Debat: Forskning skal hurtigt omsættes til behandling af alvorlige sygdomme

DEBAT: Diskussionen om udviklingen af sundhedsvæsenet fokuserer på at decentralisere sundhedsydelser, men der mangler opmærksomhed om rammerne for forskning, innovation og uddannelse, skriver formandsskabet for Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP).

Af Anders Overgaard Bjarklev, Henrik Wegener, Per Bennetsen og Svend Særkjær
Hhv. rektor på DTU, rektor på Københavns Universitet, administrerende direktør Region Sjælland og regionsdirektør for Region Hovedstaden.

Et sundhedsvæsen i verdensklasse har behov for nye, innovative løsninger på sundhedsmæssige udfordringer. Lægevidenskaben rykker hele tiden fremad, men forventningerne stiger endnu hurtigere. Det stiller nye krav. Forskningssamarbejdet bør gå hurtigere, hvis vi skal følge med udfordringerne og komme et udsagn som dette til livs: Lægerne finder nok en kur mod min blodkræft, men det bliver næppe i min levetid. 

Forskningen skal naturligvis ikke forceres, og når det gælder vores sundhed, skal vi heller ikke gå på kompromis med resultaterne eller kvaliteten af test eller behandlinger. Men det kan gå meget hurtigere.

I disse år har lande, som vi ofte sammenligner os med, etableret Academic Health Science Centres, som er fællesskaber mellem hospitaler, universiteter og industri. Formålet med disse fællesskaber er netop, at forskningen hurtigere finder vej til patienterne, samtidig med at kvaliteten styrkes.

Herhjemme har universiteterne og hospitalerne en lang tradition for at samarbejde – blandt andet ved at uddanne det medicinske personale – og også ved at udvikle de teknologier, som lægerne gør brug af.

Men vi er også i gang med en dansk model for, hvordan vi etablerer enheder, der arbejder tættere sammen i nære klinisk-akademiske grupper. Det er centralt i forhold til at sikre, at forskning, innovation og uddannelse forbliver væsentlige kerneopgaver i det danske sundhedsvæsen.

Forskning på højt plan skal fremmes
Vi ser, at nøglen til at løse specifikke udfordringer for eksempel inden for kræftområdet, allergi, gigt, eller hjertesygdomme ligger i etableringen af disse stærke forskningsgrupper, som vi kalder Clinical Academic Groups (CAG).

Samarbejdet i en CAG foregår under Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP), hvor Københavns Universitet, DTU, Region Hovedstaden og Region Sjælland samler kræfterne inden for udvalgte sygdomsområder. Målet er at fremme forskning på højt internationalt niveau og sikre, at relevant ny viden hurtigt bliver implementeret i den kliniske hverdag på hospitalerne.

I hvert CAG-formandskab er både region og universitet repræsenteret. Således binder hver klinisk-akademisk gruppe den basale forskning på universiteterne og den kliniske forskning på hospitalerne tættere sammen. Sammen med formandskabet skal en medlemsgruppe af ledere fra de mest centrale forskningsmiljøer og klinikken sætte den nyeste viden i spil inden for gruppens område.

Medlemmerne kan komme fra de fire moderorganisationer i GCHSP, fra andre universiteter, vidensinstitutioner og hospitaler i ind- og udland eller fra for eksempel medicinal- og medicoindustrien. Det eneste krav er, at samarbejdspartneren yder en reel og vigtig indsats i gruppens arbejde.

Samarbejde mellem alle danske blodkræft-afdelinger
Greater Copenhagen Health Science Partners har i dag otte CAG's inden for følgende sygdomsområder: blodkræft, hjertesygdomme, allergi, infektionssygdomme hos børn, slidgigt, betydning af fysisk træning, immunterapi ved kræft og tarmbakteriers betydning for sygdomme hos børn.

Blodkræft omfatter en række sygdomme, hvor knoglemarvens blodstamceller vokser ukontrolleret og ikke kan danne blodceller på normal vis. Vores CAG inden for blodkræftsygdomme har nu etableret et forskningssamarbejde med alle landets afdelinger for blodkræftsygdomme. Forskning på området skal blandt andet udvælge lægemidler, som er målrettet kræftstamcellerne hos den enkelte patient. Det overordnede mål er at CAG'en skal forbedre behandlingen, livskvaliteten samt overlevelsen for patienter med blodkræft.

Slidgigt (osteoartrose) er den mest udbredte lidelse i befolkningen efter allergi. Slidgigten forringer ikke blot patienternes livskvalitet, men påvirker også deres arbejds- og fritidsliv. I Danmark har denne gruppe årligt 2,7 millioner flere besøg hos deres praktiserende læge end andre.

Ligeledes har de, der er aktive på arbejdsmarkedet, 3,3 millioner flere sygedage årligt end andre arbejdstagere. Samlet set kostede osteoartrose-relaterede udgifter den danske stat 11,5 milliarder kroner i 2010. Vores CAG i slidgigt vil øge livskvaliteten for de mange gigtpatienter gennem bedre forebyggelse og behandling.

Hjertesygdomme lever næsten en halv million danskere med, men trods store forbedringer dør hver fjerde af os stadig af hjertesygdom. Samarbejdet i hjerte-CAG'en har ført til identifikation af en ny arvelig hjertesygdom. CAG'en udvikler helt ny præcis diagnostik ved inddragelse af basal-forskere sammen med klinisk arbejdende læger.

Hjerte-CAG'en har blandt andet søsat et projekt med det formål at kombinere de omfattende danske registerdata, mange typer journaldata og genetiske data i et beslutningsstøtteværktøj, som læger skal kunne anvende i praksis. Dette værktøj skal sikre patienten en mere præcis diagnose og bane vejen for en mere målrettet behandling. Formålet med CAG'en er at reducere sygelighed og dødelighed af hjertesygdomme.

Forskning er en kerneopgave
I alle tre eksempler er der etableret et tæt samarbejde mellem de kliniske afdelinger og universiteternes særlige ekspertise inden for for eksempel celledyrkninger, molekylære mekanismer og kompliceret dataanalyse.  

Den aktuelle diskussion om udviklingen af sundhedsvæsenet fokuserer på at decentralisere de sundhedsydelser, som med fordel kan leveres i patientens nærområde. Det er en vigtig og relevant problemstilling. Men vi savner, at der også fokuseres på rammerne for forskning, innovation og uddannelse.

For forskning og udvikling af nye innovative behandlingsmetoder er en kerneopgave i det danske sundhedsvæsen, hvis vi forsat skal levere en behandling på højt internationalt niveau. Den opgave kan vi bedre løfte, hvis vi skaber en fælles ramme for vores forskere og klinikere på universiteter og regioner. En ramme, der sikrer, at de bedre kan samarbejde på tværs. Og det er netop det, en CAG kan.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Innovation er et fælles ansvar Dansk Erhverv: Innovation er et fælles ansvar Næste artikel Dekan: Bedre daginstitutioner kræver en styrket pædagoguddannelse Dekan: Bedre daginstitutioner kræver en styrket pædagoguddannelse
Unge forskere: S-løftebrud er en katastrofe for universiteterne

Unge forskere: S-løftebrud er en katastrofe for universiteterne

DEBAT: Under valgkampen lovede S at støtte et taxameterløft på humaniora og samfundsvidenskab. Men med finanslovsforslaget står det klart, at nedskæringssporet fortsætter, og det kan betyde enden på karrieren for mange yngre forskere, skriver flere forskere.