Christina Egelund afviser behov for kommission til at undersøge kønsforskelle på uddannelser

Uddannelsesinstitutionerne gør et godt stykke arbejde for at udligne kønsforskelle. Minister afviser at sætte en kommission i gang med at undersøge årsager til ubalance i kønsfordeling.

Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister (M), vil ikke sætte gang i særlige initiativer fra ministeriets side for at skabe bedre kønsbalancer på de uddannelser, der er skæve.

Hun afviser dermed et forslag fra Dansk Erhverv om en kønskommission til at se på hele uddannelsessystemet, som Altinget har beskrevet her. 

{{toplink}}
Læs også

Samlet set går der 57 procent kvinder på de danske videregående uddannelser.

Dansk Erhvervs analyse er, at der opstår skævheder allerede tidligt i grundskolen, og at en kommissions-kulegravning kan afdække, hvorfor det er tilfældet.

Egelund er enig i behovet for at få skabt en bedre kønsbalance på de videregående uddannelser, men mener ikke en kommission er det rigtige, skriver hun i et skriftligt svar til Altinget:

"Vi har hverken råd til at tabe talent eller arbejdskraft på gulvet på grund af fastgroede forestillinger om, hvem der kan tage hvilke uddannelser. Jeg tror dog ikke, at problemerne skal løses af en kommission. For mig at se handler det om at skabe en kulturændring, og det er et langt sejt træk, der kræver, at vi bliver bedre til at vise, at alle, uanset køn, kan blive eksempelvis sygeplejerske eller maskinmester."

Dansk Erhverv udgav i september 2023 en analyse af kønsbalancerne på uddannelser. Den viser blandt andet, at halvdelen af unge kvinder i gymnasiet går ud med et snit på over ni. Det gælder kun for en tredjedel af de unge mænd.

Det er en af grundene til, organisationen vil have gjort en målrettet indsats.

0:000:00