undersøger datastrukturer og muligheden for at søge endnu mere effektivt i data.

Opgør med nytteetik i forskningen
I sidste måned talte Altinget med netop David Dreyer Larsen om den risikovillige forskning i Danmark. Dengang luftede han sin bekymring over den nyttelogik, han mener præger den offentlige sektor og forskningen.

"På forskningsområdet er Danmark bedre stillet end mange andre lande, og det er lykkedes os at fastholde midler til fri og risikovillig forskning. Men det er klart, at der er et pres og en tendens til, at den offentlige sektor, når den bruger penge, gerne vil kunne forklare og forsvare pengene ud fra en nyttelogik, hvilket kræver, at man kan se resultaterne på relativt kort sigt."