Debat

Djøf: Digitalisering skal øge studerendes trivsel

DEBAT: Corona-erfaringerne har givet os en bedre fornemmelse for, hvad der kan og bør digitaliseres. Lad os bruge det til at sikre, at digitalisering af undervisningen øger studerendes trivsel, skriver Wenche Marit Quist.

Krisen har givet anledning til påtvungne, men ikke
desto mindre nyttige erfaringer med onlinelæringsplatforme, skriver Wenche
Marit Quist.
Krisen har givet anledning til påtvungne, men ikke desto mindre nyttige erfaringer med onlinelæringsplatforme, skriver Wenche Marit Quist.Foto: Loren Elliott/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Wenche Marit Quist
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Djøf

Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen var ikke sen til at udråbe unges trivsel som et helt centralt emne i sin varetagelse af ministerområdet.

Med etableringen af et ministerielt trivselskontor og besøgsrunder blandt studerende og elever er trivsel derfor blevet et meget synligt uddannelsespolitisk tema.

Og sideløbende er uddannelsesverdenen også part i en omfattende digitaliseringsdagsorden.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Spændet er vidt: Fra lovprisninger af, hvordan digitalisering af uddannelserne er det mest oplagte middel til uddannelse af masserne – både de unge og ældre på arbejdsmarkedet og over landegrænserne – til bekymringer over, om digitaliseringen går ud over dybdelæringen og bliver en fortravlet stempelfabrik for unyttige eksamensbeviser i dette og hint.

Corona-krisen afbrød derfor to nødvendige uddannelsesdebatter. Fra at handle om ensomhed, stress og studiemiljø, blev fokus flyttet til lukning af uddannelsesinstitutionerne, etablering af online-læring og alternative, digitale eksamensformer.

Corona giver os derfor en kærkommen anledning til at fremskynde en proces om gode læringsformer og brug af IT-understøttet læring, som bestemt var i gang. 

Wenche Marit Quist
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Djøf

Corona-krisen har både udfordret de studerendes trivsel endnu mere og givet anledning til at stifte et ofte påtvunget bekendtskab med digitalisering af undervisningen.

Problemer med trivsel
Djøf og en lang række andre organisationer har igen og igen peget på, at god læring og trivsel går hånd i hånd. I Djøf viser de seneste par års studielivsundersøgelser således, at et foruroligende antal studerende allerede før Corona-krisen oplevede, at de i høj grad står alene med deres læring.

Mere end 6 ud af 10 peger på, at de slet ikke eller i mindre grad modtager tilstrækkelig individuel vejledning og feedback fra deres underviser i forbindelse med opgaveskrivning og projektarbejde og studiet i det hele taget.

Og 22 procent tilkendegiver, at de slet ikke eller i mindre grad har nok undervisning. Cirka hver femte af de Djøf-studerende er ensomme på studiet, og hele 62 procent er i høj eller nogen grad stressede.

Derfor giver de ændringer af undervisningen og studiemiljøet, som Corona-krisen har forårsaget, rigtig gode grunde til at se nærmere på, hvordan digitaliseringen af undervisningen bedst kan spille sammen med trivselsdagsordenen.

Krisen har givet anledning til påtvungne, men ikke desto mindre nyttige erfaringer med onlinelæringsplatforme, som det er værd at holde fast i, når klasselokaler, forelæsningssale, biblioteker og laboratorier atter får lov at åbne.

Pointen er, at genåbningen ikke bare handler om at gå tilbage til det, vi kom fra, men nu kan ske med en styrket indsigt i, hvilke læringsformer, der på forskellig vis understøtter god læring og trivsel.

Corona bør fremskynde proces om læring og it
Så når studerende klart efterlyser mere dialog og kontakt med undervisere, er det oplagt, at tiden brugt i forelæsningerne, i laboratorierne og i klasselokalet netop skal have fokus på dialog om undervisningens faglige indhold, plads til spørgelyst og at skabe den samhørighed og fornemmelse af at høre til eller have hjemme på studiet, som studerendes trivsel står og falder med.

Men Corona har lært os, at der også er tidspunkter, som er velanbragte bag skærmen og den mere endimensionale dialogform, der udspiller sig der.

Corona giver os derfor en kærkommen anledning til at fremskynde en proces om gode læringsformer og brug af IT-understøttet læring, som bestemt var i gang. Men som en god del både studerende og undervisere stadig stod lidt famlende overfor.

Vi har fået bedre forståelse af, hvad der kan og bør digitaliseres. Og det er nu åbenlyst, at det ikke bare handler om at flytte det, der vanligvis sker i klasselokalet over på IT-platforme.

Det er nødvendigt at fokusere på, hvordan læringsprocesserne på studiestederne kan optimeres gennem nye former for interaktion mellem studerende og undervisere og studerende indbyrdes på studiestederne og nytænke, hvordan vi inddrager digitale læringsplatforme.

Det er en indsats, der forudsætter didaktiske og pædagogiske kompetencer, IT-platforme, der virker (også i en GDPR-kontekst), gentænkning af undervisningsplanlægningen, kompetenceudvikling af underviserne og meget mere.

Gevinsten i form af bedre trivsel og læring ligger ligefor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Wenche Marit Quist

Koordineringschef, Ledelsessekretariatet, Djøf
cand.mag. i filosofi (Købehavns UNi. 1999), ph.d. (Københavns Uni. 2004)

0:000:00